Gitte Ottosen
Politiker. Gruppeformand for Socialdemokraterne i byrådet i Billund Kommune

S vil en anden vej

lørdag, 21 juni 2008 12:36 by Gitte

Mit indlæg på Generalforsamlingen for Fællesledelsen for Socialdemokraterne i Billund Kommune lørdag den 21. juni 2008 

Pr. 1. januar 2008 overtog jeg posten som gruppeformand fra Marlene. Og de 6 måneder der er gået siden, har jeg oplevet som turbulente, men - på trods heraf - styrkende for den socialdemokratiske gruppe. 

Vi startede året med at miste Ole til SF. En oplevelse, der indadtil rystede gruppen, ikke mindst på grund af Oles henvisning til samarbejdsproblemer i gruppen og udadtil straks fik pressens bevågenhed. Så meget, at jeg mindre end en måned efter, jeg var tiltrådt som gruppeformand fik stillet spørgsmålet, om jeg var partiets spidskandidat. Det var en overvejelse, jeg slet ikke havde gjort mig på daværende tidspunkt, men ikke desto mindre en beslutning, jeg lige nøjagtig havde et splitsekund til at træffe, da en journalist jo aldrig stiller et spørgsmål, uden prompte at forvente et svar. Jeg besluttede at sige ja. Det er min vurdering, at det ville have svækket gruppen, hvis jeg havde svaret nej eller var kommet med et uklart svar. Samtidig var det at sige ja, fuldt ud i overensstemmelse med de intentioner jeg havde, om at samle gruppen og få markeret gruppens holdninger. Men jeg har også klart meldt ud, at jeg kun er spidskandidat, hvis partiets opbakning til det er markant. Jeg er ikke masokist og kan sagtens finde andet at bruge min tid på. Selvom jeg selvfølgelig foretrækker at bruge den på det arbejde jeg er startet på og som jeg lægger rigtig mange kræfter i. 

Som det første halve år startede såvel med uro på de interne linier som med pressens bevågenhed – sådan er det også sluttet. Og med endnu et medlem, der forlader gruppen. Det er Rash, der har valgt at flytte til Herning. Og her er situationen jo en ganske anden. Rash er stadig socialdemokrat og for ham er det familiemæssige årsager, der er baggrunden for bruddet. Personligt vil jeg komme til at savne Rash, da han har været en god støtte for mig al den tid, hvor jeg har været i politik. Han vil også blive husket og manglet rent politisk – da Rash har varetaget nogle sider, som vi andre får svært ved. Men jeg ser ikke gruppen som svækket af den grund. I stedet for Rash træder Frede ind – og med det kendskab jeg har til Frede, vil vi kunne få meget glæde af ham som gruppemedlem. Du skal være velkommen Frede og jeg glæder mig meget til samarbejdet.   

Byrådsgruppens arbejde i 2008 startede i januar med internt at få diskuteret vores profil og få taget hul på de strategiske overvejelser i relation til vores byrådsarbejde. Og allerede i februar måned tog vi afsæt heri, da investeringsoversigten som en del af budget 2008 skulle behandles i byrådet. Gruppen kom således med ændringsforslag til budgettet, idet vi ønskede penge afsat til en madordning i skolerne samt til et forsøg med offentlig transport. Venstre ønskede ikke at tilgodese vores forslag og gruppen blev nedstemt.  

Allerede i april måtte byrådet efterfølgende udskyde flere af de anlægsinvesteringer, som vi lige havde vedtaget. Da vi ikke havde nået at få udført de planlagte investeringer i 2007 og derfor overført dem til 2008,  blev vi nødt til at overføre investeringer for et tilsvarende beløb fra 2008 til 2009 – ellers ville vi blive trukket i bloktilskud i 2009. Det er det, som kaldes for  ”modregningsmekanismen” og som regeringen først meldte ud til kommunerne i april måned. Der ligger i den mekanisme en høj grad af detailstyring af den kommunale økonomi fyldt med sanktionsmekanismer, hvilket låser kommunerne fast. Netop det budskab forsøgte vi at markere os på. Paradoksalt nok, endte byrådet faktisk med at skyde flere af de samme investeringer, som den socialdemokratiske gruppe tidligere havde foreslået udskudt for at skaffe finansiering til vores ændringsforslag.  

