Gitte Ottosen
Politiker. Gruppeformand for Socialdemokraterne i byrådet i Billund Kommune

Et helt fantastisk budget

lørdag, 12 september 2015 06:36 by Gitte

Indlæg i JV, VAF og ugeaviserne i uge 38 2015

Fra Socialdemokraternes side er vi rigtig glade og stolte af det budgetforlig, vi netop har indgået med V og DF i Billund Kommune. Det er et godt budget, fordi det giver mere service til borgerne. Primært indenfor børne-, skole- og ældreområdet. Det er også et modigt budget, fordi vi som forligsparter viser, at vi tør efterleve vores visioner. Det er derfor ganske betydelige beløb, der afsættes til både dagtilbud og skole. Vi har fra S’side ofte sagt, at visionen om at være Børnenes Hovedstad forpligtiger. At afsætte flere midler til børn og skole har været en kamp, vi altid har kæmpet. Med de midler dagtilbudsområdet tilføres er det nu muligt, at forbedre normeringen i børnehaver og vuggestuer. Ligesom det er muligt, at sikre virkardækningen i folkeskolerne, når personalet er på kursus. Hvis det er det, personalet ønsker. For det helt afgørende er, at personalet får indflydelse på, hvad pengene konkret skal bruges til. Vi er glade for, at der fortsat ydes Cafe Jydepotten et betydeligt kommunalt tilskud. Det er en stor opgave, der løftes til gavn for nogle af vores aller svageste borgere. Og hvor er det godt, at det kan fortsætte. Når der forhandles budget drejer det sig altid om at give og tage. Der kan være ting, der ikke blev plads til og andet, man ikke kom igennem med. Det er betingelserne for alle parter. Et valg imellem serviceudvidelse og skattelettelse vil for S altid falde på serviceudvidelse. I dette års budget har vi imidlertid været i den heldige situation, at der var plads til begge dele. Derfor griber vi muligheden for indflydelse – det skylder vi borgerne.

Vær den første til at give point

  • Currently 0/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Jeg glæder mig over en RØD finanslov

fredag, 14 november 2014 05:57 by Gitte

Jeg glæder mig over en rød finanslov. Fordi Regeringen herved får mulighed for at hjælpe nogen af dem, der trænger aller mest. Og fordi der nu bliver ryddet op i nogen af de problemer, Kontanthjælpsreformen har ført med sig. Det har været rigtig godt, at følge forhandlingsforløbet i pressen.

Jeg hæfter mig især ved, at der kommer en Kontantydelse til de personer, der står til at falde ud af dagpengesystemet og ved, at den gensidige forsørgerpligt for kontanthjælpsmodtagere afskaffes. Der er rigtig mange, der kom i klemme med implementeringen af Kontanthjælpsreformen og indførelsen af den gensidige forsørgelsespligt for samlevende kontanthjælpsmodtagere. Der kan selvfølgelig argumenteres for, at ægtefæller og samboende bør stilles lige. Men så længe, der ikke er lighed i forhold til sambeskatning, så klinger det hult, og resultatet er, at vi tager fra dem, der har aller mindst.

Jeg er også glad for, de målrettede forbedringer for unge kontanthjælpsmodtagere, den styrkede indsats mod social dumping, og at der er afsat midler til mere personale i dagtilbuddene. Det er helt afgørende for det daglige arbejde med børnene i daginstitutioner og dagpleje, at der er hænder nok. Derfor falder finanslovens pædagog-millioner på et tørt sted i Billund Kommunen. Jeg tænker også, at det er helt i orden, at kommunerne skal dokumentere, at pengene rent faktisk bliver brugt på børnene.

Øget fradrag for fagforeningskontingent og penge til kommunerne til modtagelse af flygtninge er også værd at bemærke.

Så alt i alt en god finanslov. Tak til S, R, SF og Ø for et godt og seriøst forhandlingsforløb.

Vær den første til at give point

  • Currently 0/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Hvem vil betale?

tirsdag, 21 oktober 2014 05:42 by Gitte

Når en oprensning af Engsøen interesserer borgerne - og medierne – så er det forståeligt. De rekreative muligheder er indlysende – for tænk, hvis vi kunne bade i søen og spise fiskene. Og tænkt, hvis vi kunne blive bekymringerne for kviksølvsforureningen kvit. Derfor er tanken også nærliggende: Er der overhovedet mulighed for at rense den sø?

Før vi har fundet nogen, der er villig til at betale for en oprensning, tror jeg imidlertid, man skal være varsom med at bruge penge på endnu en undersøgelse, som foreslået af Borgerlisten og DF. Hvis det var så let at sige, hvad en oprensning koster, så kunne man jo have gjort det for mange år siden, på baggrund af de mange undersøgelser, der allerede er lavet.  

