Gitte Ottosen
Politiker. Gruppeformand for Socialdemokraterne i byrådet i Billund Kommune
Gitte Ottosen

Holdning til Globen

tirsdag, 21 august 2007 16:17 by Gitte

Den 20. august modtog jeg en mail fra Jyske Vestkysten med følgende ordlyd:

Kære byrødder

På JydskeVestkysten er vi ved at lave en større artikel omkring Globen og i den forbindelse vil vi gerne vide lidt om jeres holdning til Globen.

Vi vil bede jer om hver især at svare kort på følgende spørsgmål: Hvad er din holdning til Globen lige nu? Og hvorfor?

Vi vil meget gerne have svaret på mail senest onsdag aften, så vi torsdag morgen kan gå i gang med at bearbejde svarene.

Og her er svaret jeg skrev:
Min holdning overfor Globen er fortsat positiv. Jeg mener, at der skal sættes ind for at gøre Billund kommune så attrativ, at rigtig mange udefra ønsker at bosætte sig i netop vores kommune de næste år. Her kunne Globen være et bud, da netop Globen ville kunne skabe rammen for at hele familien samlet eller hver for sig kan dyrke mange forskellige former for idrætsaktiviteter. Herudover er jeg overbevidst om, at skal Grindsted bevares som en uddannelesby med Gymnasium og Erhvervsskole, så bliver vi også nødt til at have attraktive fritidstilbud til de unge mennesker, ellers vælger de at gå i skole i en anden by. Også her kunne Globen være et bud. MEN jeg mener, at projektet er "vokset" og jeg er usikker på drifts- og finansieringsmuligheder og konsekvenser - derfor er jeg indtil et sådant grundlag bliver præsenteret på "stand by".

Har i øjeblikket 4.0 point givet af 4 læsere

  • Currently 4/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Tags:   ,
Kategorier:   Kommune | Børn og unge | Økonomi | Globen
Menu:   E-mail | Permalink

Budget 2008

lørdag, 11 august 2007 16:12 by Gitte

Tanker forud for august-måneds budgetseminar  

Heller ikke i år er situationen forud for budgetseminaret særlig opløftende. Det er svært, at få ”enderne” til at hænge sammen og forslag til omstillinger og besparelser fra de enkelte fagudvalg skaber ikke tilstrækkeligt råderum til anlæg. En væsentlig årsag hertil er, at økonomien i øjeblikket skrider på en række områder, hvilket derfor får konsekvenser for det kommende budget.  

Budgetoverskridelserne for 2007 vedrører først og fremmest skoleområdet, ældreområdet og overførselsområdet. Jeg mener derfor, det er vigtigt, at vi ikke bare tilretter det kommende budget til de ændrede forudsætninger, men ansvarligt og håndfast tager fat på de områder, hvor vi oplever, at budgettet skrider. Vi skal med andre ord investere i, at få løst problemerne. Her tænkes primært på målrettede puljer indenfor ældreområdet og overførselsområdet.

Har i øjeblikket 5.0 point givet af 2 læsere

  • Currently 5/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Tags:  
Kategorier:   Kommune | Økonomi | Budget
Menu:   E-mail | Permalink