Gitte Ottosen
Politiker. Gruppeformand for Socialdemokraterne i byrådet i Billund Kommune

Mangfoldighed i ForeningsDanmark

søndag, 14 december 2014 06:10 by Gitte

Det er heldigvis sådan, at mangfoldigheden trives i det ForeningsDanmark, mange af os er så stolte af, at være en del af. Det betyder bl.a., at vores børn kan gå til fodbold og spejder og at vi selv kan dyrke vores interesser. Kommunen støtter foreningerne i form af aktivitetstilskud, driftstilskud og etableringstilskud, og Folkeoplysningsloven regulerer bestemmelserne om tilskud. Det er derfor både ubehjælpsomt og uheldigt, når Eva Bach fra Dansk Folkeparti i medierne fremturer med hvilke foreninger, Kommunen burde undlade at give tilskud til.

En forening skal godkendes som værende folkeoplysende for at få tilskud i henhold til Folkeoplysningsloven. Og Fritidsrådet SKAL godkende alle foreninger som værende folkeoplysende, såfremt deres vedtægter og aktiviteter ikke er i strid med Folkeoplysningsloven.

Når Eva Bach således beklager sig over, at de foreninger hendes egne børn er medlem af, ikke kan få tilskud, så kunne det tyde på, at deres vedtægter og aktiviteter er i strid med Folkeoplysningsloven.

Og når Eva Bach yderligere mener, at udlændinge ikke skal kunne få støtte til deres foreninger, så er det altså ikke Billund Kommune, men Folkeoplysningsloven der siger, at det kan de, hvis vedtægter og aktiviteter lever op til kravene.

Der foregår en stor integrationsfremmende indsats i mange af de frivillige foreninger, som med stor dygtighed rummer børn og unge af mange forskellige nationaliteter. Det bør også Dansk Folkeparti bakke op om – uden at pege fingre af andre, som i øvrigt holder sig indenfor Folkeoplysningslovens rammer.

Vær den første til at give point

  • Currently 0/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Min 1. maj tale på Engen 2013

torsdag, 2 maj 2013 11:25 by Gitte

Kære alle sammen. Tak for ordret. Tak for, at jeg må stå her i dag. Og tak til fagbevægelsen fordi I igen i år, laver det her arrangement.

At den 1. maj er et symbol på arbejderklassens kamp for bedre levevilkår, ved vi alle. Fremtidens kamp bliver måske at fastholde de vilkår vi har.

Vi ved nemlig, at der er grænser for den offentlige sektors vækst. Fordi, der er for få til at forsørge de mange. Hverdagen er derfor besparelser, nedskæringer og serviceforringelser. I kender selv ordene. I kender selv betydningen.

Heldigvis bliver vi også kreative i kommunerne. Finder nye løsninger. Inspireres af tanker om ”mere for mindre” og at ”køre lidt længere på literen”.   

Jeg husker i den forbindelse tydeligt, en søndag morgen, hvor jeg sad med min avis og en portion havregryn. Børnene og manden var ikke hjemme – ellers havde vi selvfølgelig fået rundstykker. Jeg var helt alene med min havregryn - bortset fra en kat der ville ud og en hund, der ville ind. Det var der, det stod, at den offentlige sektor ”skal køre længere på literen”. Først var jeg ved at få havregrynen galt i halsen. For når hverdagen ofte er, at vi svigter, der hvor det gør ondt – så virker bemærkningen nærmest ”dumsmart”. Bagefter tyggede jeg dog lidt længere - både på havregrynen og ordene. Billedligt talt betyder det jo bare, at vi skal bruge midlerne bedre.

Den virkelighed vi står midt i er, at flere vil have mere samtidig med, at alle har en forventning om, at de skal betale mindre. Derfor bliver enderne altså uhyre vanskelige at få til at nå sammen. Og derfor – tror jeg - fremtiden vil medføre, at vi kommer til at gribe dybt ned i rettigheder, der af alle opfattes som velerhvervede. Rettighederne der har eksisteret, så længe vi kan huske. Fordi vi har betalt vores skat gennem livet, har vi også fået adgangsbillet til ydelserne.

