Gitte Ottosen
Politiker. Gruppeformand for Socialdemokraterne i byrådet i Billund Kommune
Gitte Ottosen

Regningen betales af børnefamilierne

torsdag, 27 maj 2010 17:27 by Gitte

 Indlæg i JyskeVestkysten, Vejle Amtsfolkeblad og ugeaviserne i uge 22

I Billund Kommune oplever vi i disse år et faldende børnetal. Den samme tendens gør sig gældende på landsplan. Problemet er stort, fordi børnene er den fremtidige arbejdskraft og de fremtidige skatteydere. Det er dem, der skal tjene til velfærdssamfundets opretholdelse. Lokalt giver det udfordringer i forhold til organisering af børnepasning og fremtidig skolestruktur.

Når landet mangler børn, ville en naturlig konsekvens være, at Regeringen valgte at præmiere børnefamilierne og tilskynde til, at der fødes flere børn. Fuldstændig i tråd med børnecheckens oprindelige formål. Regeringen vælger i stedet efter pres fra Dansk Folkeparti, at lade genopretningsplanen indeholde et loft på børnechecken. Hermed beviser de, at de helt har mistet grebet om virkeligheden.

At Dansk Folkeparti har ønsket at gøre livet surt for familier med anden etnisk baggrund er indlysende. Tydeligt er det også, at alle børnefamilier – etniske danske som andre – nu kommer til at betale en stor del af prisen for Regeringens uansvarlige økonomiske politik og de ufinansierede skattelettelser. I mit nabolag er der en helt almindelig familie, der har beriget samfundet med en stor børneflok. De har 8 børn og kommer til at miste ca. 70.000 kr. om året. Det er klart, at det ville kunne mærkes og at familien – og børnene – kommer til at lide afsavn. Selv familier med 2 børn vil komme til at miste penge, hvis børnene aldersmæssigt er tæt på hinanden. Og har man 3 børn er det op til 15.000 kr. om året, familien må vinke farvel til. Børnechecken behøver efter min mening ikke være en hævdvunden rettighed. Men man burde have indtægtsreguleret den. Det er ikke rimeligt at familier, der aldrig har set skyggen af Regeringens skattelettelser, nu kommer til at betale for måltidet på de riges bord.

Har i øjeblikket 5.0 point givet af 3 læsere

  • Currently 5/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Kategorier:   Kommune | Børn og unge | Globen
Menu:   E-mail | Permalink

Hvor er de dårlige lærere?

torsdag, 27 maj 2010 17:26 by Gitte

Venstres folketingskandidat Anni Matthiesen spørger i et læserbrev, hvad vi skal gøre ved de mange dårlige lærere, som findes i skolevæsnet. Den holdning der kommer frem i læserbrevet, er efter min mening udtryk for både manglende respekt for lærerstaben og manglende forståelse for, hvad en lærers job går ud på. Spørgsmålet er, hvor Anni Matthiesen har mødt de mange dårlige lærere? Er det måske en bestemt skole, der hentydes til? Det er ikke min opfattelse, at vi generelt har dårlige lærere i Billund Kommune. Tværtimod møder jeg både engagerede og dygtige lærere, der brænder for deres job og opgave med at uddanne vores børn til at kunne klare sig i en stadig foranderlig verden – en verden, der både stiller krav til børnenes faglige og personlige egenskaber.

Jeg håber ikke, at den holdning som der gives udtryk for, deles af vores lokale Venstre-gruppe i byrådet. Det vil være både uheldig og et meget dårligt udgangspunkt for de vigtige beslutninger byrådet står overfor at skulle træffe med hensyn til den fremtidige skolestruktur i kommunen. Det er ønskværdigt, om den proces vi skal igennem med skolerne bliver præget af respekt og dialog, hvilket på ingen måde harmonere med at omtale lærerne som ”dårlige”.

Hvornår er en lærer i øvrigt ”dårlig”? Er det når man som forældre ikke er enig med hende? Når hun f.eks. mener, at ens barn skal tackles på en anden måde, end man selv mener? Måske drejer det sig nærmere om, at folkeskolen efterhånden i stigende omfang har overtaget opdragelsesopgaven. At en lærer har mindre og mindre tid til den egentlige undervisning, fordi tiden bruges på at få børnene til at sætte sig ned, være stille, tage bøgerne frem, tjekke om de har lavet deres lektier osv. Spørgsmålet er, om det er lærerne, der ikke slår til – eller forældrene. Vi har alle et ansvar for vores børns fremtid: skoleledelse, lærere og ikke mindst vi forældre. Men vores opgave er biologisk bestemt. Lærerne skal ligesom alle andre medarbejdere motiveres til at være en del af opgaven – og denne motivation kræver som minimum et fundament af dialog og respekt.

