Gitte Ottosen
Politiker. Gruppeformand for Socialdemokraterne i byrådet i Billund Kommune

Folketingsvalget

onsdag, 17 juni 2015 06:27 by Gitte

Den 15. september er der valg til Folketinget. Kapløbet mellem Rød og Blå blok er tæt. Det kan blive marginaler, der kommer til at afgøre valget – derfor er din stemme afgørende.Som socialdemokratisk gruppeformand peger jeg selvfølgelig på Socialdemokraterne. Du skal sætte dit kryds der, hvis du ønsker forandring. Ønsker, at der skabes vækst og nye job i Danmark og at skattelettelser til de rigeste ikke længere skal finansieres af de svageste. Hvis du ønsker en ny Regering.Socialdemokraternes lokale kandidat er Troels Ravn. Min anbefaling vil være, at du sætter dit kryds ved Troels. Herved kan vi få en repræsentant i folketinget, der har forståelse for de lokale problematikker og som kan rejse de lokale spørgsmål i folketingssalen. Et lokalt medlem, der bor og lever i vores del af landet - og kender de muligheder og udfordringer, netop Billund Kommune står overfor. 

Vær den første til at give point

  • Currently 0/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Endelig valg!

onsdag, 27 maj 2015 06:23 by Gitte

Indlæg i JV, VAF og ugeaviserne i uge 22/23 2015

Vi har ventet længe. Og som gruppeformand og byrådsmedlem venter jeg med spænding på resultatet. Fordi jeg ved, at valget bliver helt afgørende for vores fremtid. Hvis regeringsmagten tilfalder de partier, der ønsker nulvækst, så ved jeg nemlig godt, hvad det vil betyde for din og min virkelighed. Nulvækst er således en økonomisk spændetrøje, som år for år vil kræve nedskæringer i den offentlige sektor – besparelser i Billund Kommune. Jeg mener, at det er den forkerte vej. Vi har ikke brug for dårligere, men bedre velfærd. Vi skal ikke eksperimentere med færre hænder til vores ældre, syge, handicappede og børn. Det er vigtigt at tænke på den 18. juni, når krydset skal sættes. Jeg kan derfor kun opfordre til at stemme socialdemokratisk. Jeg vil samtidig anbefale, at sætte krydset personligt ved Troels Ravn – så har vi også en lokal mand på tinget efter valget. En socialdemokrat, der brænder og kæmper for vores område og de udfordringer, vi står overfor.

Vær den første til at give point

  • Currently 0/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Jeg glæder mig over en RØD finanslov

fredag, 14 november 2014 05:57 by Gitte

Jeg glæder mig over en rød finanslov. Fordi Regeringen herved får mulighed for at hjælpe nogen af dem, der trænger aller mest. Og fordi der nu bliver ryddet op i nogen af de problemer, Kontanthjælpsreformen har ført med sig. Det har været rigtig godt, at følge forhandlingsforløbet i pressen.

Jeg hæfter mig især ved, at der kommer en Kontantydelse til de personer, der står til at falde ud af dagpengesystemet og ved, at den gensidige forsørgerpligt for kontanthjælpsmodtagere afskaffes. Der er rigtig mange, der kom i klemme med implementeringen af Kontanthjælpsreformen og indførelsen af den gensidige forsørgelsespligt for samlevende kontanthjælpsmodtagere. Der kan selvfølgelig argumenteres for, at ægtefæller og samboende bør stilles lige. Men så længe, der ikke er lighed i forhold til sambeskatning, så klinger det hult, og resultatet er, at vi tager fra dem, der har aller mindst.

Jeg er også glad for, de målrettede forbedringer for unge kontanthjælpsmodtagere, den styrkede indsats mod social dumping, og at der er afsat midler til mere personale i dagtilbuddene. Det er helt afgørende for det daglige arbejde med børnene i daginstitutioner og dagpleje, at der er hænder nok. Derfor falder finanslovens pædagog-millioner på et tørt sted i Billund Kommunen. Jeg tænker også, at det er helt i orden, at kommunerne skal dokumentere, at pengene rent faktisk bliver brugt på børnene.

Øget fradrag for fagforeningskontingent og penge til kommunerne til modtagelse af flygtninge er også værd at bemærke.

Så alt i alt en god finanslov. Tak til S, R, SF og Ø for et godt og seriøst forhandlingsforløb.

