Gitte Ottosen
Politiker. Gruppeformand for Socialdemokraterne i byrådet i Billund Kommune

Min 1. maj tale på Engen 2013

torsdag, 2 maj 2013 11:25 by Gitte

Kære alle sammen. Tak for ordret. Tak for, at jeg må stå her i dag. Og tak til fagbevægelsen fordi I igen i år, laver det her arrangement.

At den 1. maj er et symbol på arbejderklassens kamp for bedre levevilkår, ved vi alle. Fremtidens kamp bliver måske at fastholde de vilkår vi har.

Vi ved nemlig, at der er grænser for den offentlige sektors vækst. Fordi, der er for få til at forsørge de mange. Hverdagen er derfor besparelser, nedskæringer og serviceforringelser. I kender selv ordene. I kender selv betydningen.

Heldigvis bliver vi også kreative i kommunerne. Finder nye løsninger. Inspireres af tanker om ”mere for mindre” og at ”køre lidt længere på literen”.   

Jeg husker i den forbindelse tydeligt, en søndag morgen, hvor jeg sad med min avis og en portion havregryn. Børnene og manden var ikke hjemme – ellers havde vi selvfølgelig fået rundstykker. Jeg var helt alene med min havregryn - bortset fra en kat der ville ud og en hund, der ville ind. Det var der, det stod, at den offentlige sektor ”skal køre længere på literen”. Først var jeg ved at få havregrynen galt i halsen. For når hverdagen ofte er, at vi svigter, der hvor det gør ondt – så virker bemærkningen nærmest ”dumsmart”. Bagefter tyggede jeg dog lidt længere - både på havregrynen og ordene. Billedligt talt betyder det jo bare, at vi skal bruge midlerne bedre.

Den virkelighed vi står midt i er, at flere vil have mere samtidig med, at alle har en forventning om, at de skal betale mindre. Derfor bliver enderne altså uhyre vanskelige at få til at nå sammen. Og derfor – tror jeg - fremtiden vil medføre, at vi kommer til at gribe dybt ned i rettigheder, der af alle opfattes som velerhvervede. Rettighederne der har eksisteret, så længe vi kan huske. Fordi vi har betalt vores skat gennem livet, har vi også fået adgangsbillet til ydelserne.

Måske I husker Karl Marx – marxismens fader - og hans berømte ord: Yde efter evne og nyde efter behov. Sådan fungerer velfærdsstaten imidlertid ikke. Fordi de fleste af os tager, hvad vi har ret til, uanset om vi har behov eller ej. For vi har jo betalt vores skat.

Vi bliver derfor nødt til at hente solidariteten frem igen. Fagbevægelsens gode gamle dyder om, at de brede skuldre skal bære de tungeste læs. Alle skal vi ønske at bidrage til fællesskabet uden selv – nødvendigvis - at få del i ydelserne. Jeg ser en velfærdsstat som fremad målrettes efter behov og ikke efter rettigheder – som i dag. SU, børnecheck, hjemmehjælp – nogle har behov og kan få – andre må betale selv, fordi de godt kan. Til gengæld får vi også fremover råd til gode børnehaver, gode skoler. Og mulighed for fortsat at tage os af hinanden, når beskæftigelsesmulighederne svigter på grund af sygdom, alder, handicap eller ledighed. Mulighed for at hjælpe og værne om vores allersvageste medborgere.

Når nu enderne er så svære at få til at hænge sammen. Så kan vi vel benytte os af frivillig arbejdskraft, ville I måske sige. Jeg siger nej. Den danske velfærdsstat må aldrig basere sig på frivilligt arbejde. Det frivillige skal kun være et supplement og bygge ovenpå velfærdsstaten. Derfor tager jeg også afstand fra Fredericia kommunes tanker om, at lade forældrene passe børn i daginstitutionernes ydertimer. Og jeg betragter med gru den udvikling der er i England, hvor flere og flere frivillige varetager decidere plejeopgaver.