Har i øjeblikket 5.0 point givet af 2 læsere

  • Currently 5/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Kategorier:   Kommune | Børn og unge
Menu:   E-mail | Permalink

Min 1. maj tale på Engen 2010

mandag, 3 maj 2010 00:44 by Gitte

Kære 1. Maj- entusiaster, kære drenge, kære piger, kære mænd, kære kvinder – hvor er det dejligt at se jer.

Den 1. Maj er en historisk dag – det er også en kampdag og en festdag. Og nogen steder er det også en konfirmationsdag – det er derfor jeg først er kommet nu – og i øvrigt går hurtigt igenJ

Den 1. maj er et symbol på arbejderklassens kamp for bedre levevilkår - en kamp som har været en vigtig forudsætning for de relativt velfungerende samfund, vi har skabt i Europa. Vores samfund er i forandring. Der er andre kampe, der skal kæmpes i dag – end tidligere. Vi har unge, der ikke kan komme ind på arbejdsmarkedet, der ikke kan få en praktikplads. Og vi har børn, der bliver hægtet af allerede i folkeskolen. Vi har ældre, der kun får gjort rent hver 3. Uge. Kampen for bedre levevilkår slutter aldrig.

 

Når jeg er særlig glad for at stå her i dag, så er det fordi jeg ved – og I ved – at i Billund Kommune der er der kampgejst. Og det er jo rigtig godt at slå fast på sådan en 1. Maj. Rigtig mange mennesker vil noget andet end vores Venstre-dominerede land – noget andet end vores Venstre-dominerede kommune. Det beviste I under kommunalvalget. Det er flot, når borgere i en traditionel venstre-kommune peger fingeren nedad og siger: Du’er ikke! Retningen blev markeret – målet blev sat: vi vil noget andet. Vi vil undgå, at det er altid er de svagest der må trække det tungeste læs. Børnene, de ældre, dem der har fået en skæv start i livet og dem, der lever i livets skyggeside. Kampen herfor er i gang. Men det bliver det lange seje træk frem mod næste folketingsvalg - næste kommunalvalg . I skal kæmpe – sammen med mig – og sammen med Ole og Troels. Så når vi målet.

Og der bliver rigeligt at kæmpe for. Det kan jeg godt love jer. Landet – vores Danmark - er jo i en forfærdelig forfatning. Det største økonomiske tilbageslag siden 2. Verdenskrig, er det blevet kaldt. Vi har tabt 5,2% af bruttonationalproduktet – Danmark er med andre ord blevet 5,2% fattigere. Ledigheden er stigende – bruttoledigheden er nu over 160.000 personer. Væksten i samfundet er gået helt i stå. Underskuddet på de offentlige finanser er på næsten 100 mia. og den offentlige nettogæld tilsvarende. Regeringen har godt og grundig brugt de 8½ år, hvor de har siddet på regeringsmagten til at køre Danmark i sænk. Var det en privat virksomhed udskiftede man ledelsen – lad os håbe, at den danske befolkning gør tilsvarende, når lejligheden kommer.

Formuen er formøblet. Det er således ikke 4 år siden vi ifølge daværende finansminister Thor Petersen snart ville kunne købe hele verden. Det er heller ikke 2 år siden, Anders Fogh i en nytårstale mente, den største risiko for Danmark var, at det kom til at gå for godt.

Der er kommet andre boller på suppen, som man siger og nu pointerer Lars Løkke, at det Regeringen forsøger, er at holde hovedet koldt og krudtet tørt. Det sker i form af: Konvergensprogram, spareplan og katastrofekurs. Det er således Regeringen svar på problemerne. Faktum er dog, at det er regeringens manglende rettidige omhu der er skyld i, at krisen har ramt så hårdt som den har i Danmark. For krisen har bidt sig fast og regningen – den sendes i stort omfang til kommunerne.