Vær den første til at give point

  • Currently 0/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Mens vi venter på en aftale

onsdag, 21 maj 2014 05:12 by Gitte

Indlæg i JV, VAF og ugeaviserne i uge 21/22 2014 

I disse dage forhandles der på højtryk på Christiansborg. Målet er en beskæftigelsespolitisk aftale inden sommerferien. Nytteindsatsen, som er en del af den nye kontanthjælpsreform, har været en del i medierne og er blevet udskældt af mange. Som jeg ser det, er det imidlertid et af de bedre reformelementer, og den kan sagtens vise sig både at være en gevinst for samfundet og den enkelte. Nytteindsatsen er rettet mod de mest ressourcestærke ledige. Hensigten er, at nytteindsatsen skal holde den ledige aktiv, indtil personen kan starte i job eller uddannelse. Vi taler her om ledige uden andre problemer, end at de ikke er i job. Har de ledige andre problemstillinger, så er det i Billund Kommune ikke en nytteindsats, de tilbydes. De kontanthjælpsmålgrupper det drejer sig om, er således de jobparate og åbenlyst uddannelsesparate. At have været aktiv og en del af et arbejdsfællesskab forud for uddannelses- eller jobstart gør det meget lettere at indgå i det nye fællesskab og leve op til de krav, der stilles på uddannelsesinstitutionen eller den nye arbejdspladsen. Derfor kan nytteindsatsen være en hjælp på vejen ud af ledigheden. Arbejdsopgaverne er samfundsnyttige opgaver ved kommunen. I Billund Kommune vil de primært bestå i, at vedligeholde kommunale institutioner og anlæg, gå til hånde indenfor kommunale servicetilbud og udøve servicearbejde for borgere, der ikke selv er i stand til det på grund af fysiske og psykiske begrænsninger. Vedligeholdelse af legepladser og hjertestier er eksempler på konkrete opgaver. Hvis arbejdet er nyttigt for samfundet, så nytter det også noget for den enkelte.     

Vær den første til at give point

  • Currently 0/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Tags:   ,
Kategorier:   Kommune | Børn og unge | Beskæftigelsesindsats
Menu:   E-mail | Permalink

Min 1. maj tale på Engen 2012

tirsdag, 1 maj 2012 05:27 by Gitte

Kære 1. Maj- entusiaster, kære drenge, kære piger, kære mænd, kære kvinder – hvor er det dejligt at se jer.

1.maj signalerer rigtig mange ting for alle os, der er til stede her i dag. Historien fortæller os, at dagen er en kampdag og en festdag. Dagen har sat dybe spor i det danske såvel som i det internationale samfund. Og dagen markerer, at når mennesker virkelig vil, så kan der opnås resultater. Derfor er 1. Maj også en dag til eftertænksomhed. Det er tid til at stoppe op. Til at spørge os selv om, hvor vi er på vej hen, og hvad der sker omkring os.

Og rigtig meget tyder på, at verden er i gennemgribende forandring. At den verden vi vil se i morgen vil være en ganske anden, end den vi ser i dag. Og hvorfor er det så interessant?, tænker I måske. Det er det, fordi det vil få markant betydning for vores velfærdssamfund og for den nære service, som vi står for i kommunerne. Store forandringer er altid svære at begribe og det gør os sårbare, når vi ikke helt kan overskue konsekvenserne.

De sidste par uger har vi i medierne kunnet følge retssagen mod Anders Behring Breivik. Dag for dag har vi fået et kik ind i den forskruede hjerne, der stod bag de forfærdelige handlinger, der fandt sted på Utøja sidste sommer. Og hver gang har det mindet os om, hvor hurtigt verden og den virkelighed vi befinder os i, kan forandre sig. Hvordan tæppet hårdt og brutalt kan blive revet væk under os. Hvordan vi kan miste det fundament, som vi har bygget vores liv op omkring. Vi oplever det, når vi mister nogen vi holder af. Og vi oplever det, når noget forfærdeligt sker, som i Utøja. Når overgangen sker hurtigt og pludseligt. Men vi oplever det også, når der hen over tid, sker en udvikling i vores samfund, som vender op og ned på de værdier, vi har baseret vores liv på. Sådan var det i 2008, hvor vi havde haft høj økonomisk vækst, og alle troede, træerne voksede ind i himlen. Mange husker sikkert Thor Pedersens berømte ord om, at snart ville vi – altså danskerne - eje hele verden. Det var som bekendt ikke sådan, det gik. Pludselig vendte udviklingen nemlig. Ledigheden er siden steget, og mange kan ikke længere finde en plads på arbejdsmarkedet. Banker er gået konkurs og husejere har måttet indse, at deres huse ikke kan sælges.

Også i 80’erne oplevede vi en udvikling, der fik stor betydning for mange. Vi havde en ungdomsarbejdsløshed, der bare steg og steg, til den i 1983 nåede sit hidtil højeste niveau på 19%. I dag ved vi – desværre - , at mange af de unge, der dengang ikke kunne få job, aldrig siden blev en del af arbejdsmarkedet. I dag har vi tilsvarende en alarmerende høj ungdomsarbejdsløshed. 12% af de unge kan ikke få lov til at komme ind på arbejdsmarkedet. Det er himmelråbende grotesk, at det er blandt de unge, ledigheden er størst. De unge står på springbrættet til deres voksenliv, og de er det råstof hvorpå vi skal bygge Danmarks fremtid. Og desværre venter der for mange af dem, et liv på passiv forsørgelse med alt for stor risiko for at hænge fast. For den barske sandhed er: At jo længere tid en person har været væk fra arbejdslivet, jo længere er vejen tilbage. Jeg er oprigtig bekymret for, at vi igen er ved at tabe en generation af unge på gulvet. 