 

En pris for oprensningen løser stadig ikke spørgsmålet om, hvem der skal betale. Vil staten? Vil regionen? Vil vi selv bidrage? Og hvordan vil vi stille os kommunalt, hvis valget kommer til at stå mellem lukning af et plejehjem – eller en skole – og så at oprense Engsøen? Det er altid en prioritering, hvordan vi bruger pengene. Der er således mange overvejelser og drøftelser, der bør foretages, inden vi kaster penge efter sådan en undersøgelse.

 

På trods af, at Grindstedværket hældte sit forurenede spildevand ud med statens godkendelse, så har staten endnu ikke vedkendt sig det økonomiske ansvar. Selvom det er samme fabrik, samme tilladelser og samme giftstoffer, som ved giftdepotet i Kærgaard Plantage. Det rigtige er derfor at få undersøgt, om nogen vil betale for en oprensning, inden der gøres andet.

 

Vær den første til at give point

  • Currently 0/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Bedre livskvalitet for senhjerneskadede

fredag, 29 august 2014 05:25 by Gitte

Læserbrev skrevet sammen med Ruth Lauridsen den 29/8-2014

I en artikel i Jydske Vestkysten søndag den 24. august fortæller avisen om et nyt og forbedret tilbud til senhjerneskadede som er en del af budgetforslaget.

Vi er rigtig glade for forslaget, der fremadrettet vil give en mere sammenhængende, koordineret og forbedret indsats for de senhjerneskadede i Billund Kommune.

I artiklen i JV kommer det desværre til at fremstå, som om det nye tilbud også indeholder et nyt botilbud til de borgere, der i dag bor på Sydtoftens Plejecenter eller i eksterne tilbud, men det er ikke oplægget.

Det nye tilbud handler om en ny, forbedret og tidlig indsats for de senhjerneskadede i Billund Kommune, og der vil fortsat være brug for eksterne genoptræningstilbud til borgere, som er moderat til svært hjerneskadede.       

Forskellen på det nye tilbud og det tilbud kommunen har i dag, vil primært bestå i, at medarbejderne opkvalificeres, således at vi i Billund Kommune kan udvikle et tilbud med kompetencer, som matcher de senhjerneskadedes behov.

Vi tror og håber på, at det nye tilbud fremadrettet kan sikre et kvalitativt og effektivt tilbud som kan være med til at løfte den enkelte borgers udvikling, og dermed sikre bedre livskvalitet for borgere og pårørende.

Vær den første til at give point

  • Currently 0/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Tags:   , ,
Kategorier:   Kommune | De ældre
Menu:   E-mail | Permalink

Hvor skal vi spare - Anni?

lørdag, 20 juli 2013 04:27 by Gitte
Indlæg i JV, VAF og ugeaviserne i uge 30, 2013

I et tidligere læserindlæg har jeg forholdt mig kritisk til Venstres forslag om nulvækst i den offentlige sektor. Som lokalpolitiker ved jeg, at kommunerne også fremover skal tænke anderledes og selvfølgelig skal vi spare, hvor vi kan. Men nulvækst i 7 år kan ikke undgå, at medføre store nedskæringer på områder, der er helt afgørende for vores velfærdssamfund.

Anni Matthiesen (V) skriver som svar herpå, at det ikke længere er muligt i den offentlige sektor, bare at dele ud til højre og venstre og, at det skal kunne betale sig, at drive virksomhed i Danmark. Disse synspunkter er jeg på ingen måde uenig i. Jeg påpeger alene, at nulvækst vil kunne mærkes og at nulvækst ikke ville kunne lade sig gøre uden at skære i kernevelfærden. Anni Matthiesen påpeger videre, at tingene sagtens kan gøres lidt mere effektivt i mange styrelser og ministerier. Jeg skal ikke kunne sige, om dette er rigtigt, hertil er mit kendskab til de forskellige arbejdsgange i styrelser og ministerier for ringe. Det kan dog konstateres, at i 10 år med borgerligt styre gik omkostningerne kun en vej – nemlig opad. Jeg forholder mig alene til, at de 46 mio. kr. vi i givet fald ville skulle spare i Billund kommune er voldsomt.

Jeg bliver derfor nødt til at spørge dig, Anni, om du virkelig ikke mener, at 46 mio. kr. ville kunne mærkes i vores kommune? Det kunne være interessant at høre, hvor vil du foreslå, at nedskæringerne skal foretages. I vores daginstitutioner, hvor udgifterne pr. barn i forvejen er lavere end gennemsnittet i regionen? Eller på folkeskoleområdet, hvor der allerede er sparet meget de senere år? Eller er det udgifterne til vores allersvageste borgere du forestiller dig, at skære i – f.eks. indenfor ældre-  eller handicapområdet? Du har jo været ansat i kommunen og er tæt på borgmesteren, så det kan du sikkert svare på.

Har i øjeblikket 5.0 point givet af 2 læsere

  • Currently 5/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Nulvækst vil forringe velfærden - også i Billund kommune

fredag, 12 juli 2013 04:20 by Gitte

Indlæg i JV, VAF og ugeaviserne i uge 29, 2013

I den seneste tid er Venstres forslag om nulvækst fra 2014-2020 blevet debatteret heftigt i medierne. Venstre mener ikke, det vil kunne mærkes. Venstre mener blot, vi skal effektivisere i kommunerne.  Nu viser en undersøgelse fra Arbejdebevægelsens Erhvervsråd imidlertid, at alene i Billund Kommune vil vi skulle spare 46 mio. kr. og fyre 70 medarbejdere.

