Gitte Ottosen
Politiker. Gruppeformand for Socialdemokraterne i byrådet i Billund Kommune

Min 1. maj tale på Engen 2014

torsdag, 1 maj 2014 11:29 by Gitte

Kære alle sammen. Tak for ordret. Tak for, at jeg, som gruppeformand for den socialdemokratiske byrådsgruppe, må stå her i dag. Og tak til fagbevægelsen fordi I igen i år, laver det her arrangement.

1.maj signalerer rigtig mange ting for alle os, der er til stede her i dag. Historien fortæller os, at dagen er en kampdag og en festdag. Og dagen markerer, at når mennesker virkelig vil, så kan der opnås resultater. Derfor er 1. Maj også en dag til eftertænksomhed. Det er tid til et servicetjek af de normer og værdier, vi basere vores samfund på.

Jeg vil derfor gerne bringe kampen for større lighed i spil. Den kamp har altid været en socialdemokratisk kamp, det har været venstrefløjens kamp og fagbevægelsens kamp. Men kampen har haft svære ods i de seneste år. Det er nemlig gået den forkerte vej.

Fra perioden 2005 til 2012 er Danmark således det vesteuropæiske land, hvor uligheden er steget mest. Fra at have positionen som verdens mest lige land, så er vi i dag kun det 14. mest lige land i Europa.

Antallet af fattige er steget – og ikke mindst er antallet af fattige børn steget. Uligheden kommer også til udtryk i vores levealder. Der er i dag næsten 10 års forskel på, hvor gamle vi kan forvente at blive, alt efter om vi kan betegnes som nogen af de rigeste, eller nogen af de fattigste i Danmark. Faktisk er postnummeret helt afgørende for, hvor gamle vi bliver.

Så det må være på sin plads, at bringe kampen mod ulighed op på en 1. maj. Det er imidlertid en kamp, der ikke alene afgøres af kroner og øre. Vejen frem handler også om, at føre værdikamp mod de normer og holdninger, der retfærdiggør og fordrer uligheden. Jeg har i dag valgt at hæfte mig ved: Eksklusion, middelmådighed og snæversyn.

Eksklusion. Når danske arbejdspladser ikke i tilstrækkelig grad tør åbne op for arbejdskraft, der er anderledes. For mennesker der har et handicap, en anden hudfarve eller bare ikke er, ligesom vi andre. Når man ikke tør tage et socialt ansvar og sige, at mangfoldighed er en styrke. Så ekskluderer vi. Mennesker sættes i bås ud fra devisen: du er ikke god nok. Og jo længere tid, et menneske ekskluderes og holdes ude, jo længere er vejen ind på arbejdsmarkedet. At kunne hjælpe sine børn på rette vej er alt andet lige lettere, når man selv er en del af et arbejdsfællesskab. Derfor er kampen mod eksklusion en del af kampen mod ulighed.

Middelmådighed. Når mennesker ikke formår, at stræbe efter noget, der er bedre. Når de unge ikke synes, det er nødvendigt, at nå længere end far og mor. Når tankerne på vestjysk vis, bestandig kredser om, hvorvidt det kan svare sig. Ja, så bliver kampen mod ulighed en kamp, vi aldrig kan vinde. Det der gennem årtier har drevet menneskeheden. Har gjort, at vi generation efter generation hele tiden har oplevet, at være bedre uddannet end den forrige. Det, der har udviklet Danmark. Ja, det har været kampen for et bedre liv. Vi ved, at uddannelse rykker, når vi skal bryde den sociale arv. At uddannelse er helt afgørende. Men man kan ikke uddanne folk, der ikke selv vil det. En uddannelse er ikke noget man får, det er noget man tager. Og det kræver blod sved og tårer. Derfor er det nødvendigt, at ville det. Og derfor er kampen mod middelmådighed også en del af kampen mod uligheden.