I en tid med arbejdsløshed og virksomheder, der skærer ned kan det være svært, at forestille sig, at der igen kommer til at mangle arbejdskraft. Men vi ved, at det vil ske. Selvom vi ikke ved, hvornår. En økonomisk krise er altid midlertidig. På et tidspunkt vender det, og virksomhederne får igen gang i hjulene.Og når det sker, vil der mangle hænder. Alt for mange går i disse og i de kommende år ud af arbejdsmarkedet – det er de store årgange, der siger farvel. Og desværre er de årgange, der siger goddag, væsentlig mindre. Det gælder både de unge, der nu er på vej ind på arbejdsmarkedet og børnene, der senere kommer til. Det betyder, at danske virksomheder måske aldrig kan få rigtig gang i hjulene igen, fordi de vil mangle arbejdskraft. I hvert fald så langt øjet rækker. Og det betyder, at den offentlige velfærd kommer voldsomt under pres, fordi de få skal betale til de mange.

Allerede nu er ca. halvdelen af befolkningen udenfor arbejdsstyrken. Hvilket betyder, at den ene halvdel af befolkningen skal forsørges af den anden halvdel. Forandringens vinde vil derfor blæse. Fordi vi bliver for få til at betale til de mange. Og fordi, den tidligere regering ikke formåede, at ruste Danmark til den fremtid, vi står overfor. Rettidig omhu, var ikke et begreb, der optrådte i hverken Anders Fogh eller Lars Løkkes bevidsthed. Og faktum er, at de kørte Danmark i sænk og efterlod et kæmpe hul i statskassen på 100 mia. De formåede med andre ord ikke at lægge til side i de gode år – tværtimod deltog de i forbrugsfesten med vores penge.

Den nuværende Regering har nok at gøre med at vende skuden. Efter 10 år med den borgerlige Regering er der sår, der skal heles, plastre, der skal sættes på – og reformer, der skal gennemføres. I kommunerne mærker vi store som små tiltag fra Christiansborg. Det gjorde vi før og det gør vi nu. Årsagen er jo, at det er os, der står for den nære service til borgerne. Det er os, der står med fødderne solidt plantet i daginstitutionerne og folkeskolerne.

Vi oplever folkeskolelærer, hvis hverdag er ved at bryde sammen, fordi de skal rumme flere børn med flere behov. Inklusion er det nye mantra. Samtidig oplever vi pårørende til handicappede og ældre, der fortæller, at nu synes de, det er ved at være nok.Virkeligheden er, at det er ganske svært, at levere mere og bedre service, samtidig med, at pengene bliver mindre. For det er her i vores kommune de bor, de flere ældre, der kommer til. Og der er her de bor, børnene med de stadig flere diagnoser. Det er vores borgere der får nye og stigende behov. Vi får ganske vist færre børn, men når antallet af pædagoger og lærere reduceres så er det altså svært, ikke også at opfatte det som en servicenedgang.Jeg vedgår gerne, at jeg ”piver”. Det gør jeg fordi jeg kan se, hvordan det er nu og fordi jeg ved, at det – økonomisk - ikke vil blive meget bedre. Forandringens vinde blæser. Vi må indstille os på, at velfærden kommer under pres. Fordi der helt basalt er grænser for, hvad halvdelen af befolkningen har mulighed for at betale, til den anden halvdel.

Men når forandringens vinde blæser kommer det ikke kun til at handle om økonomi. Det kommer også til at handle om værdier. Vi er tilbage ved det helt grundlæggende, nemlig fordelingen af den velstand vi har. Spørgsmålet er f.eks., om man fremadrettet skal tildeles goder efter alder eller efter behov. Efter hvor mange børn man har – eller efter økonomisk formåen. Jeg tilstår gerne, at jeg hører til dem, der mener, vi først og fremmest skal tilgodese dem, der ikke har ressourcerne selv. Det må være behovet, der er det afgørende. Så må de, der har råd, til gengæld bidrage lidt mere. Vi skal have et sikkerhedsnet, der samler de borgere op, som der af den ene eller anden grund ikke er plads til ved samfundets bord. Og det sikkerhedsnet skal bl.a. bruges til at gelejde dem tilbage til en plads ved bordet. For mig er det selve kernen i den danske velfærdmodel, at vi alle skal være en del af fællesskabet. Et fællesskab der indebærer rettigheder til at modtage, når man har behov og pligter til at bidrage, i det omfang og med de ressourcer, man kan.De overordnede rammer skabes på Christiansborg. Det er jeg helt på det rene med. Men når besparelserne skal effektueres lokalt, rundt om i kommunerne, skal vi have fokus på værdierne. Derfor skal vi værne om hinanden i et fællesskab. Det handler både om, at tage hånd om de svageste og det handler om at sørge for, at vi får alle med. I det øjeblik vi holder op med at tro på, at alle har noget at give, giver vi slip på hinanden. Og vi er først for alvor et fattigt samfund, hvis holder op med at bekymre os om hinanden. 