Efter at have siddet i byrådet i snart 8 år, været med til 7 budgetforhandlinger og talt med rigtig mange forældre, ældre, pårørende, medarbejdere, foreningsbestyrelser, frivillige, virksomheder og mange andre, ja så ved jeg, at en besparelse på 46 mio. kr. vil kunne mærkes. Nulvækst vil betyde, at vi bliver nødt til, at skære i vores kernevelfærd. At folkeskolen og ældreplejen – endnu engang – må stå for skud. Derfor tager jeg skarpt afstand fra Venstres forslag. Og jeg kan slet ikke forstå, at man ikke kan tænke større tanker efter at tilbragt over et år i en hængekøje.

Det er aldrig nemt, at effektivisere i den offentlige sektor. Det viser de seneste års smalhals. Og det kan sjældent gøres på en måde, som ikke for nogle vil opleves, som en forringelse af velfærden. Vi skal selvfølgelig fortsat blive bedre til at gøre tingene anderledes. Tænke nyt og spare, hvor vi kan. Det nødvendiggør den demografiske udfordring vi står over for. Men tingene skal siges som de er – også af Venstre. Og vil man have nulvækst – ikke bare i et, men i syv år – ja, så skal der altså andre og endnu voldsommere nedskæringer til, end dem vi hidtil har set. 

Venstres udgangspunkt er, at den offentlige sektor er en bremse for privat vækst. Jeg mener, det er en fejlslutning, at se sådan på det. Den offentlige og den private sektor er en forudsætning for hinanden. Lokalt er bosætningen - og dermed arbejdskraft til virksomhederne - afhængig af, at vi har gode børnehaver, gode skoler, gode fritidsfaciliteter mv.

Har i øjeblikket 5.0 point givet af 2 læsere

  • Currently 5/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Min 1. maj tale på Engen 2013

torsdag, 2 maj 2013 11:25 by Gitte

Kære alle sammen. Tak for ordret. Tak for, at jeg må stå her i dag. Og tak til fagbevægelsen fordi I igen i år, laver det her arrangement.

At den 1. maj er et symbol på arbejderklassens kamp for bedre levevilkår, ved vi alle. Fremtidens kamp bliver måske at fastholde de vilkår vi har.

Vi ved nemlig, at der er grænser for den offentlige sektors vækst. Fordi, der er for få til at forsørge de mange. Hverdagen er derfor besparelser, nedskæringer og serviceforringelser. I kender selv ordene. I kender selv betydningen.

Heldigvis bliver vi også kreative i kommunerne. Finder nye løsninger. Inspireres af tanker om ”mere for mindre” og at ”køre lidt længere på literen”.   

Jeg husker i den forbindelse tydeligt, en søndag morgen, hvor jeg sad med min avis og en portion havregryn. Børnene og manden var ikke hjemme – ellers havde vi selvfølgelig fået rundstykker. Jeg var helt alene med min havregryn - bortset fra en kat der ville ud og en hund, der ville ind. Det var der, det stod, at den offentlige sektor ”skal køre længere på literen”. Først var jeg ved at få havregrynen galt i halsen. For når hverdagen ofte er, at vi svigter, der hvor det gør ondt – så virker bemærkningen nærmest ”dumsmart”. Bagefter tyggede jeg dog lidt længere - både på havregrynen og ordene. Billedligt talt betyder det jo bare, at vi skal bruge midlerne bedre.

Den virkelighed vi står midt i er, at flere vil have mere samtidig med, at alle har en forventning om, at de skal betale mindre. Derfor bliver enderne altså uhyre vanskelige at få til at nå sammen. Og derfor – tror jeg - fremtiden vil medføre, at vi kommer til at gribe dybt ned i rettigheder, der af alle opfattes som velerhvervede. Rettighederne der har eksisteret, så længe vi kan huske. Fordi vi har betalt vores skat gennem livet, har vi også fået adgangsbillet til ydelserne.

Måske I husker Karl Marx – marxismens fader - og hans berømte ord: Yde efter evne og nyde efter behov. Sådan fungerer velfærdsstaten imidlertid ikke. Fordi de fleste af os tager, hvad vi har ret til, uanset om vi har behov eller ej. For vi har jo betalt vores skat.

Vi bliver derfor nødt til at hente solidariteten frem igen. Fagbevægelsens gode gamle dyder om, at de brede skuldre skal bære de tungeste læs. Alle skal vi ønske at bidrage til fællesskabet uden selv – nødvendigvis - at få del i ydelserne. Jeg ser en velfærdsstat som fremad målrettes efter behov og ikke efter rettigheder – som i dag. SU, børnecheck, hjemmehjælp – nogle har behov og kan få – andre må betale selv, fordi de godt kan. Til gengæld får vi også fremover råd til gode børnehaver, gode skoler. Og mulighed for fortsat at tage os af hinanden, når beskæftigelsesmulighederne svigter på grund af sygdom, alder, handicap eller ledighed. Mulighed for at hjælpe og værne om vores allersvageste medborgere.

