Gitte Ottosen
Politiker. Gruppeformand for Socialdemokraterne i byrådet i Billund Kommune
Gitte Ottosen

Tyveri af 40 mio. kr. fra lejerne i Ny Billund

onsdag, 29 november 2006 15:16 by Gitte

Vejle Amts Folkeblad den 29. november 2006
Jyske Vestkysten den 29. november 2006

Regulært tyveri og oven i købet fra de fattigste i landet. Det er den bedrift, regeringen nu bedriver, når de igen tager penge fra Landsbyggefonden.

 

Pengene i Landsbyggefonden er jo lejernes penge. Det er penge, som lejerne har sparet op til at renovere deres nedslidte boliger for. Landsbyggefonden er med andre ord de almene boliger ”pensionsopsparing”.  Derfor er det også stærkt kritisabelt, at regeringen, Dansk Folkeparti og de radikale nu har frarøvet lejerne i Ny Billund kommune godt 40 mio. kr. -  hvilket svarer til ca. 18.000 kr. pr. bolig.

 

Regeringen vil bruge pengene til at betale statens andel af det kommende almene nybyggeri. Jeg kan naturligvis kun støtte indsatsen for nybyggeri, men jeg mener, at det er en grov skævvridning af samfundet, når det kommer til at ske for lejernes opsparede penge.  På sigt kan det måske betyde, at det bliver nødvendigt med huslejestigninger, når de nuværende almene boliger skal renoveres. Og hermed bliver uligheden mellem ejere og lejere endnu større.  Dybt beskæmmende………

Har i øjeblikket 5.0 point givet af 2 læsere

  • Currently 5/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Tags:   ,
Kategorier:   Kommune
Menu:   E-mail | Permalink