Frivillige skal udføre arbejde, der ellers ikke ville blive gjort. Og de skal gøre det, fordi de har lyst. Som på Karensminde – f.eks. – og biblioteksfilialerne i Vorbasse og Sdr. Omme og på plejecentrene. Når blot vi respekterer grænsen, skal vi hilse det frivillige arbejde velkommen. For et samfund uden frivillige er et fattigt samfund. Det handler det om samfundsansvar og om, at være der for andre.  Både de frivillige og de der får hjælp af de frivillige, har nemlig glæde af fællesskabet.  

I disse år taler man meget om den inkluderende skole. Hvilket jo også handler også om fællesskaber.  

Dette var baggrunden for, at et flertal i byrådet i bestemte, at der ikke længere skal være specialklasser i Billund Kommune. At alle børn skal inkluderes i almindelige klasser. Den dag beslutningen blev taget var en sorgens dag. Det er børnene, der tages som gidsler i kampen på at nå en urealistisk drøm. Både de børn der er i vanskeligheder og de andre børn i klassen.

Ikke fordi skolen ikke skal være inkluderende. Men fordi der på trods af gode hensigter, altså er grænser for inklusion.

Rigtig mange børn kan deltage i en almindelig klasse. Men rigtig mange er ikke alle. Nogle børn kan ikke. De vil i bedste fald bare være på ”tålt” ophold. Og i værste fald vil de opleve, at blive ekskluderet frem for inkluderet.

 

Beslutningen var forkert. Derfor stemte jeg og mine imod. Og derfor gør vi, hvad vi kan for at tilbagerulle beslutningen. Den ekspertise vi har på Sdr. Skole - de lærerkræfter  - skal i spil igen.

 

Kvalificerede og dybt engagerede lærere kendetegner vores kommune. Efter overenskomstforhandlinger, lockout og regeringsindgreb kommer der også en hverdag. Engagementet skal tændes – igen. Tændes ved medindflydelse.

Til november skal I bestemme, hvem der skal træffe beslutningerne i byrådet de næste 4 år. Og jeg vil gerne i al fortrolighed hviske jer i øret, at den siddende borgmester, er ved at blive lidt metaltræt.  Nogen i kommunen – nok mest hans egne – synes at han har gjort det udmærket. Andre er ikke enige. Men jeg vil gerne slå fast- at bliver det til 4 år mere, så bliver det også til 4 år af det samme. Og et kryds, ved en anden venstre kandidat, er altså også et kryds ved Ib Kristensen.

Så sæt jeres kryds med omhu. Lev jeres liv med omhu. For kun sammen er vi stærke. Enighed gør stærk. Husk det.

Rigtig god 1. maj.

Har i øjeblikket 5.0 point givet af 2 læsere

  • Currently 5/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Mødelokaler i Magion

onsdag, 6 juni 2012 05:44 by Gitte

Indlæg i Jyske Vestkysten og Midtjysk Ugeavis i uge 24

Når Mogens Jensen (V) har fået opfattelsen af, at der i Magion ville være lokaler til rådighed for det lokale foreningsliv, kan jeg kun give ham ret. Det er også sådan, jeg har forstået det. Og det er også det, jeg har bragt videre til de borgere, jeg besøgte i forbindelse med indsamlingen. Foreningerne har hidtil gratis kunnet benytte bibliotekets mødelokaler, og vores foreningsliv skal selvfølgelig fortsat have adgang til mødefaciliteter. Det må helt klart være en kommunal opgave at stille lokaler til rådighed. At der endnu ikke er fundet en løsning, kan jeg kun beklage. Jeg ser derfor frem til, at punktet kommer på dagsordenen på det førstkommende møde i Børne- og kulturudvalget. Der er i Grindsted – som i resten af kommunen – mange frivillige kræfter, der gør en stor indsats. Vi skal bakke op om alle disse initiativer, og i hvert fald sørge for, at der er adgang til mødelokaler.   