Når nu enderne er så svære at få til at hænge sammen. Så kan vi vel benytte os af frivillig arbejdskraft, ville I måske sige. Jeg siger nej. Den danske velfærdsstat må aldrig basere sig på frivilligt arbejde. Det frivillige skal kun være et supplement og bygge ovenpå velfærdsstaten. Derfor tager jeg også afstand fra Fredericia kommunes tanker om, at lade forældrene passe børn i daginstitutionernes ydertimer. Og jeg betragter med gru den udvikling der er i England, hvor flere og flere frivillige varetager decidere plejeopgaver.

Frivillige skal udføre arbejde, der ellers ikke ville blive gjort. Og de skal gøre det, fordi de har lyst. Som på Karensminde – f.eks. – og biblioteksfilialerne i Vorbasse og Sdr. Omme og på plejecentrene. Når blot vi respekterer grænsen, skal vi hilse det frivillige arbejde velkommen. For et samfund uden frivillige er et fattigt samfund. Det handler det om samfundsansvar og om, at være der for andre.  Både de frivillige og de der får hjælp af de frivillige, har nemlig glæde af fællesskabet.  

I disse år taler man meget om den inkluderende skole. Hvilket jo også handler også om fællesskaber.  

Dette var baggrunden for, at et flertal i byrådet i bestemte, at der ikke længere skal være specialklasser i Billund Kommune. At alle børn skal inkluderes i almindelige klasser. Den dag beslutningen blev taget var en sorgens dag. Det er børnene, der tages som gidsler i kampen på at nå en urealistisk drøm. Både de børn der er i vanskeligheder og de andre børn i klassen.

Ikke fordi skolen ikke skal være inkluderende. Men fordi der på trods af gode hensigter, altså er grænser for inklusion.

Rigtig mange børn kan deltage i en almindelig klasse. Men rigtig mange er ikke alle. Nogle børn kan ikke. De vil i bedste fald bare være på ”tålt” ophold. Og i værste fald vil de opleve, at blive ekskluderet frem for inkluderet.

 

Beslutningen var forkert. Derfor stemte jeg og mine imod. Og derfor gør vi, hvad vi kan for at tilbagerulle beslutningen. Den ekspertise vi har på Sdr. Skole - de lærerkræfter  - skal i spil igen.

 

Kvalificerede og dybt engagerede lærere kendetegner vores kommune. Efter overenskomstforhandlinger, lockout og regeringsindgreb kommer der også en hverdag. Engagementet skal tændes – igen. Tændes ved medindflydelse.

Til november skal I bestemme, hvem der skal træffe beslutningerne i byrådet de næste 4 år. Og jeg vil gerne i al fortrolighed hviske jer i øret, at den siddende borgmester, er ved at blive lidt metaltræt.  Nogen i kommunen – nok mest hans egne – synes at han har gjort det udmærket. Andre er ikke enige. Men jeg vil gerne slå fast- at bliver det til 4 år mere, så bliver det også til 4 år af det samme. Og et kryds, ved en anden venstre kandidat, er altså også et kryds ved Ib Kristensen.

Så sæt jeres kryds med omhu. Lev jeres liv med omhu. For kun sammen er vi stærke. Enighed gør stærk. Husk det.

Rigtig god 1. maj.

Har i øjeblikket 5.0 point givet af 2 læsere

  • Currently 5/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Min 1. maj tale på Engen 2012

tirsdag, 1 maj 2012 05:27 by Gitte

Kære 1. Maj- entusiaster, kære drenge, kære piger, kære mænd, kære kvinder – hvor er det dejligt at se jer.

1.maj signalerer rigtig mange ting for alle os, der er til stede her i dag. Historien fortæller os, at dagen er en kampdag og en festdag. Dagen har sat dybe spor i det danske såvel som i det internationale samfund. Og dagen markerer, at når mennesker virkelig vil, så kan der opnås resultater. Derfor er 1. Maj også en dag til eftertænksomhed. Det er tid til at stoppe op. Til at spørge os selv om, hvor vi er på vej hen, og hvad der sker omkring os.

Og rigtig meget tyder på, at verden er i gennemgribende forandring. At den verden vi vil se i morgen vil være en ganske anden, end den vi ser i dag. Og hvorfor er det så interessant?, tænker I måske. Det er det, fordi det vil få markant betydning for vores velfærdssamfund og for den nære service, som vi står for i kommunerne. Store forandringer er altid svære at begribe og det gør os sårbare, når vi ikke helt kan overskue konsekvenserne.