Snæversyn. Når vores syn på andre mennesker begrænses af vores egne normer og værdier. Når vi ikke ser mennesket bag etiketten ”ledig”, ”kontanthjælpsmodtager”, ”førtidspensionist”, ”plejehjemsbeboer” eller andet. Når vi dømmer folk ude, som i x-factor eller reality-programmerne med betegnelsen: ”du’r ikke”. Ja så får vi slet ikke set de ressourcer, det enkelte menneske har. Vi stirrer os blind på begrænsningerne og piller folk ned, frem for at bygge dem op. Vi betragter de ledige, som dovne arbejdsløse. Derfor er kampen mod snæversyn også en del, af kampen mod uligheden.

Måske synes I, at jeg er kontroversiel. At provokationerne er lige skrappe nok til en 1. maj, hvor vi jo lige skulle have det så rart. Men, der er altså meget, der ikke er rart i disse dage. I kommunerne væltes vi over ende af reformer, der har store konsekvenser for vores borgere. Samtidig har vi økonomiske udfordringer, der holder os i en spændetrøje. Ja. Er det ikke svært, at være socialdemokrat?, er der mange, der spørger. Det skal jeg bestemt ikke lægge skjul på, at det er. Men jeg ved, at det også ville have været svært, under en VK-regering. De nødvendige reformer ville stadig skulle gennemføres, og det ville stadig være vores borgere, det gjorde ondt på. Samtidig føler jeg mig overbevist om, at indholdet i reformerne ville skubbe uligheden endnu mere i den forkerte retning.

Og de økonomiske udfordringer, ja de ville have været endnu større, fordi vi ikke kunne nøjes med en vækst i de offentlige udgifter på 0,6% men måtte leve med en 0-vækst.

Det redder jo heller ikke meget, at sætte sig i et hjørne, og begræde den situation man er i. Som byråd er vores opgave altid at administrere indenfor de rammer Regeringen stikker ud – og sådan er det, uanset Regeringens farve.

Foran os venter de kommende budgetforhandlinger. Og der skal vi for alvor administrer indenfor de udstukne rammer. Vi går som bekendt ind i forhandlingerne med en blå borgmester ved roret. Det gør vi fordi vælgerne ville det sådan. Fordi de belønnede den siddende borgmester for, at det går så godt i Billund Kommune. Går det virkelig så godt?, kan man måske spørge. På mange måder gør det. Vi oplever år, hvor  LEGO’s mange millioner luner i kassen og kan bruges til gode anlæg i kommunen. Er det så borgmesterens fortjeneste? Næppe.  Og det går jo heller ikke godt på alle måder. Faktisk er vi piv-fattige, når vi ser på, hvad vi får ind i indkomstskatter. Årsagen er, at vores lønindkomster ikke er så høje i kommunen. Er det så borgmesterens skyld? Nej. Selvom vi gerne ville, så kan vi ikke gøre ham ansvarlig for de problemer.

Men det er det set-up der er, og udfordringerne er store.  Som jeg sagde, så er meget svært i disse dage. Og kampen mod uligheden er vores allesammens kamp. Kampen skal finde sted i byrådet, på Christiansborg og i de danske hjem. For udviklingen kommer ikke af sig selv, hvis vi vil bryde den negative sociale arv. Det handler om at ændre de nuværende værdier i den retning, vi ønsker verden skal bevæge sig i.

Vores børn vil måle os på, om vi gjorde det godt nok. Den tanke skal altid være i vores hoveder. Vi kommer til at gøre os umage, vi kommer til at anstrenge os. For det er os, der sammen skal bære Danmark videre.

Tak for ordet og fortsat rigtig god 1. Maj.

Vær den første til at give point

  • Currently 0/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Min 1. maj tale på Engen 2011

tirsdag, 3 maj 2011 14:12 by Gitte

Kære 1. Maj- entusiaster, kære drenge, kære piger, kære mænd, kære kvinder – hvor er det dejligt at se jer.