Har i øjeblikket 3.3 point givet af 6 læsere

  • Currently 3,333333/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Tags:   ,
Kategorier:   Kommune
Menu:   E-mail | Permalink

Et sted, hvor de unge kan "hænge ud"

tirsdag, 20 oktober 2009 04:11 by Gitte

Indlæg i Jyske Vestkysten, Vejleamts Folkeblad og ugeaviserne i uge 43

Det råstof, vi skal bygge fremtiden på, er børnene og de unge. Her kan jeg kun være enig med Kris Skriver. Bl.a. derfor skal kommunen have idræts- og kultur faciliteter, som de unge lægger vægt på. Og derfor skal IKC realiseres hurtigst muligt. Biblioteket skal med i 1. fase, da vi i tilknytning hertil har mulighed for, at skabe et miljø, der kan tale til de unge. En netcafe - et sted, de unge kan ”hænge ud”. Samtidig skal der være koncerter og arrangementer, der henvender sig til de unge. Byrådet involverede de unge i beslutningsfasen om IKC. Efter min mening skal de også inddrages i udførelsesfasen. Der er derfor brug for et organ, der kan tale de unges sag. Et udvalg eller et råd, der består af unge, som ønsker at have indflydelse på kommunen og dens fremtid. Forhåbentlig kan vi skabe flertal for, at et sådant organ kommer op at stå.

Har i øjeblikket 5.0 point givet af 4 læsere

  • Currently 5/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Grindsted mangler ikke kun halplads!

tirsdag, 28 juli 2009 15:45 by Gitte

Indlæg i Jyske Vestkysten, Vejleamts Folkeblad og ugeaviserne i uge 29

Netop hjemvendt fra ferie læser jeg i avisen, at licitationen af IKC skal gå om, da licitationsmaterialet er underkendt af klagenævnet. Det er brandærgeligt fordi ikke bare Grindsted, men hele kommunen har brug for et idræts- og kulturcenter. Og fordi vi nu skal starte forfra. Det er derfor forståeligt, at foreningerne er desperate. Men snakken om en hal to ved Lynghallen bør stoppe. En sådan løsning vil sætte vores by helt i stå. Grindsted mangler nemlig ikke kun halplads. Grindsted mangler et visionært center med plads til, at hele familien kan udfolde sig – idrætsmæssigt og kulturelt.

 Hvis vi vil have flere til at bosætte sig i vores kommune og holde på de unge, så er vi nødt til at have noget at tilbyde. Og billige byggegrunde er ikke nok. Familier prioriterer deres fritid i dag. Kommunen skal derfor skabe rammen om familiens samvær, oplevelse og udfoldelse. Familier prioriterer også uddannelsesmuligheder til deres børn. Og vores ungdomsuddannelser presses både fra vest og øst. De unge viftes om næsen med spændende ungdomsmiljøer, som vi i øjeblikket slet ikke kan leve op til i Grindsted by. Det er ved at være på høje tid, vi får bygget det center. 

Et idræts- og kulturcenter har både betydning for bosætning og livskvalitet. Grindsted er kommunens største by og det er her, vores ungdomsuddannelser er. Er kommunens største by ikke attraktiv og kan vi ikke fastholde vores ungdomsuddannelser, så får vi vanskeligt ved at få flere til at flytte til kommunen. Hvad skal vi så med udviklingsplaner? Ordet udvikling vil helt miste sin betydning og vi vil kunne se en fremtid i møde, der indebærer afvikling. Afvikling for hele kommunen.

 

Vi må derfor ikke give køb på et idræts- og kulturcenter i Grindsted. Drømmen lever fortsat, den mangler bare at blive virkeliggjort. Lad os i stedet gribe muligheden, som klagenævnets underkendelse trods alt giver til at omdefinere projektet, således vi kan få biblioteket med i den første fase. Hvis vi fra dag et vil have hele familien til at komme og leve i vores nye center, skal vi have biblioteket med fra starten – et bibliotek, som kan være et kulturelt samlingspunkt.