De sidste par uger har vi i medierne kunnet følge retssagen mod Anders Behring Breivik. Dag for dag har vi fået et kik ind i den forskruede hjerne, der stod bag de forfærdelige handlinger, der fandt sted på Utøja sidste sommer. Og hver gang har det mindet os om, hvor hurtigt verden og den virkelighed vi befinder os i, kan forandre sig. Hvordan tæppet hårdt og brutalt kan blive revet væk under os. Hvordan vi kan miste det fundament, som vi har bygget vores liv op omkring. Vi oplever det, når vi mister nogen vi holder af. Og vi oplever det, når noget forfærdeligt sker, som i Utøja. Når overgangen sker hurtigt og pludseligt. Men vi oplever det også, når der hen over tid, sker en udvikling i vores samfund, som vender op og ned på de værdier, vi har baseret vores liv på. Sådan var det i 2008, hvor vi havde haft høj økonomisk vækst, og alle troede, træerne voksede ind i himlen. Mange husker sikkert Thor Pedersens berømte ord om, at snart ville vi – altså danskerne - eje hele verden. Det var som bekendt ikke sådan, det gik. Pludselig vendte udviklingen nemlig. Ledigheden er siden steget, og mange kan ikke længere finde en plads på arbejdsmarkedet. Banker er gået konkurs og husejere har måttet indse, at deres huse ikke kan sælges.

Også i 80’erne oplevede vi en udvikling, der fik stor betydning for mange. Vi havde en ungdomsarbejdsløshed, der bare steg og steg, til den i 1983 nåede sit hidtil højeste niveau på 19%. I dag ved vi – desværre - , at mange af de unge, der dengang ikke kunne få job, aldrig siden blev en del af arbejdsmarkedet. I dag har vi tilsvarende en alarmerende høj ungdomsarbejdsløshed. 12% af de unge kan ikke få lov til at komme ind på arbejdsmarkedet. Det er himmelråbende grotesk, at det er blandt de unge, ledigheden er størst. De unge står på springbrættet til deres voksenliv, og de er det råstof hvorpå vi skal bygge Danmarks fremtid. Og desværre venter der for mange af dem, et liv på passiv forsørgelse med alt for stor risiko for at hænge fast. For den barske sandhed er: At jo længere tid en person har været væk fra arbejdslivet, jo længere er vejen tilbage. Jeg er oprigtig bekymret for, at vi igen er ved at tabe en generation af unge på gulvet. 

I en tid med arbejdsløshed og virksomheder, der skærer ned kan det være svært, at forestille sig, at der igen kommer til at mangle arbejdskraft. Men vi ved, at det vil ske. Selvom vi ikke ved, hvornår. En økonomisk krise er altid midlertidig. På et tidspunkt vender det, og virksomhederne får igen gang i hjulene.Og når det sker, vil der mangle hænder. Alt for mange går i disse og i de kommende år ud af arbejdsmarkedet – det er de store årgange, der siger farvel. Og desværre er de årgange, der siger goddag, væsentlig mindre. Det gælder både de unge, der nu er på vej ind på arbejdsmarkedet og børnene, der senere kommer til. Det betyder, at danske virksomheder måske aldrig kan få rigtig gang i hjulene igen, fordi de vil mangle arbejdskraft. I hvert fald så langt øjet rækker. Og det betyder, at den offentlige velfærd kommer voldsomt under pres, fordi de få skal betale til de mange.

Allerede nu er ca. halvdelen af befolkningen udenfor arbejdsstyrken. Hvilket betyder, at den ene halvdel af befolkningen skal forsørges af den anden halvdel. Forandringens vinde vil derfor blæse. Fordi vi bliver for få til at betale til de mange. Og fordi, den tidligere regering ikke formåede, at ruste Danmark til den fremtid, vi står overfor. Rettidig omhu, var ikke et begreb, der optrådte i hverken Anders Fogh eller Lars Løkkes bevidsthed. Og faktum er, at de kørte Danmark i sænk og efterlod et kæmpe hul i statskassen på 100 mia. De formåede med andre ord ikke at lægge til side i de gode år – tværtimod deltog de i forbrugsfesten med vores penge.

Den nuværende Regering har nok at gøre med at vende skuden. Efter 10 år med den borgerlige Regering er der sår, der skal heles, plastre, der skal sættes på – og reformer, der skal gennemføres. I kommunerne mærker vi store som små tiltag fra Christiansborg. Det gjorde vi før og det gør vi nu. Årsagen er jo, at det er os, der står for den nære service til borgerne. Det er os, der står med fødderne solidt plantet i daginstitutionerne og folkeskolerne.