Nulvækst i 2011 og besparelser på 4 mia. i 2012 og 2013. Det er den regning, som kommunerne skal betale for Regeringens uansvarlige politik. Ifølge regeringens egne beregninger betyder det, at 8000 kommunalt ansatte skal finde sig et andet job. Ifølge kommunernes beregninger betyder det langt flere. Det vil komme til at gå ud over velfærden - allerede i 2011. "Nulvækst” lyder pænt. Men det virkelige ord er nedskæringer og det i et omfang, som vi aldrig nogen sinde har set. For kommunerne står med et stort udgiftspres, fordi der bliver flere ældre borgere og fordi det specialiserede socialområde vokser. Derfor betyder nulvækst, at serviceniveauet allerede i 2011 går mærkbart ned. Resultatet vil også blive stor nedgang i den private beskæftigelse, der er afhængige af offentlige bestillinger. Der gives ingen plads til den nære velfærd. Den borgernære service bliver det store offer i regeringens spareplan. Set med kommunale briller virker det som om Regeringen, holder både hoved og hjerte koldt. Og krudtet holdes heller ikke tørt, for så havde opskriften været reformer frem for nedskæringer.

Vi har at gøre med et historisk vælgerbedrag. En Regering, der giver ufinansierede skattelettelser og samtidig lover, at det ikke vil gå ud over velfærden. Jeg tror, at de skal have deres skolepenge tilbage. For vi andre ved jo godt, at når der kommer færre penge ind, ja – så mangler de penge i kassen. Jo, jo – på lang sigt, er pengene i kassen igen siger Claus Hjort og Lars Løkke. Det er nu det jeg kalder et lån. At skattelettelserne er givet til de bedst stillede danskere for lånte penge. Penge, som de har lånt af den almindelige dansker. Det er både uansvarligt og usolidarisk. 

I Billund Kommune skal der findes 30-50 mio. kr. i budgettet for 2011. Vi hører ikke til de vanskeligst stillede kommuner i landet. Men vi er dog en del af det udkants-Danmark, som der debatteres så meget om i disse dage. Vi må kæmpe for vores ret til at eksistere, vores ret til fortsat at være på landkortet som en kommune med både landdistrikter, små og lidt større byer. 30-50 mio. kr. er mange penge i en kommune af vores størrelse, med en gennemsnitsindkomst, der ligger under landsgennemsnittet og med et stagnerende indbyggerantal. Det vil kunne mærkes.  

”Pengene skal tjenes, før de kan bruges”, siger vore lokale Venstrefolk. Det er selvfølgelig rigtig nok, men i øvrigt fuldstændig i strid med den politik de fører, på landsplan. De ufinansierede skattelettelser er jo årsagen til de voldsomme nedskæringer, der ligger foran os. Det bliver borgmesteren der kommer til at føre sparekniven. Jeg – og mit parti -  frygter for den nære velfærd. De forhold vi må byde børnene, de ældre, de mange udsatte. Og jeg frygter for processen. Vores borgmester er ikke kendt for dialog, medinddragelse og medbestemmelse. Vi kan kun håbe, at han og Venstre har lært af de lussinger de fik ved sidste kommunalvalg.     

Vi skal alle i månederne fremover vise, at vi er mange, der ønsker en hverdag præget af gensidig respekt, forståelse og solidaritet. Og vi skal arbejde for, forringelserne kommer til, at gøre så lidt ondt, som muligt. I den kamp kan I hjælpe med læserbreve og høringssvar.

1.maj er en festdag. En festdag, hvor vi fejrer arbejdsbevægelsens sejrer. Det skal vi gøre i dag. Men det er også en dag, hvor vi skal huske hinanden på de mange kampe, vi fortsat mangler at vinde – ikke kun for vores skyld, men for det samfund vi ønsker at skabe’s skyld.

Vores børn vil måle, om vi har gjort det godt nok. Den tanke skal altid være i vores hoveder, når vi fastlægger de politiske ambitioner. Vi har kun vort land og vor kommune til låns. Og normalt når man låner noget, skal man afleverer tilbage i god stand. Vi har brug for, at der endelig kommer politisk lederskab, så vi kan aflevere et land og en kommune til vores børn og børnebørn, som vi er stolte af.  Vi skal derfor fastholde, styrke og udvikle velfærdssamfundet. Vi skal have fokus på fællesskabet og sørge for, at der fortsat er stærke hænder og varme hjerter, der kan hjælpe dem, der mister fodfæstet i ræset eller aldrig rigtigt kom med på vognen.

  
Fortsat god 1. Maj.

Har i øjeblikket 5.0 point givet af 3 læsere

  • Currently 5/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5