Måske I husker Karl Marx – marxismens fader - og hans berømte ord: Yde efter evne og nyde efter behov. Sådan fungerer velfærdsstaten imidlertid ikke. Fordi de fleste af os tager, hvad vi har ret til, uanset om vi har behov eller ej. For vi har jo betalt vores skat.

Vi bliver derfor nødt til at hente solidariteten frem igen. Fagbevægelsens gode gamle dyder om, at de brede skuldre skal bære de tungeste læs. Alle skal vi ønske at bidrage til fællesskabet uden selv – nødvendigvis - at få del i ydelserne. Jeg ser en velfærdsstat som fremad målrettes efter behov og ikke efter rettigheder – som i dag. SU, børnecheck, hjemmehjælp – nogle har behov og kan få – andre må betale selv, fordi de godt kan. Til gengæld får vi også fremover råd til gode børnehaver, gode skoler. Og mulighed for fortsat at tage os af hinanden, når beskæftigelsesmulighederne svigter på grund af sygdom, alder, handicap eller ledighed. Mulighed for at hjælpe og værne om vores allersvageste medborgere.

Når nu enderne er så svære at få til at hænge sammen. Så kan vi vel benytte os af frivillig arbejdskraft, ville I måske sige. Jeg siger nej. Den danske velfærdsstat må aldrig basere sig på frivilligt arbejde. Det frivillige skal kun være et supplement og bygge ovenpå velfærdsstaten. Derfor tager jeg også afstand fra Fredericia kommunes tanker om, at lade forældrene passe børn i daginstitutionernes ydertimer. Og jeg betragter med gru den udvikling der er i England, hvor flere og flere frivillige varetager decidere plejeopgaver.

Frivillige skal udføre arbejde, der ellers ikke ville blive gjort. Og de skal gøre det, fordi de har lyst. Som på Karensminde – f.eks. – og biblioteksfilialerne i Vorbasse og Sdr. Omme og på plejecentrene. Når blot vi respekterer grænsen, skal vi hilse det frivillige arbejde velkommen. For et samfund uden frivillige er et fattigt samfund. Det handler det om samfundsansvar og om, at være der for andre.  Både de frivillige og de der får hjælp af de frivillige, har nemlig glæde af fællesskabet.  

I disse år taler man meget om den inkluderende skole. Hvilket jo også handler også om fællesskaber.  

Dette var baggrunden for, at et flertal i byrådet i bestemte, at der ikke længere skal være specialklasser i Billund Kommune. At alle børn skal inkluderes i almindelige klasser. Den dag beslutningen blev taget var en sorgens dag. Det er børnene, der tages som gidsler i kampen på at nå en urealistisk drøm. Både de børn der er i vanskeligheder og de andre børn i klassen.

Ikke fordi skolen ikke skal være inkluderende. Men fordi der på trods af gode hensigter, altså er grænser for inklusion.

Rigtig mange børn kan deltage i en almindelig klasse. Men rigtig mange er ikke alle. Nogle børn kan ikke. De vil i bedste fald bare være på ”tålt” ophold. Og i værste fald vil de opleve, at blive ekskluderet frem for inkluderet.

 

Beslutningen var forkert. Derfor stemte jeg og mine imod. Og derfor gør vi, hvad vi kan for at tilbagerulle beslutningen. Den ekspertise vi har på Sdr. Skole - de lærerkræfter  - skal i spil igen.

 

Kvalificerede og dybt engagerede lærere kendetegner vores kommune. Efter overenskomstforhandlinger, lockout og regeringsindgreb kommer der også en hverdag. Engagementet skal tændes – igen. Tændes ved medindflydelse.

Til november skal I bestemme, hvem der skal træffe beslutningerne i byrådet de næste 4 år. Og jeg vil gerne i al fortrolighed hviske jer i øret, at den siddende borgmester, er ved at blive lidt metaltræt.  Nogen i kommunen – nok mest hans egne – synes at han har gjort det udmærket. Andre er ikke enige. Men jeg vil gerne slå fast- at bliver det til 4 år mere, så bliver det også til 4 år af det samme. Og et kryds, ved en anden venstre kandidat, er altså også et kryds ved Ib Kristensen.