Vi oplever folkeskolelærer, hvis hverdag er ved at bryde sammen, fordi de skal rumme flere børn med flere behov. Inklusion er det nye mantra. Samtidig oplever vi pårørende til handicappede og ældre, der fortæller, at nu synes de, det er ved at være nok.Virkeligheden er, at det er ganske svært, at levere mere og bedre service, samtidig med, at pengene bliver mindre. For det er her i vores kommune de bor, de flere ældre, der kommer til. Og der er her de bor, børnene med de stadig flere diagnoser. Det er vores borgere der får nye og stigende behov. Vi får ganske vist færre børn, men når antallet af pædagoger og lærere reduceres så er det altså svært, ikke også at opfatte det som en servicenedgang.Jeg vedgår gerne, at jeg ”piver”. Det gør jeg fordi jeg kan se, hvordan det er nu og fordi jeg ved, at det – økonomisk - ikke vil blive meget bedre. Forandringens vinde blæser. Vi må indstille os på, at velfærden kommer under pres. Fordi der helt basalt er grænser for, hvad halvdelen af befolkningen har mulighed for at betale, til den anden halvdel.

Men når forandringens vinde blæser kommer det ikke kun til at handle om økonomi. Det kommer også til at handle om værdier. Vi er tilbage ved det helt grundlæggende, nemlig fordelingen af den velstand vi har. Spørgsmålet er f.eks., om man fremadrettet skal tildeles goder efter alder eller efter behov. Efter hvor mange børn man har – eller efter økonomisk formåen. Jeg tilstår gerne, at jeg hører til dem, der mener, vi først og fremmest skal tilgodese dem, der ikke har ressourcerne selv. Det må være behovet, der er det afgørende. Så må de, der har råd, til gengæld bidrage lidt mere. Vi skal have et sikkerhedsnet, der samler de borgere op, som der af den ene eller anden grund ikke er plads til ved samfundets bord. Og det sikkerhedsnet skal bl.a. bruges til at gelejde dem tilbage til en plads ved bordet. For mig er det selve kernen i den danske velfærdmodel, at vi alle skal være en del af fællesskabet. Et fællesskab der indebærer rettigheder til at modtage, når man har behov og pligter til at bidrage, i det omfang og med de ressourcer, man kan.De overordnede rammer skabes på Christiansborg. Det er jeg helt på det rene med. Men når besparelserne skal effektueres lokalt, rundt om i kommunerne, skal vi have fokus på værdierne. Derfor skal vi værne om hinanden i et fællesskab. Det handler både om, at tage hånd om de svageste og det handler om at sørge for, at vi får alle med. I det øjeblik vi holder op med at tro på, at alle har noget at give, giver vi slip på hinanden. Og vi er først for alvor et fattigt samfund, hvis holder op med at bekymre os om hinanden. 

Forandringens vinde blæser og vi vil se reformer. Det er nødvendigt for at takle de udfordringer, Danmark står over for. Og der er ingen lette løsninger. Men vi skal lokalt passe på, at det ikke kun kommer til at handle om at forringe, skære væk og spare. At velfærdssamfundet og fællesskabet ikke bliver pillet fra hinanden. Det gør vi som politikere ved at have fokus på forandringer frem for forringelser. Og det gør vi som borgere ved at give en hånd med hos dem, der af den ene eller anden grund ikke kan løfte det hele selv. Pligter og rettigheder, som vi synger i arbejdersangene. Vær der for andre, som de skal være der for dig – engager dig i samfundet.  Vi kommer til at gøre os umage, vi kommer til at anstrenge os. For det er os, der sammen skal bære Danmark igennem forandringens vinde. Det skal vi gøre, så vi fortsat kan bevare troen på, at ethvert lille barn, der kommer til verden har en chance – en chance for omsorg, uddannelse og job. Og troen på, at alle, også i den sidste måske svære tid, får muligheden for at leve et værdigt liv. Et samfund, hvor de mange får chancen for at udvikle sig. Fordi vi værner om frihed, lighed og fællesskab. Og derfor er der stadig noget at kæmpe for.

Tak for ordet og fortsat rigtig god 1. Maj.

 

Har i øjeblikket 3.3 point givet af 6 læsere

  • Currently 3,333333/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Min 1. maj tale på Engen 2011

tirsdag, 3 maj 2011 14:12 by Gitte

Kære 1. Maj- entusiaster, kære drenge, kære piger, kære mænd, kære kvinder – hvor er det dejligt at se jer.

Det er altid en speciel følelse at stå her 1. Maj. Historiens vingesus kan ikke undgå at påvirke, for vi ved alle, at 1. Maj  - udover at være en festdag – også er,  og altid har været, en kampdag. Og i et valgår er det rigtig godt, at markere sådan en kampdag. Vi må nemlig godt minde hinanden om, at det er nu, der skal kæmpes. For det er nu, vi har chancen - for et regeringsskifte. Og et regeringsskifte kommer ikke af sig selv. Vi skal ville det. Danmark skal turde det. Danskerne skal turde gå nye veje – finde nye løsninger på nutidens og fremtidens udfordringer.