Forandringens vinde blæser og vi vil se reformer. Det er nødvendigt for at takle de udfordringer, Danmark står over for. Og der er ingen lette løsninger. Men vi skal lokalt passe på, at det ikke kun kommer til at handle om at forringe, skære væk og spare. At velfærdssamfundet og fællesskabet ikke bliver pillet fra hinanden. Det gør vi som politikere ved at have fokus på forandringer frem for forringelser. Og det gør vi som borgere ved at give en hånd med hos dem, der af den ene eller anden grund ikke kan løfte det hele selv. Pligter og rettigheder, som vi synger i arbejdersangene. Vær der for andre, som de skal være der for dig – engager dig i samfundet.  Vi kommer til at gøre os umage, vi kommer til at anstrenge os. For det er os, der sammen skal bære Danmark igennem forandringens vinde. Det skal vi gøre, så vi fortsat kan bevare troen på, at ethvert lille barn, der kommer til verden har en chance – en chance for omsorg, uddannelse og job. Og troen på, at alle, også i den sidste måske svære tid, får muligheden for at leve et værdigt liv. Et samfund, hvor de mange får chancen for at udvikle sig. Fordi vi værner om frihed, lighed og fællesskab. Og derfor er der stadig noget at kæmpe for.

Tak for ordet og fortsat rigtig god 1. Maj.

 

Har i øjeblikket 3.3 point givet af 6 læsere

  • Currently 3,333333/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Fortsat ingen penge til nedrivningspuljen

lørdag, 19 november 2011 05:07 by Gitte

Indlæg i Jyske Vestkysten, Vejle Amts Folkeblad og ugeaviserne i uge 47 

Anni Mathiasen beklager sig over, at der ikke er afsat penge til nedrivningspuljen i finansloven. Nu er det jo sådan, at hovedparten af finanslovforslaget er overtaget fra den tidligere regering. Og Venstre, som sad på regeringsmagten og finansministerposten, havde altså ikke afsat disse penge, så det er Anni’s eget parti som har nedprioriteret landdistrikterne. Naturligvis havde jeg som byrådsmedlem gerne set, at den nye regering ville rette op på dette. Vi har i Billund Kommune haft rigtig meget glæde af nedrivningspuljen. Men det er vist de fleste bekendt, at Venstre regeringen efterlod et kæmpe hul i statskassen. Og det endda få år efter, at Venstre både gav skattelettelser og mente, vi snart kunne købe hele verden.  Den nye regering står over for en kæmpe genopretningsopgave. Og vi kommer denne gang alle til at bidrage.Jeg er helt klar over, at Anni Mathiasen er nyvalgt MF’er, og at finanslovsstof er indviklet. Så måske vidste hun ikke, at det var hendes eget parti som havde fjernet disse midler. Et stykke af vejen er jeg jo enig i Anni’s indlæg. Hun skyder bare på de forkerte…

Har i øjeblikket 3.3 point givet af 6 læsere

  • Currently 3,333333/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Tags:   , ,
Kategorier:   Kommune
Menu:   E-mail | Permalink

Stem Troels Ravn i Folketinget

lørdag, 10 september 2011 14:42 by Gitte

Indlæg i Jyske Vestkysten, Vejle Amts Folkeblad og ugeaviserne i uge 37 

Den 15. september er der valg til Folketinget. Kapløbet mellem Rød og Blå blok er tæt. Det kan blive marginaler, der kommer til at afgøre valget – derfor er din stemme afgørende.Som socialdemokratisk gruppeformand peger jeg selvfølgelig på Socialdemokraterne. Du skal sætte dit kryds der, hvis du ønsker forandring. Ønsker, at der skabes vækst og nye job i Danmark og at skattelettelser til de rigeste ikke længere skal finansieres af de svageste. Hvis du ønsker en ny Regering.Socialdemokraternes lokale kandidat er Troels Ravn. Min anbefaling vil være, at du sætter dit kryds ved Troels. Herved kan vi få en repræsentant i folketinget, der har forståelse for de lokale problematikker og som kan rejse de lokale spørgsmål i folketingssalen. Et lokalt medlem, der bor og lever i vores del af landet - og kender de muligheder og udfordringer, netop Billund Kommune står overfor. 

Har i øjeblikket 3.3 point givet af 6 læsere

  • Currently 3,333333/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Tags:   ,
Kategorier:   Folketingsvalg
Menu:   E-mail | Permalink

Min 1. maj tale på Engen i Grindsted 2009

søndag, 3 maj 2009 05:24 by Gitte

1 maj 2009 

Det er en ære for mig, at holde tale 1. maj på arbejderbevægelsens traditionelle kampdag. En dag, der symboliserer den kamp, der siden 1890 har været en vigtig del af det danske samfund. Det har været en vigtig del fordi, der i alle de år, altid har været noget at kæmpe for. Nedsættelse af arbejdstiden, forbedring af arbejdsvilkårene, sikkerhed og sundhed på arbejdspladserne, udviklingen af den velfærdsmodel vi har i dag - for blot at nævne nogle af hjørnestenene i den årlange kamp.  