Så sæt jeres kryds med omhu. Lev jeres liv med omhu. For kun sammen er vi stærke. Enighed gør stærk. Husk det.

Rigtig god 1. maj.

Har i øjeblikket 5.0 point givet af 2 læsere

  • Currently 5/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Mødelokaler i Magion

onsdag, 6 juni 2012 05:44 by Gitte

Indlæg i Jyske Vestkysten og Midtjysk Ugeavis i uge 24

Når Mogens Jensen (V) har fået opfattelsen af, at der i Magion ville være lokaler til rådighed for det lokale foreningsliv, kan jeg kun give ham ret. Det er også sådan, jeg har forstået det. Og det er også det, jeg har bragt videre til de borgere, jeg besøgte i forbindelse med indsamlingen. Foreningerne har hidtil gratis kunnet benytte bibliotekets mødelokaler, og vores foreningsliv skal selvfølgelig fortsat have adgang til mødefaciliteter. Det må helt klart være en kommunal opgave at stille lokaler til rådighed. At der endnu ikke er fundet en løsning, kan jeg kun beklage. Jeg ser derfor frem til, at punktet kommer på dagsordenen på det førstkommende møde i Børne- og kulturudvalget. Der er i Grindsted – som i resten af kommunen – mange frivillige kræfter, der gør en stor indsats. Vi skal bakke op om alle disse initiativer, og i hvert fald sørge for, at der er adgang til mødelokaler.   

Har i øjeblikket 3.3 point givet af 6 læsere

  • Currently 3,333333/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Tags:   ,
Kategorier:   Kommune
Menu:   E-mail | Permalink

Kulturperlen Karensminde

søndag, 20 september 2009 07:08 by Gitte

Indlæg i Jyske Vestkysten og Midtjysk ugeavis i uge 38

Det var en rigtig god oplevelse søndag den 13. september at være med til Historisk Dyrskue og Veteranstævne på Karensminde. Solen stod højt på himlen og der var nok at se på, røre ved og smage på for både børn og voksne. De gamle husdyrracer bød sig til. Kvæg, heste, får og geder blev præsenteret i ringen og dyrene kunne klappes og besigtiges hele dagen – også en stolt vædder, der bestemt ikke så rar ud. Veteranbiler stod blankpolerede og i flotte farver – side ved side - og tiltrak især mændenes opmærksomhed. Og snorlige pløjning blev foretaget med veterantraktorer. Der blev kokkereret, lagkager blev pyntet og kaffen brygget.

 

Det er tankevækkende, at årsagen til, vi kan opleve dyrskue, julemarked og meget mere på Karensminde er de mange frivillige hænder og hjerner. For det er dem, der planlægger, arrangerer og udfører arbejdet både forud og undervejs på sådan en dag. Jeg er fuld af beundring for det, de kan udrette.

 

Jeg er samtidig taknemmelig for, at der i min kommune generelt er mange frivillige foreninger. Foreninger, der hver på sin måde bidrager til, at sociale netværk dannes, at fællesskaber udfoldes og at livsglæde og livskvalitet øges for både dem, der er med til at udføre arbejdet og for dem, de udfører arbejdet for.

 

Også Grindsted festuge blev til på frivillig basis - og summede af liv på grund af de mange frivillige. Desværre var vejrguderne ikke med arrangementet, som på dyrskuet ved Karensminde. Og desværre svigtede besøgstallene til flere af enkeltarrangementerne. Men engagementet var der. Der var mange, der ønskede at gøre en forskel. Det skal vi som borgere sætte pris på og som kommune bygge videre på. For det er det, der f.eks. skaber et kulturhus med stigende besøgstal, en lokal revy og en kulturperle som Karensminde.

Har i øjeblikket 5.0 point givet af 4 læsere

  • Currently 5/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Tags:   ,
Kategorier:   Kommune
Menu:   E-mail | Permalink