Set med kommunale briller skal det nemlig ingen hemmelighed være, at jeg er ved at være godt og grundig træt af den siddende Regering. Træt af den dobbeltmoral, der gang på gang får minister efter minister til at råbe op og komme med højlydte trusler om økonomiske lussinger til kommunerne, hvis vi ikke gennemfører besparelser, effektiviseringer, afbureaukratiseringer, øget service og innovation. Når fakta er, at det er den Regering, som de selv sidder i, der har pålagt kommunerne den ene administrative byrde efter den anden. Der har indført et bureaukrati af regler og restriktioner og dermed været skyld i, at kommunerne har måttet overføre ressourcer fra varme hænder til kolde hænder. F.eks. har frit valg mellem offentlig og privat hjemmepleje både gjort det langt dyrere og administrativt langt mere besværligt at give de ældre hjælp. Tilsvarende har kommunerne brugt millioner af kroner og forvaltningstimer på at overholde loven om et obligatorisk måltid mad i daginstitutionerne  – for efterfølgende, da loven blev lavet om, at bruge yderligere timer på at administrere, at det nu er frivilligt. For slet ikke at tale om,  at der er investeret i køkkener, der slet ikke er brug for, fordi den enkelte institution, har valgt ordningen fra. Det er samtidig den samme Regering, der har gjort det nødvendigt at skære så hårdt i den offentlige service. Og det det er den Regering, der ikke på nogen måde har bidraget med noget, der kan løse de kommunale udfordringer. Udfordringer, der især følger af, at befolkningsmassen gradvis bliver ældre og at det specialiserede socialområde vokser. 

Regeringen har introduceret en såkaldt 0-vækst hos kommunerne. Det er den, der har ført til de omfattende forringelser, nedskæringer og fyringer rundt om i kommunerne. I virkeligheden er den såkaldte 0-vækst nemlig en minusvækst. Årsagen er, at den demografiske udvikling hele tiden øger behovet for velfærdsydelser, samtidig med, at kommunerne hele tiden får nye opgaver.

Også i Billund kommune har vi måttet finde besparelser. Mange af jer har allerede mærket det på jeres egen krop. Og de der ikke har, vil sandsynligvis komme til det. For der er ingen nemme løsninger, når indtægterne falder og udgiftsbehovet stiger. Og holder vi ikke budgettet, så får vi bare endnu færre penge at gøre med næste år. Så skæres der i bloktilskuddet. Det er en del af den sanktionslovgivning, som Folketinget har vedtaget. Og bag Finansministeren står Kristian Truelsen Dahl jo som bekendt parat med sin pumpgun. Så kommunerne må makke ret. Det er en bunden opgave vi har fået.

I Billund kommune har vi tænkt i reformer for at undgå at skære for meget i servicen. Det drejer sig om daginstitutionsområdet, skoleområdet og ældreområdet. Og det handler primært om at etablere større og mere rentable enheder. Jeg er helt klar over, at stort ikke nødvendigvis godt. Nej. Men det er heller ikke nødvendigvis skidt. Og hvor vi beholder de små enheder, må vi i hvert fald alle gøre os klart, at det er de andre områder, der kommer til at betale hertil.

Hvor der kommer reformer, vil der også komme forandringsprocesser. Og vi ved alle, at der kan være tale om rigtig store forandringer for både borgere og medarbejdere. Medinddragelse og medejerskab er for mig elementære elementer i enhver forandring. Det er det, der gør, at alle trækker i samme retning, og det er det, der skaber tryghed lige netop der, hvor det ellers kan gøre ondt. Tro mig – jeg arbejder for det. Jeg arbejder for medinddragelse og medejerskab. Også lokalt skal vi nemlig lytte til helt almindelige menneskers behov for en god og tryg hverdag. Og det er noget af det, kommunen skal være langt bedre til.

Men hvordan har det kunnet gå så galt? Hvad er det der gør, at det velfærdssamfund, som vi alle kender, er under forandring og nedbrydning? Jeg ser ikke anden forklaring end at den siddende Regering ikke har udvist rettidig omhu.

Da Regeringen kom til i 2001 overtog de nemlig et Danmark i økonomisk balance. Der var et pænt overskud på statsfinanserne. Og det fortsatte faktisk med at gå rigtig godt frem til 2009. Summer vi alle år med overskud sammen svarer det til knap 400 mia. kr. 400 mia. kr. – det er da også en sjat penge. Og det er da lidt af en bedrift at få vendt et overskud på i gennemsnit 50 mia. kr. om året til et underskud på 80 mia. kr. Nu ved vi selvfølgelig, at det ikke er de skrappeste regnedrenge Regeringen har fundet sig, og at den nuværende finansminister for en månedstid siden indrømmede en regnefejl på 45 mia. Men alligevel – der har været penge i det her – der har været penge i Danmark. Og jeg tror, at vi alle godt have brugt bare 10-20 mio. af dem i Billund Kommune. Tænk hvad vi kunne have fået for de penge.

Fakta er i hvert fald, at pengene nu er væk. De er blevet formøblet og brugt til skattelettelser til dem, der i forvejen har så rigeligt – derfor har de heller ikke formået at sætte gang i væksten, for hvordan skal dem, der allerede bruger mest, overhovedet være i stand til at bruge mere?