Det er altid en speciel følelse at stå her 1. Maj. Historiens vingesus kan ikke undgå at påvirke, for vi ved alle, at 1. Maj  - udover at være en festdag – også er,  og altid har været, en kampdag. Og i et valgår er det rigtig godt, at markere sådan en kampdag. Vi må nemlig godt minde hinanden om, at det er nu, der skal kæmpes. For det er nu, vi har chancen - for et regeringsskifte. Og et regeringsskifte kommer ikke af sig selv. Vi skal ville det. Danmark skal turde det. Danskerne skal turde gå nye veje – finde nye løsninger på nutidens og fremtidens udfordringer.

Set med kommunale briller skal det nemlig ingen hemmelighed være, at jeg er ved at være godt og grundig træt af den siddende Regering. Træt af den dobbeltmoral, der gang på gang får minister efter minister til at råbe op og komme med højlydte trusler om økonomiske lussinger til kommunerne, hvis vi ikke gennemfører besparelser, effektiviseringer, afbureaukratiseringer, øget service og innovation. Når fakta er, at det er den Regering, som de selv sidder i, der har pålagt kommunerne den ene administrative byrde efter den anden. Der har indført et bureaukrati af regler og restriktioner og dermed været skyld i, at kommunerne har måttet overføre ressourcer fra varme hænder til kolde hænder. F.eks. har frit valg mellem offentlig og privat hjemmepleje både gjort det langt dyrere og administrativt langt mere besværligt at give de ældre hjælp. Tilsvarende har kommunerne brugt millioner af kroner og forvaltningstimer på at overholde loven om et obligatorisk måltid mad i daginstitutionerne  – for efterfølgende, da loven blev lavet om, at bruge yderligere timer på at administrere, at det nu er frivilligt. For slet ikke at tale om,  at der er investeret i køkkener, der slet ikke er brug for, fordi den enkelte institution, har valgt ordningen fra. Det er samtidig den samme Regering, der har gjort det nødvendigt at skære så hårdt i den offentlige service. Og det det er den Regering, der ikke på nogen måde har bidraget med noget, der kan løse de kommunale udfordringer. Udfordringer, der især følger af, at befolkningsmassen gradvis bliver ældre og at det specialiserede socialområde vokser. 

Regeringen har introduceret en såkaldt 0-vækst hos kommunerne. Det er den, der har ført til de omfattende forringelser, nedskæringer og fyringer rundt om i kommunerne. I virkeligheden er den såkaldte 0-vækst nemlig en minusvækst. Årsagen er, at den demografiske udvikling hele tiden øger behovet for velfærdsydelser, samtidig med, at kommunerne hele tiden får nye opgaver.

Også i Billund kommune har vi måttet finde besparelser. Mange af jer har allerede mærket det på jeres egen krop. Og de der ikke har, vil sandsynligvis komme til det. For der er ingen nemme løsninger, når indtægterne falder og udgiftsbehovet stiger. Og holder vi ikke budgettet, så får vi bare endnu færre penge at gøre med næste år. Så skæres der i bloktilskuddet. Det er en del af den sanktionslovgivning, som Folketinget har vedtaget. Og bag Finansministeren står Kristian Truelsen Dahl jo som bekendt parat med sin pumpgun. Så kommunerne må makke ret. Det er en bunden opgave vi har fået.

I Billund kommune har vi tænkt i reformer for at undgå at skære for meget i servicen. Det drejer sig om daginstitutionsområdet, skoleområdet og ældreområdet. Og det handler primært om at etablere større og mere rentable enheder. Jeg er helt klar over, at stort ikke nødvendigvis godt. Nej. Men det er heller ikke nødvendigvis skidt. Og hvor vi beholder de små enheder, må vi i hvert fald alle gøre os klart, at det er de andre områder, der kommer til at betale hertil.

Hvor der kommer reformer, vil der også komme forandringsprocesser. Og vi ved alle, at der kan være tale om rigtig store forandringer for både borgere og medarbejdere. Medinddragelse og medejerskab er for mig elementære elementer i enhver forandring. Det er det, der gør, at alle trækker i samme retning, og det er det, der skaber tryghed lige netop der, hvor det ellers kan gøre ondt. Tro mig – jeg arbejder for det. Jeg arbejder for medinddragelse og medejerskab. Også lokalt skal vi nemlig lytte til helt almindelige menneskers behov for en god og tryg hverdag. Og det er noget af det, kommunen skal være langt bedre til.

