Gitte Ottosen
Politiker. Gruppeformand for Socialdemokraterne i byrådet i Billund Kommune

Anlægsinvesteringer til ny skole i Billund

fredag, 5 august 2011 14:36 by Gitte

Indlæg i Jyske Vestkysten, Vejle Amtsfolkeblad og ugeaviserne i uge 32

Når byrådet sidste år besluttede, at nedlægge Enggårdsskolen og Søndermarksskolen for et etablere en ny skole i Billund, så var det på baggrund af oplysninger om, at eleverne om få år kunne være i de lokaler, der i dag rummer Søndermarksskolen. Det er oplysninger, jeg kan genfinde i mit budgetmateriale fra sidste år. Jeg kan derfor, som flere andre, der har været på banen den sidste uges tid, undre mig over, at der vil være større anlægsomkostninger forbundet med at skaffe plads på Kærvej til den nye skole.

Fakta er imidlertid, at selvom vi ser frem til 2017, så vil der stadig ikke være lokaler nok. Det må selvfølgelig nøje vurderes, hvad der skal til af om/tilbygning, og hvad det koster. Men for Socialdemokraterne er det vigtigt, at byrådet står ved den beslutning de har truffet om én skole i Billund beliggende på Kærvej. At fortsætte på to matrikler er uholdbart i længden. Der opstår let to subkulturer, der senere kan få vanskeligt ved at sammensmelte til én. 

Alle landets kommuner skal i disse år fokusere på deres driftsomkostninger. Det er her, regeringen pålægger os at spare og her de straffer os økonomisk, såfremt vi overskrider rammen. At nedlægge Enggårdsskolen og Søndermarksskolen for at etablere en ny skole er en driftsbesparelse, der kan mærkes på kommunens budget. Og den driftsbesparelse  vil selvfølgelig blive større, når skolen bliver samlet på en matrikel.

Regeringen har ikke pålagt os en ramme for vores anlægsinvesteringer. Alligevel skal investeringerne prioriteres og der er mange områder, der skal tilgodeses. Opgaven bliver ikke let. Men anlægsinvesteringer både til den nye skole i Billund og til Sdr. Omme skole vil stå højt på vores prioriteringsliste.

Har i øjeblikket 4.7 point givet af 3 læsere

  • Currently 4,666667/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Min 1. maj tale på Engen 2011

tirsdag, 3 maj 2011 14:12 by Gitte

Kære 1. Maj- entusiaster, kære drenge, kære piger, kære mænd, kære kvinder – hvor er det dejligt at se jer.

Det er altid en speciel følelse at stå her 1. Maj. Historiens vingesus kan ikke undgå at påvirke, for vi ved alle, at 1. Maj  - udover at være en festdag – også er,  og altid har været, en kampdag. Og i et valgår er det rigtig godt, at markere sådan en kampdag. Vi må nemlig godt minde hinanden om, at det er nu, der skal kæmpes. For det er nu, vi har chancen - for et regeringsskifte. Og et regeringsskifte kommer ikke af sig selv. Vi skal ville det. Danmark skal turde det. Danskerne skal turde gå nye veje – finde nye løsninger på nutidens og fremtidens udfordringer.

Set med kommunale briller skal det nemlig ingen hemmelighed være, at jeg er ved at være godt og grundig træt af den siddende Regering. Træt af den dobbeltmoral, der gang på gang får minister efter minister til at råbe op og komme med højlydte trusler om økonomiske lussinger til kommunerne, hvis vi ikke gennemfører besparelser, effektiviseringer, afbureaukratiseringer, øget service og innovation. Når fakta er, at det er den Regering, som de selv sidder i, der har pålagt kommunerne den ene administrative byrde efter den anden. Der har indført et bureaukrati af regler og restriktioner og dermed været skyld i, at kommunerne har måttet overføre ressourcer fra varme hænder til kolde hænder. F.eks. har frit valg mellem offentlig og privat hjemmepleje både gjort det langt dyrere og administrativt langt mere besværligt at give de ældre hjælp. Tilsvarende har kommunerne brugt millioner af kroner og forvaltningstimer på at overholde loven om et obligatorisk måltid mad i daginstitutionerne  – for efterfølgende, da loven blev lavet om, at bruge yderligere timer på at administrere, at det nu er frivilligt. For slet ikke at tale om,  at der er investeret i køkkener, der slet ikke er brug for, fordi den enkelte institution, har valgt ordningen fra. Det er samtidig den samme Regering, der har gjort det nødvendigt at skære så hårdt i den offentlige service. Og det det er den Regering, der ikke på nogen måde har bidraget med noget, der kan løse de kommunale udfordringer. Udfordringer, der især følger af, at befolkningsmassen gradvis bliver ældre og at det specialiserede socialområde vokser. 