Pengene er i hvert fald slet ikke blevet brugt til det de burde, nemlig til at investere i fremtiden. Vi står i en situation, hvor vi stadig ikke er i stand til at takle de demografiske udfordringer vi står over for, når vi om føje år vil opleve, at for hver gang 5 forlader arbejdsmarkedet, ja så er der kun 4, der bevæger sig derind. Og vi står i en situation, hvor væksten i Danmark er en af de laveste i Europa – og forsat vil være det, så langt øjet rækker. Danmark er fanget i lavvækst. Forskning, udvikling og uddannelse er nogle af de værktøjer man kunne have brugt. Men dansk erhvervsliv har stort set ikke udviklet sig de sidste 10 år – produktiviteten er overhovedet ikke steget. Og vi er heller ikke blevet bedre uddannet. Jeg er ked af at sige det, men Danmark halter bagefter. Og når Danmark halter bagefter, så er også vores velfærdssamfund i krise. For hvor skal pengene komme fra?  

Efter 10 år med VK og et Danmark, der bløder kan man med rette spørge: Hvor er reformerne blevet af? Hvorfor er der ikke udviklet teknologi, så kommunerne i sundhedssektoren og ældreplejen kan håndtere den faldende arbejdsstyrke og det stigende behov? Hvorfor er danske virksomheders produktivitet igennem de fede år – og efter nedsættelse af selskabsskatten - ikke steget? Og sidst men ikke mindst: Hvorfor er der ikke flere, men færre unge, der tager en ungdomsuddannelse?

Blandt en af Regeringens allerstørste fadæser er, at den er ved at tabe en hel generation på gulvet. I dag får hver femte, der forlader folkeskolen ikke en ungdomsuddannelse. Samtidig er det de unge, der bliver hårdest ramt af krisen, og der bliver slet ikke gjort nok for at skaffe praktikpladser.

Udviklingstendenserne på beskæftigelsesområdet er også deprimerende for de unge. Det kan godt være, eksperterne vurderer, at ledigheden er ved at være toppet. Men fakta er, at langtidsledigheden stiger, og tilgangen til permanente ydelser stiger. Og netop en meget stor gruppe af de unge er på permanent forsørgelse. Desværre har Billund Kommune suverænt den største stigning i Regionen i antallet af netop unge på offentlig forsørgelse. Stigningen på over 5%.

Vi ikke tabe en hel generation på gulvet. Vi vil ikke have 70’ernes og 80’ernes ungdomsarbejdsløshed tilbage. Der skal gøres noget. Derfor kan vi heller ikke bruge den nuværende Regering længere. De har jo haft chancen. Men har ikke løst problemet.

Vi skal spare siger Regeringen. Det er argumentet for, hvorfor de ikke løser de udfordringer Danmark står overfor. Det er argumentet for, hvorfor kommunerne skal skære i velfærden. Men det er jo lige præcist det, vi ikke skal. Der spares alt for meget, og der forbruges og efterspørges alt for lidt. Frygten for arbejdsløshed gør forbrugerne forsigtige, så de holder på pengene. Derfor falder de private virksomheders omsætning – og de må fyre medarbejdere. Vi har tværtimod brug for investeringer og aktiviteter, der kan hjælpe os ud af krisen og som kan løse fremtidens udfordringer. Jeg ser derfor et Danmark, der har brug for forandring, hvis vi skal genskabe en fremtid for helt almindelige mennesker.

En Regering, der efter 10 år ikke har vist sig voksen til opgaven kan man nemlig ikke betro sit land. Mit håb er derfor, at I sammen med mig vil AFSÆTTE den siddende regering ved det kommende valg.

Tak for ordet og fortsat rigtig god 1. Maj.

Har i øjeblikket 4.0 point givet af 4 læsere

  • Currently 4/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Kommunal service

søndag, 11 oktober 2009 04:08 by Gitte

Indlæg i Jyske Vestkysten, Vejle Amtsfolkeblad og ugeaviserne i uge 41

 

I et læserbrev skriver Leif Krarup (V), at den kommunale service ikke er blevet forringet, da der aldrig tidligere er brugt så mange penge. Leif Krarups egen regering er garant for, at serviceniveauet ikke kan stige, idet man har fastlåst servicerammen. Herudover er det, hvad vi for pengene, der er afgørende. Og det kan næppe bestrides, at der er sket forringelser. Regler, kontrol, registrering og dokumentation er en stor del af hverdagen i vores daginstitutioner, skoler og ældrepleje. Tid anvendt herpå opleves ikke som service. Den nuværende regering har i otte år stablet regel ovenpå regel, selvom den flere gange har fremført, at den offentlige sektor skal afbureaukratiseres. Ved åbningsdebatten i Folketinget hørte vi det igen. ”Og nu mener vi det”, sagde Lars Løkke. Det vil da være glædeligt, om regeringen kunne lette kommunerne for regler, således tiden og pengene kunne frigives til de borgernære opgaver.

Har i øjeblikket 4.3 point givet af 6 læsere

  • Currently 4,333333/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5