Da jeg for nøjagtig et år siden stod her sidst, havde vi økonomisk vækst i Danmark. Mange havde i perioden forud oplevet store lønstigninger, ligesom mange med tilfredshed havde oplevet, at friværdien i deres bolig var steget betydeligt. Siden 2004 og frem til starten at 2008 var alt bare steget  – forbruget, friværdierne, investeringerne og priserne. Det gik så godt med den danske økonomi, at vores Finansminister Thor Pedersen  mente, at vi engang ville kunne købe hele verden. 

Mange troede den 1. maj 2008, at træerne ville vokse ind i himlen – ikke mindst regeringen, som kun kunne se risikoen for overophedning som problem og brugte dette til at holde kommunerne i en spændetrøje og straffe dem, hvis de brugte flere penge, end de havde budgetteret. Men vi ved også godt, at dem, der tjente mest på højkonjunkturen – var dem, der i forvejen havde mest – netop dem med de højeste lønninger og de dyreste huse. Ligesom vi også godt ved, hvem der betaler i dag, hvor højkonjunkturen er vendt til lavkonjunktur. 

I dag taler vi nemlig om krise – og krisen betegnes ”Finanskrisen”. Et begreb, som pt. er det mest googlede på internettet. Det er også et begreb, som alle forstår betydningen af – eller rettere næsten alle – når vi lige undtager den tidligere statsministerfrue Anne-Mette. ”Jeg gider slet ikke høre om den finanskrise. Hvor er den?” sagde Anne-Mette jo som bekendt, alt mens hun skubbede danseskoene af fødderne. 

Men den er her, Anne-Mette. Også selvom Billund Kommune, hvad job angår fortsat befinder sig i lidt af et smørhul, så er Finanskrisen håndgribelig nok, for dem, som den er gået ud over - for dem, der er blevet arbejdsløse. Og her er Region Sydjylland sammen med Region Nordjylland de regioner, der uden sammenligning er hårdest ramt. På regionsplan – og landsplan er der således ingen tvivl om, at krisen er over os. Siden juni 2008, hvor ledigheden bundede med 47.000 fuldtidspersoner, er ledigheden steget til i alt 80.000 fuldtidspersoner. Hver uge mister mere end 1.000 danskere deres job. Desværre tyder alt på, at krisen bliver dyb og langvarig. Og at vi må indstille os på, at ledigheden blot vil blive forværret i årene fremover.

Regeringen har fra starten negliceret krisen og dens omfang. De kom for sent i gang og de gør fortsat ikke nok, for at løse de omfattende problemer, som det danske samfund står overfor. En egentlig vækstpakke – som Socialdemokraterne har forslået, med massiv modernisering af den offentlige sektor, omstilling og opkvalificering af lønmodtagerne – ja, det mener vores nye statsminister Lars Løkke Rasmussen ikke, der er brug for. Der er ikke behov, siger Lars Løkke, for Finanskrisen er slut til efteråret. Hvordan kan han være overbevist om det – når eksperterne påstår det modsatte – når alle økonomiske tegn peger på det modsatte? Hvor mange flere skal miste deres job, før regeringen begynder at tage problemet alvorligt?

Ellers har vi jo fået pakker nok – både før og efter jul. I oktober 2008 fik vi  den første Bankpakke og i januar 2009 den anden Bankpakke. For Bankerne har levet godt under højkonjunkturen. De har velvilligt stillet kapital til rådighed, så vi danskere har kunnet øge vores forbrug. Derfor måtte vi have et par bankpakker, som kunne hjælpe bankerne, så de kunne hjælpe den danske økonomi med at få sat gang i hjulene igen. Og i kølvandet herpå kom – i marts måned - Regeringens forårspakke. En pakke, der på ingen måde er et modsvar på krisen. Forårspakke 2.0 skaffer således kun job til ca. 5000 i 2009 og 7.000 i 2010. Til sammenligning har vi i de første to måneder af 2009 set en stigning i ledigheden på godt og vel 12.000 personer, hvilket sætter effekten af forårspakken i relief.

Skattereformen, som er en del af forårspakken giver mest til dem, der tjener mest - mens de lavtlønnede, dem i lejebolig, pensionisterne og folk på dagpenge ikke får så meget ud af skatteomlægningen. Samtidig giver skattereformen en markant højere gevinst til de nordsjællandske kommuner end til yderkantsområderne, herunder Billund Kommune. Konsekvensen er et Danmark, der bliver drejet endnu mere skævt, end det er i forvejen.

Og også i Billund Kommune, hvor borgerne ikke kommer til at mærke de store gevinster af skatteomlægningen - også her negliceres problemerne. ”Finanskrisen har her i kommunen kun gjort ca. 100 mennesker arbejdsløse”, sagde borgmesteren forleden glad ved uddeling af Erhvervsfremme-prisen, mens han helt undlod at fortælle, hvor mange virksomheder der pt. er på arbejdsfordeling. Når virksomhederne må skære, ved vi imidlertid godt, at det ofte er dem, der sidst kom ind på arbejdsmarkedet, der ryger først. Vi ved også, at en krise som den, vi oplever i øjeblikket stiller store krav til arbejdsmarkedet. Krav om, at arbejdskraften omskoles og uddannes. Og her må man som kommune og borgmester være på forkant. For vi har her – sandsynligvis – kun set en forsmag på en krise, der sammenlignes med 30’ernes depression.