Regeringen har introduceret en såkaldt 0-vækst hos kommunerne. Det er den, der har ført til de omfattende forringelser, nedskæringer og fyringer rundt om i kommunerne. I virkeligheden er den såkaldte 0-vækst nemlig en minusvækst. Årsagen er, at den demografiske udvikling hele tiden øger behovet for velfærdsydelser, samtidig med, at kommunerne hele tiden får nye opgaver.

Også i Billund kommune har vi måttet finde besparelser. Mange af jer har allerede mærket det på jeres egen krop. Og de der ikke har, vil sandsynligvis komme til det. For der er ingen nemme løsninger, når indtægterne falder og udgiftsbehovet stiger. Og holder vi ikke budgettet, så får vi bare endnu færre penge at gøre med næste år. Så skæres der i bloktilskuddet. Det er en del af den sanktionslovgivning, som Folketinget har vedtaget. Og bag Finansministeren står Kristian Truelsen Dahl jo som bekendt parat med sin pumpgun. Så kommunerne må makke ret. Det er en bunden opgave vi har fået.

I Billund kommune har vi tænkt i reformer for at undgå at skære for meget i servicen. Det drejer sig om daginstitutionsområdet, skoleområdet og ældreområdet. Og det handler primært om at etablere større og mere rentable enheder. Jeg er helt klar over, at stort ikke nødvendigvis godt. Nej. Men det er heller ikke nødvendigvis skidt. Og hvor vi beholder de små enheder, må vi i hvert fald alle gøre os klart, at det er de andre områder, der kommer til at betale hertil.

Hvor der kommer reformer, vil der også komme forandringsprocesser. Og vi ved alle, at der kan være tale om rigtig store forandringer for både borgere og medarbejdere. Medinddragelse og medejerskab er for mig elementære elementer i enhver forandring. Det er det, der gør, at alle trækker i samme retning, og det er det, der skaber tryghed lige netop der, hvor det ellers kan gøre ondt. Tro mig – jeg arbejder for det. Jeg arbejder for medinddragelse og medejerskab. Også lokalt skal vi nemlig lytte til helt almindelige menneskers behov for en god og tryg hverdag. Og det er noget af det, kommunen skal være langt bedre til.

Men hvordan har det kunnet gå så galt? Hvad er det der gør, at det velfærdssamfund, som vi alle kender, er under forandring og nedbrydning? Jeg ser ikke anden forklaring end at den siddende Regering ikke har udvist rettidig omhu.

Da Regeringen kom til i 2001 overtog de nemlig et Danmark i økonomisk balance. Der var et pænt overskud på statsfinanserne. Og det fortsatte faktisk med at gå rigtig godt frem til 2009. Summer vi alle år med overskud sammen svarer det til knap 400 mia. kr. 400 mia. kr. – det er da også en sjat penge. Og det er da lidt af en bedrift at få vendt et overskud på i gennemsnit 50 mia. kr. om året til et underskud på 80 mia. kr. Nu ved vi selvfølgelig, at det ikke er de skrappeste regnedrenge Regeringen har fundet sig, og at den nuværende finansminister for en månedstid siden indrømmede en regnefejl på 45 mia. Men alligevel – der har været penge i det her – der har været penge i Danmark. Og jeg tror, at vi alle godt have brugt bare 10-20 mio. af dem i Billund Kommune. Tænk hvad vi kunne have fået for de penge.

Fakta er i hvert fald, at pengene nu er væk. De er blevet formøblet og brugt til skattelettelser til dem, der i forvejen har så rigeligt – derfor har de heller ikke formået at sætte gang i væksten, for hvordan skal dem, der allerede bruger mest, overhovedet være i stand til at bruge mere?

Pengene er i hvert fald slet ikke blevet brugt til det de burde, nemlig til at investere i fremtiden. Vi står i en situation, hvor vi stadig ikke er i stand til at takle de demografiske udfordringer vi står over for, når vi om føje år vil opleve, at for hver gang 5 forlader arbejdsmarkedet, ja så er der kun 4, der bevæger sig derind. Og vi står i en situation, hvor væksten i Danmark er en af de laveste i Europa – og forsat vil være det, så langt øjet rækker. Danmark er fanget i lavvækst. Forskning, udvikling og uddannelse er nogle af de værktøjer man kunne have brugt. Men dansk erhvervsliv har stort set ikke udviklet sig de sidste 10 år – produktiviteten er overhovedet ikke steget. Og vi er heller ikke blevet bedre uddannet. Jeg er ked af at sige det, men Danmark halter bagefter. Og når Danmark halter bagefter, så er også vores velfærdssamfund i krise. For hvor skal pengene komme fra?  

Efter 10 år med VK og et Danmark, der bløder kan man med rette spørge: Hvor er reformerne blevet af? Hvorfor er der ikke udviklet teknologi, så kommunerne i sundhedssektoren og ældreplejen kan håndtere den faldende arbejdsstyrke og det stigende behov? Hvorfor er danske virksomheders produktivitet igennem de fede år – og efter nedsættelse af selskabsskatten - ikke steget? Og sidst men ikke mindst: Hvorfor er der ikke flere, men færre unge, der tager en ungdomsuddannelse?