I maj kom Grindsted Værket endnu engang på alles læber. Det kom nemlig frem, at flere af medarbejderne i 60’erne og 70’erne er blevet forgiftet med kviksølv uden at være blevet gjort opmærksom på det, selvom den daværende ledelse kendte til det. I vores lokal miljø har værket altid været beskyttet af en ring af tavshed og loyalitet. Vi skal have respekt for, at værket var og er en god arbejdsplads. Men lad mig også være helt klar i mælet her: vi bliver nødt til at bryde denne ring af tavshed. Vi må presse på op ad i systemet hos regionen og staten for at få en plan for, hvad der skal til for at beskytte vores grundvand og de borgere der kan blive berørt. Og ikke mindst, så må vi gøre hvad vi kan, for at hjælpe de borgere, der er berørt af kviksølv-sagen. Vi må her skabe politisk opbakning til at forældelsesfristen på 20 år sættes ud af kraft. Efter forlydende har disse problemer fra Grindstedværket aldrig været på en dagsorden i byrådet – lad mig derfor slå fast, at så er det på tide, at de kommer det!  

Senere i maj måned skulle byrådet godkende byggeprogrammet til IKC – det nye Fritids- og Kulturcenter i Grindsted. Byrådsgruppen finder det afgørende for kommunens fremtid, at vi kan bevare vores ungdomsuddannelser i Grindsted og som følge heraf vil IKC’s sammentænkning med Campus være central. Det var også baggrunden for, at vi ønskede biblioteket med i den 1. fase. Vi blev imidlertid endnu en gang nedstemt i byrådet og der er i det godkendte byggeprogram ikke lagt op til et bibliotek i fase 1. 

 Her for en lille uges tid siden blev aftalen mellem finansministeren og KL lavet om kommunernes økonomi i 2009. Det skete under trusler fra Lars Løkke om blot at diktere kommunerne den økonomiske ramme for 2009.   Det virker derfor til, at KL har haft pistolen for panden. KL har derfor ikke haft andet valg, hvis de fortsat ønskede indflydelse på regeringens styring af den kommunale økonomi. Bundlinien i den aftale, som er indgået er uændret niveau for service og anlægsinvesteringer i 2009. Det betyder nulvækst i velfærden de kommende år. For Billund Kommune betyder det, at hvis der er områder med udgiftspres, eller områder, hvor kommunen gerne vil opprioritere, så kan det kun finansieres gennem nedskæringer og besparelser på andre af de kommunale områder. Det er den virkelighed, vi står overfor og som vil få konsekvenser for os ikke mindst i forbindelse med de kommende budgetforhandlinger.  

Den offentlige leverede velfærd vil sakke bagud og blive mere og mere udhulet. Ikke alene i Billund Kommune, men på landsplan. Vi vil se en langsom forandring af vores velfærdsmodel i retningen af større grad af privat leverede velfærdsydelser. Eksempler er her sundhedsforsikringer, privathospitaler samt private skoler, børnehaver og ældrecentre. Den borgerlige regering får skabt plads til disse private leverede velfærdsydelser – de finder bedre og bedre fodfæste. Og det sker netop ved, at befolkningen bliver mere og mere utilfredse med den velfærd de modtager fra den offentlige sektor. Og den utilfredshed er der desværre ingen tvivl om, at vi i stigende grad vil komme til at opleve i de kommende år. 

Den socialdemokratiske gruppe skal være bevidste om, at det er den vej udviklingen vil gå. Men vi skal også være klar til at kæmpe imod. Vi skal forbedre kvaliteten i de offentlige tilbud, hvor vi kan og forsøge at begrænse skaderne af det minimatstats-korstog, som vi for øjeblikket ser i fremdrift.  Det er det udgangspunkt jeg vil have i det fremadrettede arbejde i byrådet.

På en række områder vil vi forsøge at markere, at S vil en anden vej.  Billund Kommune trænger til forandring. Den forandring er S bedst til at stå i spidsen for. Og det håber jeg, at alle sammen med byrådsgruppen vil samle kræfterne om i den kommende valgkamp.       