Det er naivt at tro, at krisen kommer til at gå uden om vores kommune. Mange slagteriarbejdere fra Grindsted fik job på Vestas i Lem, da Dansih Crown i sin tid måtte lukke. I tirsdags hørte vi så, at Vestas fyrede 1275 medarbejdere i Danmark, fordi de flytter en del af produktionen til udlandet. Det vil også være naivt at tro, at det ikke vil kunne mærkes i Billund Kommune. 

I Billund Kommune neglicerer Borgmesteren således de problemer, der er kommet i kølvandet på Finanskrisen samt de problemer, vi desværre nok må forvente vil blive forstærket i perioden fremover. Borgmesteren ser ikke problemerne. Fuldstændig ligesom borgmesteren og hans bagland lukker øjnene, for så mange andre problemer i kommunen.  Venstre hører ikke medarbejderne på institutionerne og andre steder, når de siger, at nok er nok. De forstår ikke, at lange byggebehandlingstider er et problem for borgere og virksomheder. De forstår ikke behovet for cykelstier. Og de tror, at succes kan måles på, hvor mange undersøgelser, man kan få sat i gang.  

Da budget 2009 blev indgået lod Venstre-flertallet atter de svage stå for skud, da resultatet blev, at børnene og de gamle måtte betale for at økonomien kunne hænge sammen. Højere madpris og besparelser indenfor ældreområdet på 5 mio. kroner, det var prisen, de ældre måtte betale i vores kommune. Det er klart, at det skaber frustrationer. Frustrationer hos de ældre, der nu kun kan få gjort rent, hver 3. uge. Frustrationer hos personale og pårørende, som oplever, at tiden til omsorg er beskåret. 

Der er også andet personale, der i det forløbne år har måttet sande, at Venstre ved man, hvor man har, nemlig til højre for midten. Det er kommunens personale i Park og Vej afdelingen. Stærkt fremført af Venstre besluttede et flertal i byrådet, at udlicitere afdelingen. Den beslutning forstod de heller ikke, var i strid med ”Rammeaftalen om medindflydelse og medbestemmelse”. Spørgsmålet om et udbud havde aldrig været drøftet i MED hovedudvalget. Informationspligten var derfor ikke blevet overholdt. Overtrædelsen af Rammeaftalen viser desværre, at Venstre har meget lidt respekt for de aftaler, der er indgået med medarbejderne.  

Spørgsmålet er, hvorfor det sker gang på gang, at medarbejderne i vores kommune ikke tages alvorligt – at de ikke inddrages? Og hvorfor besparelserne gang på gang skal gå ud over de svageste?  Svaret er, at det er fordi, at Venstre ignorerer helt almindelige menneskers helt almindelige behov – behov for forståelse, værdighed og indflydelse. 

I Billund Kommune trænger vi derfor også snart til nogle pakker. Nogle pakker med gode servicetilbud til borgerne. Og kan I ikke levere sådanne pakker, så siger vi: ”pak sammen og gå hjem”. Lad nogle andre komme til. Lad os komme til. For vi tror, at vi kan gøre det bedre. Vi kan heller ikke gøre alle tilfredse, men vi kan tage fat på områder, der betyder noget. Vi kan lytte og vi kan give medarbejderne medindflydelse. Og vi kan sætte ind på at forbedre arbejdsmiljøet de steder, hvor der er brug for det. Vi skal genskabe anstændigheden, værdigheden og den grundlæggende tillid til det gode i alle mennesker.  

Uanset, om man er socialdemokrat, SF’er eller bare til venstre for midten, så synes jeg, at vi skal bruge dagen i dag, til at sige til hinanden, at det her Venstre-tyrani, det vil vi ikke længere være med til. Nu må det have en ende. Og da det nu er valgår, så synes jeg også, at vi skal blive enige om, at den kamp – for det bliver en kamp – den vil vi kæmpe sammen.  

Så op på barrikaderne – og hold fanen højt. Der er netop i år rigtig meget at kæmpe for.  

Rigtig god 1. maj.

Har i øjeblikket 4.2 point givet af 10 læsere

  • Currently 4,2/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

S vil en anden vej

lørdag, 21 juni 2008 12:36 by Gitte

Mit indlæg på Generalforsamlingen for Fællesledelsen for Socialdemokraterne i Billund Kommune lørdag den 21. juni 2008 

Pr. 1. januar 2008 overtog jeg posten som gruppeformand fra Marlene. Og de 6 måneder der er gået siden, har jeg oplevet som turbulente, men - på trods heraf - styrkende for den socialdemokratiske gruppe. 