Har i øjeblikket 5.0 point givet af 7 læsere

  • Currently 5/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

S vil en anden vej

lørdag, 21 juni 2008 12:36 by Gitte

Mit indlæg på Generalforsamlingen for Fællesledelsen for Socialdemokraterne i Billund Kommune lørdag den 21. juni 2008 

Pr. 1. januar 2008 overtog jeg posten som gruppeformand fra Marlene. Og de 6 måneder der er gået siden, har jeg oplevet som turbulente, men - på trods heraf - styrkende for den socialdemokratiske gruppe. 

Vi startede året med at miste Ole til SF. En oplevelse, der indadtil rystede gruppen, ikke mindst på grund af Oles henvisning til samarbejdsproblemer i gruppen og udadtil straks fik pressens bevågenhed. Så meget, at jeg mindre end en måned efter, jeg var tiltrådt som gruppeformand fik stillet spørgsmålet, om jeg var partiets spidskandidat. Det var en overvejelse, jeg slet ikke havde gjort mig på daværende tidspunkt, men ikke desto mindre en beslutning, jeg lige nøjagtig havde et splitsekund til at træffe, da en journalist jo aldrig stiller et spørgsmål, uden prompte at forvente et svar. Jeg besluttede at sige ja. Det er min vurdering, at det ville have svækket gruppen, hvis jeg havde svaret nej eller var kommet med et uklart svar. Samtidig var det at sige ja, fuldt ud i overensstemmelse med de intentioner jeg havde, om at samle gruppen og få markeret gruppens holdninger. Men jeg har også klart meldt ud, at jeg kun er spidskandidat, hvis partiets opbakning til det er markant. Jeg er ikke masokist og kan sagtens finde andet at bruge min tid på. Selvom jeg selvfølgelig foretrækker at bruge den på det arbejde jeg er startet på og som jeg lægger rigtig mange kræfter i. 

Som det første halve år startede såvel med uro på de interne linier som med pressens bevågenhed – sådan er det også sluttet. Og med endnu et medlem, der forlader gruppen. Det er Rash, der har valgt at flytte til Herning. Og her er situationen jo en ganske anden. Rash er stadig socialdemokrat og for ham er det familiemæssige årsager, der er baggrunden for bruddet. Personligt vil jeg komme til at savne Rash, da han har været en god støtte for mig al den tid, hvor jeg har været i politik. Han vil også blive husket og manglet rent politisk – da Rash har varetaget nogle sider, som vi andre får svært ved. Men jeg ser ikke gruppen som svækket af den grund. I stedet for Rash træder Frede ind – og med det kendskab jeg har til Frede, vil vi kunne få meget glæde af ham som gruppemedlem. Du skal være velkommen Frede og jeg glæder mig meget til samarbejdet.   

Byrådsgruppens arbejde i 2008 startede i januar med internt at få diskuteret vores profil og få taget hul på de strategiske overvejelser i relation til vores byrådsarbejde. Og allerede i februar måned tog vi afsæt heri, da investeringsoversigten som en del af budget 2008 skulle behandles i byrådet. Gruppen kom således med ændringsforslag til budgettet, idet vi ønskede penge afsat til en madordning i skolerne samt til et forsøg med offentlig transport. Venstre ønskede ikke at tilgodese vores forslag og gruppen blev nedstemt.  

Allerede i april måtte byrådet efterfølgende udskyde flere af de anlægsinvesteringer, som vi lige havde vedtaget. Da vi ikke havde nået at få udført de planlagte investeringer i 2007 og derfor overført dem til 2008,  blev vi nødt til at overføre investeringer for et tilsvarende beløb fra 2008 til 2009 – ellers ville vi blive trukket i bloktilskud i 2009. Det er det, som kaldes for  ”modregningsmekanismen” og som regeringen først meldte ud til kommunerne i april måned. Der ligger i den mekanisme en høj grad af detailstyring af den kommunale økonomi fyldt med sanktionsmekanismer, hvilket låser kommunerne fast. Netop det budskab forsøgte vi at markere os på. Paradoksalt nok, endte byrådet faktisk med at skyde flere af de samme investeringer, som den socialdemokratiske gruppe tidligere havde foreslået udskudt for at skaffe finansiering til vores ændringsforslag.  