Men hvordan har det kunnet gå så galt? Hvad er det der gør, at det velfærdssamfund, som vi alle kender, er under forandring og nedbrydning? Jeg ser ikke anden forklaring end at den siddende Regering ikke har udvist rettidig omhu.

Da Regeringen kom til i 2001 overtog de nemlig et Danmark i økonomisk balance. Der var et pænt overskud på statsfinanserne. Og det fortsatte faktisk med at gå rigtig godt frem til 2009. Summer vi alle år med overskud sammen svarer det til knap 400 mia. kr. 400 mia. kr. – det er da også en sjat penge. Og det er da lidt af en bedrift at få vendt et overskud på i gennemsnit 50 mia. kr. om året til et underskud på 80 mia. kr. Nu ved vi selvfølgelig, at det ikke er de skrappeste regnedrenge Regeringen har fundet sig, og at den nuværende finansminister for en månedstid siden indrømmede en regnefejl på 45 mia. Men alligevel – der har været penge i det her – der har været penge i Danmark. Og jeg tror, at vi alle godt have brugt bare 10-20 mio. af dem i Billund Kommune. Tænk hvad vi kunne have fået for de penge.

Fakta er i hvert fald, at pengene nu er væk. De er blevet formøblet og brugt til skattelettelser til dem, der i forvejen har så rigeligt – derfor har de heller ikke formået at sætte gang i væksten, for hvordan skal dem, der allerede bruger mest, overhovedet være i stand til at bruge mere?

Pengene er i hvert fald slet ikke blevet brugt til det de burde, nemlig til at investere i fremtiden. Vi står i en situation, hvor vi stadig ikke er i stand til at takle de demografiske udfordringer vi står over for, når vi om føje år vil opleve, at for hver gang 5 forlader arbejdsmarkedet, ja så er der kun 4, der bevæger sig derind. Og vi står i en situation, hvor væksten i Danmark er en af de laveste i Europa – og forsat vil være det, så langt øjet rækker. Danmark er fanget i lavvækst. Forskning, udvikling og uddannelse er nogle af de værktøjer man kunne have brugt. Men dansk erhvervsliv har stort set ikke udviklet sig de sidste 10 år – produktiviteten er overhovedet ikke steget. Og vi er heller ikke blevet bedre uddannet. Jeg er ked af at sige det, men Danmark halter bagefter. Og når Danmark halter bagefter, så er også vores velfærdssamfund i krise. For hvor skal pengene komme fra?  

Efter 10 år med VK og et Danmark, der bløder kan man med rette spørge: Hvor er reformerne blevet af? Hvorfor er der ikke udviklet teknologi, så kommunerne i sundhedssektoren og ældreplejen kan håndtere den faldende arbejdsstyrke og det stigende behov? Hvorfor er danske virksomheders produktivitet igennem de fede år – og efter nedsættelse af selskabsskatten - ikke steget? Og sidst men ikke mindst: Hvorfor er der ikke flere, men færre unge, der tager en ungdomsuddannelse?

Blandt en af Regeringens allerstørste fadæser er, at den er ved at tabe en hel generation på gulvet. I dag får hver femte, der forlader folkeskolen ikke en ungdomsuddannelse. Samtidig er det de unge, der bliver hårdest ramt af krisen, og der bliver slet ikke gjort nok for at skaffe praktikpladser.

Udviklingstendenserne på beskæftigelsesområdet er også deprimerende for de unge. Det kan godt være, eksperterne vurderer, at ledigheden er ved at være toppet. Men fakta er, at langtidsledigheden stiger, og tilgangen til permanente ydelser stiger. Og netop en meget stor gruppe af de unge er på permanent forsørgelse. Desværre har Billund Kommune suverænt den største stigning i Regionen i antallet af netop unge på offentlig forsørgelse. Stigningen på over 5%.

