Gitte Ottosen
Politiker. Gruppeformand for Socialdemokraterne i byrådet i Billund Kommune
Gitte Ottosen

Kommunalvalget 2009

fredag, 20 november 2009 03:10 by Gitte

Valget er nu overstået, og vi skal snart til at trække i arbejdstøjet i det nye byråd. Det bliver spændende, og jeg glæder mig sammen med resten af min gruppe. 

Jeg vil gerne takke de mange borgere, der valgte at sætte deres kryds ved liste A og ved mig personligt. Jeg er stadig helt overvældet og kan kun glæde mig over mit eget flotte valg med ialt 1604 personlige stemmer. Jeg skal gøre alt, hvad jeg kan, for at stå mål med den tillid I har vist mig.

Tilsammen fik vores valgforbund bestående af S, SF og R faktisk så mange stemmer, at vi kunne være gået sammen med De Konservative og have fået borgmesterposten. Muligheden var der, men desværre konstituerede Kai Bayer fra De Radikale sig med Venstre, hvilket istedet giver 4 år mere til den sidende borgmester. Sådan er politik og nu arbejder vi istedet frem mod det næste valg. Vi vil bruge de næste 4 år i byrådet på at gøre en forskel til gavn for Billund Kommune.

Har i øjeblikket 5.0 point givet af 5 læsere

  • Currently 5/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Kategorier:   Kommune | Private tanker | Kommunalvalg 2009
Menu:   E-mail | Permalink

Venstres store kanoner .........

søndag, 8 november 2009 19:31 by Gitte

Inlæg i Jyske Vestkysten, Vejle Amtsfolkeblad og ugeaviserne i uge 46

Venstres kandidat Ivar Nørlund undrer sig i et indlæg over, at Socialdemokraternes store kanoner, som han kalder dem, anbefaler vælgerne at stemme på socialdemokraterne her i kommunen.

Det er vel ikke så mærkeligt, at socialdemokrater ønsker socialdemokrater valgt! Det er vel ligeså naturligt, som at Venstres partiformand anbefaler, at stemme på Venstre og Ib Kristensen, som det sker på Ib Kristensen’ hjemmeside. Den eneste forskel er, at Lars Løkkes video anbefaling er en standard, som kommer fra partikontoret i København. Disse er alle helt enslydende bortset fra, at i Billund hedder det Ib Kristensen og i Varde hedder det Gylling Haahr, og så videre i andre kommuner.

Jeg er faktisk stolt over, at såvel 2 tidligere som 1 kommende statsminister anbefaler mig i noget, som ikke bare er sket automatisk, men ved personlig kendskab og kontakt.

Har i øjeblikket 4.0 point givet af 8 læsere

  • Currently 4/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Kategorier:   Kommune | Kommunalvalg 2009
Menu:   E-mail | Permalink

Ib og Venstre lover hvad?

søndag, 8 november 2009 19:27 by Gitte

Inlæg i jyske Vestkysten, vejle Amtsfolkeblad og ugeaviserne i uge 46

Borgmesteren garanterer, at madproduktionen på ældreområdet ikke udliciteres. Men det drejer sig jo ikke om udlicitering eller ej. Det er vist alene de konservative og måske enkelte venstre kandidater, som drømmer om dette. Nej - det drejer sig helt enkelt om, hvorvidt der forsat skal laves mad i de forskellige institutioners køkkener eller ej, som det sker i dag. Det er det, der er brug for, at venstre garanterer. Det andet er en gratis omgang.

Har i øjeblikket 4.3 point givet af 6 læsere

  • Currently 4,333333/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Plads til de aktive drenge

søndag, 8 november 2009 19:22 by Gitte

Indlæg i Jyske Vestkysten, Vejle Amtsfolkeblad og ugeaviserne i uge 45 

Også børn i 4.-6. klasse har brug for et pasningstilbud af høj kvalitet. Et pasningstilbud, der kan erstatte den SFO-ordning, som de ikke længere kan benytte. Socialdemokraterne vil derfor arbejde for, at der bliver oprettet et klubtilbud i Grindsted i stil med ”Gården” i Billund.

Vi har væresteder tilknyttet de enkelte skoler, men disse er efter min mening ikke rummelige nok. Der skal være plads til såvel de stille piger som de aktive drenge og de lidt ”skæve” børn. Der skal være udenomsarealer, de kan tumle sig på f.eks. i form af motorcrossbane, klatretårn mv. Og der skal være plads til kreativ udfoldelse i form af f.eks. træværksted og teaterscene. Aktiviteterne skal foregå i et tæt samvær med de voksne.

Børn på 9-12 år skal ikke overlades til fjernsynet eller computeren i et hjem, hvor far og mor stadig er på arbejde. Børnene skal heller ikke løbe rundt på gaderne.

Har i øjeblikket 5.0 point givet af 4 læsere

  • Currently 5/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Kategorier:   Kommune | Børn og unge | Kommunalvalg 2009
Menu:   E-mail | Permalink