I maj kom Grindsted Værket endnu engang på alles læber. Det kom nemlig frem, at flere af medarbejderne i 60’erne og 70’erne er blevet forgiftet med kviksølv uden at være blevet gjort opmærksom på det, selvom den daværende ledelse kendte til det. I vores lokal miljø har værket altid været beskyttet af en ring af tavshed og loyalitet. Vi skal have respekt for, at værket var og er en god arbejdsplads. Men lad mig også være helt klar i mælet her: vi bliver nødt til at bryde denne ring af tavshed. Vi må presse på op ad i systemet hos regionen og staten for at få en plan for, hvad der skal til for at beskytte vores grundvand og de borgere der kan blive berørt. Og ikke mindst, så må vi gøre hvad vi kan, for at hjælpe de borgere, der er berørt af kviksølv-sagen. Vi må her skabe politisk opbakning til at forældelsesfristen på 20 år sættes ud af kraft. Efter forlydende har disse problemer fra Grindstedværket aldrig været på en dagsorden i byrådet – lad mig derfor slå fast, at så er det på tide, at de kommer det!  

Senere i maj måned skulle byrådet godkende byggeprogrammet til IKC – det nye Fritids- og Kulturcenter i Grindsted. Byrådsgruppen finder det afgørende for kommunens fremtid, at vi kan bevare vores ungdomsuddannelser i Grindsted og som følge heraf vil IKC’s sammentænkning med Campus være central. Det var også baggrunden for, at vi ønskede biblioteket med i den 1. fase. Vi blev imidlertid endnu en gang nedstemt i byrådet og der er i det godkendte byggeprogram ikke lagt op til et bibliotek i fase 1. 

 Her for en lille uges tid siden blev aftalen mellem finansministeren og KL lavet om kommunernes økonomi i 2009. Det skete under trusler fra Lars Løkke om blot at diktere kommunerne den økonomiske ramme for 2009.   Det virker derfor til, at KL har haft pistolen for panden. KL har derfor ikke haft andet valg, hvis de fortsat ønskede indflydelse på regeringens styring af den kommunale økonomi. Bundlinien i den aftale, som er indgået er uændret niveau for service og anlægsinvesteringer i 2009. Det betyder nulvækst i velfærden de kommende år. For Billund Kommune betyder det, at hvis der er områder med udgiftspres, eller områder, hvor kommunen gerne vil opprioritere, så kan det kun finansieres gennem nedskæringer og besparelser på andre af de kommunale områder. Det er den virkelighed, vi står overfor og som vil få konsekvenser for os ikke mindst i forbindelse med de kommende budgetforhandlinger.  

Den offentlige leverede velfærd vil sakke bagud og blive mere og mere udhulet. Ikke alene i Billund Kommune, men på landsplan. Vi vil se en langsom forandring af vores velfærdsmodel i retningen af større grad af privat leverede velfærdsydelser. Eksempler er her sundhedsforsikringer, privathospitaler samt private skoler, børnehaver og ældrecentre. Den borgerlige regering får skabt plads til disse private leverede velfærdsydelser – de finder bedre og bedre fodfæste. Og det sker netop ved, at befolkningen bliver mere og mere utilfredse med den velfærd de modtager fra den offentlige sektor. Og den utilfredshed er der desværre ingen tvivl om, at vi i stigende grad vil komme til at opleve i de kommende år. 

Den socialdemokratiske gruppe skal være bevidste om, at det er den vej udviklingen vil gå. Men vi skal også være klar til at kæmpe imod. Vi skal forbedre kvaliteten i de offentlige tilbud, hvor vi kan og forsøge at begrænse skaderne af det minimatstats-korstog, som vi for øjeblikket ser i fremdrift.  Det er det udgangspunkt jeg vil have i det fremadrettede arbejde i byrådet.

På en række områder vil vi forsøge at markere, at S vil en anden vej.  Billund Kommune trænger til forandring. Den forandring er S bedst til at stå i spidsen for. Og det håber jeg, at alle sammen med byrådsgruppen vil samle kræfterne om i den kommende valgkamp.       