Har i øjeblikket 4.8 point givet af 6 læsere

  • Currently 4,833333/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Det er ikke "løkken", når det kommunale selvstyre sættes under pres

lørdag, 15 marts 2008 09:02 by Gitte

For alle os, der torsdag-fredag deltog i KL's årsmøde i Ålborg står det nu helt klart, at ikke nok med, at de lokalpolitiske rammer er blevet meget snævre - der er desværre heller ikke meget håb forude.

"Det er ikke en opgave for den enkelte kommune, at definere den overordnede økonomiske politik - det er Folketingets opgave", bekendtgjorde Lars Løkke som forklaring på, hvorfor det kommunale råderum indskrænkes mere og mere i kommunerne.  Og selvfølgelig har han ret i, at det er Folketingets opgave, at definere den overordnede økonomiske politik. Men selvom det er sådan, virker det jo alligevel ikke indlysende, at regeringen først skal have lov til, at definere de ressourcer, vi har til rådighed dernæst , hvilke opgaver vi skal løse og herefter bestemme, hvordan vi skal straffes, når hverdagen med al sin gru viser os, at pengene ikke slår til. Der skal være sammenhæng mellem de midler, som den enkelte kommune har til rådighed og de opgaver, som kommunen skal løse - alt andet virker urimeligt.

Kommunerne er aldrig blevet kompenseret tilstrækkeligt for de mange udgifter, der fulgte i kølevandet på Strukturreform og kommunesammenlæg. Alt dette betød nemlig mange nye opgaver, som kommunerne måtte "effektivisere" sig til at kunne løse. Herefter kom så et folketingsvalg ind af bagdøren i efteråret 2007 hvor Venstre, Konservative samt DF følte sig nødt til at bringe flere nye opgaver ind i kommunerne - opgaver der nu var en del af Kvalitetsreformen. Og forud var vi alle blevet lovet skattelettelser - så hvor skulle pengene komme fra til alle de nye opgaver? Såvel skattelettelser som kvalitetsreform handlede vel ene og alene om genvalg og begrebet vælgerbedrag er af flere blevet brugt i den sammenhæng.

Når man således har gennemført skattelettelser samtidig med, at man har påført kommunerne flere opgaver og så - efter valget - siger: Desværre økonomien er overophedet og vi har ikke råd til at kompensere jer for de mange opgaver I er blevet pålagt - ja så virker det utroværdigt. Ikke mindst set i sammenhæng med, at økonomien jo ikke er blevet mere overophedet i den forløbne periode. Nationalbankdirektøren var allerede forud for valget ude og kritisere regeringens oplæg til skattelettelser. Nej - økonomien er slet ikke blevet mere overophedet siden dengang - faktisk taler man i øjeblikket om, at dansk vækst er gået helt i stå og at afmatningen er i gang. Så argumenterne for at "holde igen" kan diskuteres.

Samtidig er regeringens sanktionspolitik overfor kommunerne udtryk for mistillid og for et ønske om, at holde kommunerne i et jerngreb. "Løkken" er lagt om halsen og "den røde løber er rullet ud til afvikling af det kommunale selvstyre", som Erik Fabrin KL's formand udtalte på årsmødet. En udtalelse fra en af Venstres egne, som nok burde give stof til eftertanke. Samme Erik Fabrin sagde også, at den nye Finansminister er "mere centralistisk end den gamle", hvilket også underbygger synspunktet om, at økonomien mere og mere diktres fra Christiansborg - og at kommunerne bare har at makke ret.

Socialdemokraternes "frihedsrettigeheder" til kommunerne er derimod udtryk for et helt andet menneskesyn. Et menneskesyn, der bygger på tillid. Samtidig klinger ordet "frihedsrettigheder" godt. De opgaver, som de enkelte kommuner står over for er forskellige - borgerne har ikke de samme behov alle steder i landet. Netop derfor skal vi have frihed, så vi i vores kommune kan løfte de opgaver, der knytter sig til vores kernevelfærd på en tilfredsstillende måde i forhold til borgerne.   

 

 

Har i øjeblikket 5.0 point givet af 7 læsere

  • Currently 5/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5