Vi startede året med at miste Ole til SF. En oplevelse, der indadtil rystede gruppen, ikke mindst på grund af Oles henvisning til samarbejdsproblemer i gruppen og udadtil straks fik pressens bevågenhed. Så meget, at jeg mindre end en måned efter, jeg var tiltrådt som gruppeformand fik stillet spørgsmålet, om jeg var partiets spidskandidat. Det var en overvejelse, jeg slet ikke havde gjort mig på daværende tidspunkt, men ikke desto mindre en beslutning, jeg lige nøjagtig havde et splitsekund til at træffe, da en journalist jo aldrig stiller et spørgsmål, uden prompte at forvente et svar. Jeg besluttede at sige ja. Det er min vurdering, at det ville have svækket gruppen, hvis jeg havde svaret nej eller var kommet med et uklart svar. Samtidig var det at sige ja, fuldt ud i overensstemmelse med de intentioner jeg havde, om at samle gruppen og få markeret gruppens holdninger. Men jeg har også klart meldt ud, at jeg kun er spidskandidat, hvis partiets opbakning til det er markant. Jeg er ikke masokist og kan sagtens finde andet at bruge min tid på. Selvom jeg selvfølgelig foretrækker at bruge den på det arbejde jeg er startet på og som jeg lægger rigtig mange kræfter i. 

Som det første halve år startede såvel med uro på de interne linier som med pressens bevågenhed – sådan er det også sluttet. Og med endnu et medlem, der forlader gruppen. Det er Rash, der har valgt at flytte til Herning. Og her er situationen jo en ganske anden. Rash er stadig socialdemokrat og for ham er det familiemæssige årsager, der er baggrunden for bruddet. Personligt vil jeg komme til at savne Rash, da han har været en god støtte for mig al den tid, hvor jeg har været i politik. Han vil også blive husket og manglet rent politisk – da Rash har varetaget nogle sider, som vi andre får svært ved. Men jeg ser ikke gruppen som svækket af den grund. I stedet for Rash træder Frede ind – og med det kendskab jeg har til Frede, vil vi kunne få meget glæde af ham som gruppemedlem. Du skal være velkommen Frede og jeg glæder mig meget til samarbejdet.   

Byrådsgruppens arbejde i 2008 startede i januar med internt at få diskuteret vores profil og få taget hul på de strategiske overvejelser i relation til vores byrådsarbejde. Og allerede i februar måned tog vi afsæt heri, da investeringsoversigten som en del af budget 2008 skulle behandles i byrådet. Gruppen kom således med ændringsforslag til budgettet, idet vi ønskede penge afsat til en madordning i skolerne samt til et forsøg med offentlig transport. Venstre ønskede ikke at tilgodese vores forslag og gruppen blev nedstemt.  

Allerede i april måtte byrådet efterfølgende udskyde flere af de anlægsinvesteringer, som vi lige havde vedtaget. Da vi ikke havde nået at få udført de planlagte investeringer i 2007 og derfor overført dem til 2008,  blev vi nødt til at overføre investeringer for et tilsvarende beløb fra 2008 til 2009 – ellers ville vi blive trukket i bloktilskud i 2009. Det er det, som kaldes for  ”modregningsmekanismen” og som regeringen først meldte ud til kommunerne i april måned. Der ligger i den mekanisme en høj grad af detailstyring af den kommunale økonomi fyldt med sanktionsmekanismer, hvilket låser kommunerne fast. Netop det budskab forsøgte vi at markere os på. Paradoksalt nok, endte byrådet faktisk med at skyde flere af de samme investeringer, som den socialdemokratiske gruppe tidligere havde foreslået udskudt for at skaffe finansiering til vores ændringsforslag.  

I maj kom Grindsted Værket endnu engang på alles læber. Det kom nemlig frem, at flere af medarbejderne i 60’erne og 70’erne er blevet forgiftet med kviksølv uden at være blevet gjort opmærksom på det, selvom den daværende ledelse kendte til det. I vores lokal miljø har værket altid været beskyttet af en ring af tavshed og loyalitet. Vi skal have respekt for, at værket var og er en god arbejdsplads. Men lad mig også være helt klar i mælet her: vi bliver nødt til at bryde denne ring af tavshed. Vi må presse på op ad i systemet hos regionen og staten for at få en plan for, hvad der skal til for at beskytte vores grundvand og de borgere der kan blive berørt. Og ikke mindst, så må vi gøre hvad vi kan, for at hjælpe de borgere, der er berørt af kviksølv-sagen. Vi må her skabe politisk opbakning til at forældelsesfristen på 20 år sættes ud af kraft. Efter forlydende har disse problemer fra Grindstedværket aldrig været på en dagsorden i byrådet – lad mig derfor slå fast, at så er det på tide, at de kommer det!  

Senere i maj måned skulle byrådet godkende byggeprogrammet til IKC – det nye Fritids- og Kulturcenter i Grindsted. Byrådsgruppen finder det afgørende for kommunens fremtid, at vi kan bevare vores ungdomsuddannelser i Grindsted og som følge heraf vil IKC’s sammentænkning med Campus være central. Det var også baggrunden for, at vi ønskede biblioteket med i den 1. fase. Vi blev imidlertid endnu en gang nedstemt i byrådet og der er i det godkendte byggeprogram ikke lagt op til et bibliotek i fase 1. 