Har i øjeblikket 4.8 point givet af 6 læsere

  • Currently 4,833333/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Svært at få øje på det unikke

mandag, 26 maj 2008 02:00 by Gitte
  

Ved byrådsmødet den 20. maj sad repræsentanter for ungdomsuddannelserne, i følge dagspressen, på tilhørerpladserne og bed sig i læben. Det gjorde de, fordi et byrådsflertal besluttede, at biblioteket ikke skal med i 1. etape af IKC, det nye Idræts- og kulturcenter. Et nyt bibliotek i IKC ville ellers understøtte planerne om campus som et fælles, spændende studiemiljø for de unge. Derfor ønskede skolelederne, at biblioteket skulle med. Og derfor stillede den socialdemokratiske gruppe på byrådsmødet et ændringsforslag om, at biblioteket kom med i 1. etape.

 

Der er i byggeprogrammet gjort meget ud af Campus-delen. IKC og uddannelsesinstitutionerne skal ”smelte sammen”, så de studerende får helt nye muligheder for at mødes og skabe fælles oplevelser. Det er imidlertid vores opfattelse, at der slet ikke bliver en ordentlig sammensmeltning mellem IKC og uddannelsesinstitutionerne uden et bibliotek. Vi vanskeliggør Campus-tankegangen. Og hvor bliver det unikke så af?

 

Samtidig er et bibliotek jo et kulturelt samlingspunkt for HELE familien. Og kultur bør være andet og mere end idræt. Et synspunkt, som sponsorerne også har fremført som et krav for at bidrage til IKC. Et IKC med et bibliotek vil klart trække flere til, end et IKC uden et bibliotek og dermed også skabe en bedre driftsøkonomi for centret.

 

Det kan således undre, at Venstre ikke havde den forbedrede driftsøkonomi for øje, når det ellers var økonomiske argumenter de brugte, til at skyde vores forslag i sænk. Spørgsmålet var nemlig, hvor vi ville finde pengene.

 

Da vi ikke har nogen vurdering af, hvad et bibliotek, som en del af IKC vil koste samt af, hvor meget, der vil være økonomisk råderum til, indenfor de afsatte 100 mio. kr. kunne vi heller ikke fremlægge en finansieringsplan for evt. meromkostninger. Men vi havde gerne overført meromkostningerne til fremtidige anlægsbudgetter – ligesom i øvrigt andre investeringer på samme byrådsmøde var blevet det, f.eks. ombygning af Myretuen.

 

Havde Venstre villet udvise blot en lille smule fleksibilitet, så havde de gået med til at ændre ordlyden i byggeprogrammet. Vi foreslog her fjernet afsnittet, hvor der direkte står, at biblioteket ”ikke forventes indarbejdet i etape 1”. Det virkede her som om, at borgmesteren var bange for at give selv små indrømmelser. Måske der kunne opstå problemer med at holde sammen på gruppen, hvis fligen blev løftet? Selv har han jo tidligere udtalt til dagspressen, at han gerne så biblioteket med i en 1. etape.

 

En realisering af campus vil efter al sandsynlighed betyde, at 10-klasse skolen skal flytte nærmere ungdomsuddannelserne. Det nuværende bibliotek har i den forbindelse en attraktiv placering. Vi kan derfor kun beklage, at den oplagte mulighed, der ville være i at flytte 10-klasse skolen hertil ikke længere eksisterer. Byrådet har med sin beslutning kuldsejlet sådanne planer.

 

Det er for os vigtigt, at vi får et Fritids- og kulturcenter, som lever op til de behov og forventninger, der er til sådan et center i en kommune i udvikling. En kommune, der har valgt at prioritere ungdomsuddannelserne og som gerne vil være en bosætningskommune. Vi havde en enestående chance for at skabe det unikke. En chance, som desværre ikke blev grebet.

 

Har i øjeblikket 4.7 point givet af 6 læsere

  • Currently 4,666667/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5