Vi ikke tabe en hel generation på gulvet. Vi vil ikke have 70’ernes og 80’ernes ungdomsarbejdsløshed tilbage. Der skal gøres noget. Derfor kan vi heller ikke bruge den nuværende Regering længere. De har jo haft chancen. Men har ikke løst problemet.

Vi skal spare siger Regeringen. Det er argumentet for, hvorfor de ikke løser de udfordringer Danmark står overfor. Det er argumentet for, hvorfor kommunerne skal skære i velfærden. Men det er jo lige præcist det, vi ikke skal. Der spares alt for meget, og der forbruges og efterspørges alt for lidt. Frygten for arbejdsløshed gør forbrugerne forsigtige, så de holder på pengene. Derfor falder de private virksomheders omsætning – og de må fyre medarbejdere. Vi har tværtimod brug for investeringer og aktiviteter, der kan hjælpe os ud af krisen og som kan løse fremtidens udfordringer. Jeg ser derfor et Danmark, der har brug for forandring, hvis vi skal genskabe en fremtid for helt almindelige mennesker.

En Regering, der efter 10 år ikke har vist sig voksen til opgaven kan man nemlig ikke betro sit land. Mit håb er derfor, at I sammen med mig vil AFSÆTTE den siddende regering ved det kommende valg.

Tak for ordet og fortsat rigtig god 1. Maj.

Har i øjeblikket 4.0 point givet af 4 læsere

  • Currently 4/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Reformer fremfor nedskæringer

torsdag, 21 oktober 2010 03:19 by Gitte

Indlæg i Jyske Vestkysten, vejle Amtsfolkeblad og ugeaviserne i uge 43.

Forandringer laver man ofte, når man bliver presset til det. Selvom forandringer selvfølgelig også kan være forårsaget af, at man ønske at gøre tingene på en ny og bedre måde. De reformer, der er indeholdt i Budget 2011, er primært foranlediget af Regeringens krav om 0–vækst. Et krav, der med al tydelighed har medført reelle besparelser rundt om i landets kommuner.

I Billund Kommune har vi valgt, at lave så meget strukturomlægning som muligt og så lidt direkte nedskæringer. Det har betydet, at reformer indenfor skole, dagpasning og ældreområdet går i retningen af større enheder.  Stort er ikke nødvendigvis godt. Ligesom småt i øvrigt heller ikke er det. Men større enheder giver både et økonomisk rationale og større fleksibilitet og har for den socialdemokratiske gruppe været at foretrække frem for nedskæringer. Det er et valg, vi har truffet, hvor man i mange andre kommuner har prioriteret nedskæringsvejen. Inden for dagpasningsområdet er der således kommuner, der har skåret i normeringen eller åbningstiden, har indført flere lukkedage eller hævet forældrebetalingen. Tilsvarende indenfor ældreområdet, hvor vi har set, at dagcentre lukkes, nattevagter nedlægges på små plejecentre og rengøring skæres ned til kun 12 gange om året.   

I Billund sammenlægges Søndermarksskolen og Enggårdsskolen til en ny skole. Altså en ny større skole, men ikke væsentlig større end Søndermarksskolen oprindeligt er bygget til og blot på størrelse med Vestre skole i Grindsted. Praktisk, kulturelt og ledelsesmæssigt er der imidlertid store udfordringer ved en skolesammenlægning. Da begge skoler er kendt for deres udviklingsorientering samt høje faglige standard ser vi på trods af udfordringerne en stor fremtid for den nye skole.