Blandt en af Regeringens allerstørste fadæser er, at den er ved at tabe en hel generation på gulvet. I dag får hver femte, der forlader folkeskolen ikke en ungdomsuddannelse. Samtidig er det de unge, der bliver hårdest ramt af krisen, og der bliver slet ikke gjort nok for at skaffe praktikpladser.

Udviklingstendenserne på beskæftigelsesområdet er også deprimerende for de unge. Det kan godt være, eksperterne vurderer, at ledigheden er ved at være toppet. Men fakta er, at langtidsledigheden stiger, og tilgangen til permanente ydelser stiger. Og netop en meget stor gruppe af de unge er på permanent forsørgelse. Desværre har Billund Kommune suverænt den største stigning i Regionen i antallet af netop unge på offentlig forsørgelse. Stigningen på over 5%.

Vi ikke tabe en hel generation på gulvet. Vi vil ikke have 70’ernes og 80’ernes ungdomsarbejdsløshed tilbage. Der skal gøres noget. Derfor kan vi heller ikke bruge den nuværende Regering længere. De har jo haft chancen. Men har ikke løst problemet.

Vi skal spare siger Regeringen. Det er argumentet for, hvorfor de ikke løser de udfordringer Danmark står overfor. Det er argumentet for, hvorfor kommunerne skal skære i velfærden. Men det er jo lige præcist det, vi ikke skal. Der spares alt for meget, og der forbruges og efterspørges alt for lidt. Frygten for arbejdsløshed gør forbrugerne forsigtige, så de holder på pengene. Derfor falder de private virksomheders omsætning – og de må fyre medarbejdere. Vi har tværtimod brug for investeringer og aktiviteter, der kan hjælpe os ud af krisen og som kan løse fremtidens udfordringer. Jeg ser derfor et Danmark, der har brug for forandring, hvis vi skal genskabe en fremtid for helt almindelige mennesker.

En Regering, der efter 10 år ikke har vist sig voksen til opgaven kan man nemlig ikke betro sit land. Mit håb er derfor, at I sammen med mig vil AFSÆTTE den siddende regering ved det kommende valg.

Tak for ordet og fortsat rigtig god 1. Maj.

Har i øjeblikket 4.0 point givet af 4 læsere

  • Currently 4/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Respekt for mavefornemmelser

torsdag, 3 marts 2011 13:51 by Gitte

Indlæg i Jyske Vestkysten, vejle Amts Folkeblad og ugeaviserne i uge 8/9 2011

Det er os politikere, der har det overordnede ansvar for børnereformen. Derom hersker der ingen tvivl. Det er os, der har besluttet, at der skal være en institution i Billund og to i Grindsted og også, hvor institutionerne skal ligge. Når vi er ”tavse” nu, som vi anklages for at være, så er det ikke fordi, vi vil løbe fra ansvaret. Men vi er ikke involveret i implementeringsprocessen og de beslutninger, der træffes om linjer, hvordan forældrene skal vælge for deres børn, og hvordan pædagogerne skal flyttes rundt på matriklerne. Som byråd beslutter vi HVAD, men ikke HVORDAN. Det arbejde forestår forvaltning og ledere på de nye institutioner.  Da jeg selv er mor falder det mig imidlertid let at følge den utryghed og panik, som i øjeblikket rammer rigtig mange forældre i både Billund og Grindsted. Når man ikke føler sig sikker på, hvad det er for en hverdag, der lige om hjørnet venter ens barn, så får man både ondt i maven og svært ved at sove om natten – det ved vi alle.

Utrygheden vil nok altid være der i et eller andet omfang ved et institutionsskift. Men når reaktionerne har et omfang, som det vi ser i øjeblikket. Når så mange forældre ikke føler, at de er blevet informeret tilstrækkeligt eller har haft indflydelse på processen, så bliver jeg bekymret. Kommunikation har altid en afsender og en modtager, og hvis modtagen ikke opfatter det, der var hensigten, så har kommunikationen ikke været vellykket. Vi skal derfor have respekt for de mavefornemmelser vi møder. Og når en forældregruppe invitere til dialog, skal vi sige ja tak og høre på, hvad de vil fortælle os.

Forældregruppen efterspørger primært tid og ro i processen. Institutionerne skal sammenlægges den 1. April 2011 - det er den dato, der er planlagt efter og som de nye ledere er ansat efter. Derfor kan det være svært, at rykke datoen. Men måske kan der skabes ro på en anden måde. Forældregruppens input er konstruktive og bør modtages i den ånd.      

Har i øjeblikket 3.7 point givet af 3 læsere

  • Currently 3,666667/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Tags:   ,
Kategorier:   Kommune | Børn og unge
Menu:   E-mail | Permalink