Gitte Ottosen
Politiker. Gruppeformand for Socialdemokraterne i byrådet i Billund Kommune
Gitte Ottosen

Pølsevognen skal blive på torvet

mandag, 5 september 2005 18:08 by Gitte
Jyske Vestkysten mandag den 5. september 2005

Jyske Vestkysten har slået fast, at pølsevognen skal blive på torvet i Grindsted. Det vil da sikkert også være en dårlig ide, at fjerne pølsevognen, som næsten hører til vores kulturarv. Men reelt er det jo ikke til at vide, om der sættes pris på pølsevognen, da sagen ikke har været offentligt debatteret.

Renoveringen af torvet var vigtig for Venstre ved sidste kommunalvalg. Herefter har der været bemærkelsesværdigt stille herom. Men nu just op til valget i år, er der kommet fart på. En tegnestue er sat til at lave udkast. Man kan næsten fristes til at kalde det ”valgflæsk”.

Skal pengene anvendes fornuftigt og til gavn for dem, der nu engang skal betale, er det imidlertid nødvendigt, at inddrage borgerne. Der må på baggrund af udkastet sættes en høring og debat i gang. Især en dialog med de unge, bør sættes på dagsorden. Det er på tide at inddrage dem og høre, hvordan de gerne vil have, byen skal se ud.

Forskønnelsen af torvet kan – udøvet på den rette måde – blive et aktiv for den nye kommune. Vi skal undgå at foretage samme fejl, som på Morsbølvej, hvor borgerne ikke blev inddraget tidsnok.

Har i øjeblikket 5.0 point givet af 2 læsere

  • Currently 5/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Tags:  
Kategorier:   Kommune
Menu:   E-mail | Permalink