Indenfor daginstitutionsområdet bliver der i Billund en og i Grindsted to institutioner. I Billund med ca. 210 børn og i Grindsted hver med ca. 150 børn. Der er tale om væsentlig større institutioner, end vi har i dag, hvor den største ligger i Sdr. Omme og har plads til 100 børn. Vi ved, at større institutioner kan opfattes som uoverskuelige. Derfor er det vigtigt, at vi også bygningsmæssigt sikrer, hverdagen fortsat opfattes som tryg og overskuelig for det enkelte barn.  I Billund vil institutionen være opdelt på 3 bygninger på hver sin adresse. I Grindsted forestiller jeg tilsvarende, at institutionerne bygningsmæssigt kan deles op i selvstændige afdelinger. Indtil videre vil de to institutioner i Grindsted under alle omstændigheder hver være opdelt på to forskellige adresser. Institutionssammenlægninger rummer ikke færre udfordringer end en skolesammenlægning. Men der er også muligheder. Ved at tilknytte specialistviden til de nye institutioner – sundhedspleje, familierådgivning mv. - åbnes der f.eks. op for øget fokus på det enkelte barns behov.

På ældreområdet skal der bygges større plejecentre og små plejecentre skal lukke. Selvom det ikke i sig selv er udtryk for dårligere service, er der også her mange udfordringer, der skal håndteres, for at det ikke ender med at blive opfattet sådan. Der drejer sig bl.a. om, at der skal være ældreboliger i omegnsbyerne, lokaler til aktiviteter og transportmulighed til Billund og Grindsted.

Selvom udgangspunktet for reformerne har været en presset økonomi, er det vigtigt for Billund Kommune, at resultatet ender med at blive godt. Det afhænger bl.a. af de rammer vi får etableret og den medinddragelse og medindflydelse vi kan få skabt undervejs. Forældre, børn, ældre og personale skal alle være en del af de nye strukturer og jeg håber, at vi ender op med sammen, at kunne gøre tingene på en ny og bedre måde. Under alle omstændigheder havde alternativet til de besluttede reformer været store nedskæringer. Derfor har Socialdemokraterne - sammen med næsten hele byrådet – valgt reformvejen.   

Har i øjeblikket 5.0 point givet af 3 læsere

  • Currently 5/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Vuggestuetakster

lørdag, 3 oktober 2009 12:01 by Gitte

Indlæg Jyske Vestkysten, Vejle Amtsfolkeblad og ugeaviserne i uge 39

 

I løbet af 2009 traf byrådet to beslutninger, der får indvirkning på den takst, som forældrene kommer til at betale i kommunens vuggestuer. En af beslutningerne var, at forbedre normeringen på vuggestueområdet – altså at øge kvaliteten af pasningstilbuddet ved at reducere det antal børn, den enkelte voksne skal passe. Den anden beslutning blev taget på baggrund af et regeringspåbud om, at børn i daginstitutioner skal tilbydes et måltid mad hver dag mod, at kommunen kan hæve den andel, forældrene skal betale for en vuggestueplads fra i dag 25% til 30%. I Billund Kommune besluttede – et enigt byråd - at indføre madordningen fra 1. januar 2010 samt at hæve den andel, som forældrene skal betale til 28%.

 

I 2009 betaler forældrene 2.590 kr. om måneden for en vuggestueplads. Denne pris er anslået at  stige til 3.615 kr. i 2010. Det er mange penge – også når vi sammenligner med vores nabokommuner. Det er imidlertid et faktum, at taksterne i Billund Kommune længe har haltet bagefter taksterne i de fleste af de omkringliggende kommuner. I 2010 kommer taksterne - alene ved almindelig prisfremskrivning - således i Vejle Kommune til at ligge på 4.100 kr., i Ringkøbing-Skjern 3.507 kr., i Varde 3.265 kr.,  i Fredericia 3.223 kr., i Kolding 2.882 kr., i Herning 2.706 kr., i Esbjerg 2.701 kr. og i Vejen Kommune 2.034 kr. for et pasningstilbud på ca. 52 timer om ugen. Og disse takster er vel at mærke inden, der er indført madordning og forældrenes andel hævet fra de tidligere lovbestemte 25%.

