Gitte Ottosen
Politiker. Gruppeformand for Socialdemokraterne i byrådet i Billund Kommune
Gitte Ottosen

Det gik ikke

fredag, 19 juni 2015 06:32 by Gitte

Desværre gik valget ikke, som jeg – eller Socialdemokraterne – havde håbet. Selvom Socialdemokraterne er gået styrket ud af valget, så tabte vi regeringsmagten. Derfor er dagen i dag en tung dag. For mig og mange andre. Det er ærgerligt – for Danmark. Vi må samtidig sige farvel til en dygtig Statsminister – og partiformand. Helle Thorning-Schmidt har kæmpet bravt, og da hun måtte tage konsekvensen af vælgernes dom, tog hun det som en mand. Tilbage er der kun at sige tillykke til landets kommende statsminister Lars Løkke Rasmussen. Det var flot gået. Men pas nu på det Danmark vi kender. Du står foran en stor opgave, når du får de nøgler tilbage, som SR har lånt. Meget kan man imidlertid sige om dig Lars Løkke, men du er ikke ”en tøsedreng”, og du tør tage ansvar. Jeg er mere i tvivl om dig, Kristian Thulesen Dahl. Om du igen bare vil forsøge at maksimere din indflydelse et sted fra sidelinjen, hvor det ingenting koster. Om du fortsat vil være ”en tøsedreng” eller om du vil påtage dig det ansvar, som Danskerne har vist, at de forventer, ved at gøre DF til det største borgerlige parti. Tillykke – og held og lykke til jer begge.

Vær den første til at give point

  • Currently 0/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Kategorier:   Folketingsvalg | Private tanker
Menu:   E-mail | Permalink

Folketingsvalget

onsdag, 17 juni 2015 06:27 by Gitte

Den 15. september er der valg til Folketinget. Kapløbet mellem Rød og Blå blok er tæt. Det kan blive marginaler, der kommer til at afgøre valget – derfor er din stemme afgørende.Som socialdemokratisk gruppeformand peger jeg selvfølgelig på Socialdemokraterne. Du skal sætte dit kryds der, hvis du ønsker forandring. Ønsker, at der skabes vækst og nye job i Danmark og at skattelettelser til de rigeste ikke længere skal finansieres af de svageste. Hvis du ønsker en ny Regering.Socialdemokraternes lokale kandidat er Troels Ravn. Min anbefaling vil være, at du sætter dit kryds ved Troels. Herved kan vi få en repræsentant i folketinget, der har forståelse for de lokale problematikker og som kan rejse de lokale spørgsmål i folketingssalen. Et lokalt medlem, der bor og lever i vores del af landet - og kender de muligheder og udfordringer, netop Billund Kommune står overfor. 

Vær den første til at give point

  • Currently 0/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5