 Her for en lille uges tid siden blev aftalen mellem finansministeren og KL lavet om kommunernes økonomi i 2009. Det skete under trusler fra Lars Løkke om blot at diktere kommunerne den økonomiske ramme for 2009.   Det virker derfor til, at KL har haft pistolen for panden. KL har derfor ikke haft andet valg, hvis de fortsat ønskede indflydelse på regeringens styring af den kommunale økonomi. Bundlinien i den aftale, som er indgået er uændret niveau for service og anlægsinvesteringer i 2009. Det betyder nulvækst i velfærden de kommende år. For Billund Kommune betyder det, at hvis der er områder med udgiftspres, eller områder, hvor kommunen gerne vil opprioritere, så kan det kun finansieres gennem nedskæringer og besparelser på andre af de kommunale områder. Det er den virkelighed, vi står overfor og som vil få konsekvenser for os ikke mindst i forbindelse med de kommende budgetforhandlinger.  

Den offentlige leverede velfærd vil sakke bagud og blive mere og mere udhulet. Ikke alene i Billund Kommune, men på landsplan. Vi vil se en langsom forandring af vores velfærdsmodel i retningen af større grad af privat leverede velfærdsydelser. Eksempler er her sundhedsforsikringer, privathospitaler samt private skoler, børnehaver og ældrecentre. Den borgerlige regering får skabt plads til disse private leverede velfærdsydelser – de finder bedre og bedre fodfæste. Og det sker netop ved, at befolkningen bliver mere og mere utilfredse med den velfærd de modtager fra den offentlige sektor. Og den utilfredshed er der desværre ingen tvivl om, at vi i stigende grad vil komme til at opleve i de kommende år. 

Den socialdemokratiske gruppe skal være bevidste om, at det er den vej udviklingen vil gå. Men vi skal også være klar til at kæmpe imod. Vi skal forbedre kvaliteten i de offentlige tilbud, hvor vi kan og forsøge at begrænse skaderne af det minimatstats-korstog, som vi for øjeblikket ser i fremdrift.  Det er det udgangspunkt jeg vil have i det fremadrettede arbejde i byrådet.

På en række områder vil vi forsøge at markere, at S vil en anden vej.  Billund Kommune trænger til forandring. Den forandring er S bedst til at stå i spidsen for. Og det håber jeg, at alle sammen med byrådsgruppen vil samle kræfterne om i den kommende valgkamp.       

Har i øjeblikket 4.8 point givet af 6 læsere

  • Currently 4,833333/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Er der fortsat brug for et Socialdemokrati?

fredag, 16 maj 2008 08:29 by Gitte

Dette uudtalte spørgsmål blev der klart og præcist svaret ”Ja” på. Og svaret kom fra Socialdemokraternes partiformand Helle Thorning Schmidt på et møde i Billund i går hos 3F.

Helle holdt et levende indlæg, hvor det stod lysende klart for alle tilhørere, at Socialdemokraterne fortsat har en rolle at spille og endda en meget vigtig rolle. Der er nemlig rigtig mange udfordringer i disse år, hvor uligheden øges – både økonomisk, uddannelsesmæssigt og sundhedsmæssigt.  

Vi har i dag et samfund, der understøtter den enkelte, når han eller hun rammes af ledighed, sygdom eller andre sociale begivenheder. Et samfund, hvor der er skolegang til alle og hvor der tages hånd om de ældre og de svage. Et samfund, der betegnes som et velfærdssamfund. Det er imidlertid uomtvisteligt, at forskellen mellem rig og fattig er vokset i Fogh’s regeringstid. Magten og velstanden i Danmark anno 2008 er uretfærdig og ulige fordelt.  

Fattigdomsproblemet har således været stigende siden 2001, hvor VK kom til magten. I Danmark er der pt. 196.000 fattige og heraf er den andel, der er fattige i mere end 3 år, steget fra 28.000 personer i 1997 til 46.000 i 2007. 

Samtidig lever flere børn i dag under fattigdomsgrænsen. I alt 60.000 børn lever i dag i fattigdom, hvor der var ca. 48.000 i 2001. De lever i familier, der ikke har råd til f.eks. sund mad og deltagelse i fritidsaktiviteter, ligesom deres kammerater.Det kan vi ganske enkelt ikke være bekendt! 

Tager vi flygtninge på starthjælp, så lider de og deres børn sociale og materielle afsavn, i en sådan grad, at det skader deres integration markant. Deres behov for tilstrækkelig og sund mad kan slet ikke kan blive opfyldt. Dårlig integration på arbejdsmarkedet og asociale tiltag som starthjælpen har betydet, at vi har fået en ny underklasse i Danmark - defineret alene ved sin etniske baggrund.  

Er det den vej vi vil? Og er det noget vi kan være stolte af? Nej vel! Derfor var jeg også glad for, at få slået fast af vores egen partiformand på mødet i dag, at Socialdemokraterne vil arbejde på at løfte disse udfordringer. Så et par gode timer sammen med Helle, der også gav grobund for vores daglige politiske arbejde i byrådet.

Har i øjeblikket 4.6 point givet af 7 læsere

  • Currently 4,571429/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5