 

Så det er ikke kun i Billund Kommune børnefamiliernes økonomi er belastet. Jeg må derfor konkludere, at flere år med skattestop har konsekvenser. Det koster på velfærden. Og kommunerne må betale sin del af prisen. Når regeringen forlods trækker kommunerne i bloktilskud, fordi der forudsættes effektivitetsgevinster pga. kommunesammenlægningen og når der overføres opgaver til kommunerne uden af pengene følger med, så er der alt andet lige færre penge, at drive velfærd for. Det havde været ønskværdigt, om det sidste års skattelettelser f.eks. kunne være brugt til at drive daginstitutioner for - frem for at blive lagt i lommen på de borgere, der i forvejen tjener mest og ikke nødvendigvis har børn, der skal i vuggestue.

 

Socialdemokraterne har – ligesom de Konservative - også ønsket at drøfte vuggestuetaksterne, da vi bestemt heller ikke er stolte af den takststigning, som der er lagt op til. Men vi fører ikke budgetforhandlinger i pressen. Vi ser imidlertid frem til den genåbning af forhandlingerne, der nu er lagt op til.     

Har i øjeblikket 5.0 point givet af 5 læsere

  • Currently 5/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Valgflæsk

torsdag, 8 maj 2008 08:17 by Gitte

Indlæg i Vejle Amts Folkeblad den 30. april 2008

Den 23. april bragte VAF et læserbrev fra Jens Vilbjerg, Give, MF for Venstre under overskriften ”Socialdemokraterne vasker hænder”.  Læserbrevet var en reaktion på de kommentarer, der var kommet fra den Socialdemokratiske gruppe, i forbindelse med byrådet udsættelse af anlægsinvesteringer fra 2008 til 2009.

 

Havde du nærlæst artiklen Jens Vilbjerg, havde du imidlertid kunnet se, at Socialdemokraterne stemte for udsættelsen. Det gjorde vi, fordi vi er et ansvarligt parti, som bestemt ønsker at overholde de budgetter, vi har været med til at lave og fordi vi ikke ønsker at blive trukket i bloktilskud i 2009. Havde du ydermere forstået, hvad det drejer sig om, havde du også været klar over, at vi ikke lagde op til budgetoverskridelser, men alene påpegede det urimelige i, at de anlægsinvesteringer, vi ikke har nået at afholde i 2007 heller ikke bliver mulige for os at afholde i 2008. I hvert fald kun, hvis vi udskyder anlægsinvesteringer af samme størrelsesorden fra 2008 til 2009. Og årsagen er ene og alene, at regeringen kommer så sent med sit udspil om sanktioner, at budgettet for 2008 allerede er vedtaget – ellers havde vi jo bare lagt det ind i budgettet.

 

I samme artikel anklager du også Socialdemokraterne for at lægge op til ”Laissez faire politik og lade kommunerne bruge løs uden hensyntagen til såvel nationale, som globale økonomiske forhold”. Så vidt jeg husker, var det da regeringen, der besluttede at gennemføre skattelettelser. Eller tager jeg fejl? Og endda på et tidspunkt, hvor økonomien – såvel den nationale som den globale – var betydeligt mere ophedet end den er nu. Så hvor var ansvarligheden lige henne der?

 

Socialdemokraterne har tværtimod hele tiden påpeget, at man ikke både kan få skattelettelser og øget velfærd. Og det har vi et ganske udmærket eksempel på her. Når vi må udskyde anlægsinvesteringer er det jo også velfærden der sættes under pres – det er bl.a. for Billunds vedkommende madordning i daginstitutionerne, ombygning af plejehjem mv. det drejer sig om.

 

Venstre fremførte til gengæld under sidste folketingsvalg – for mindre end et ½ år siden – at man sagtens kunne få både skattelettelser og øget velfærd. Selvom Nationalbankdirektøren var inde og advare mod de inflationsstigninger det ville medføre, pres på arbejdsmarkedet mv., så holdt venstre fast. ”Venstre ved man jo hvor man har” – ikke? Venstre blev imidlertid klogere efter valget. Er der andet udtryk herfor end: ”Valgflæsk”??

Har i øjeblikket 4.8 point givet af 6 læsere

  • Currently 4,833333/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5