Gitte Ottosen
Politiker. Gruppeformand for Socialdemokraterne i byrådet i Billund Kommune
Gitte Ottosen

Et helt fantastisk budget

lørdag, 12 september 2015 06:36 by Gitte

Indlæg i JV, VAF og ugeaviserne i uge 38 2015

Fra Socialdemokraternes side er vi rigtig glade og stolte af det budgetforlig, vi netop har indgået med V og DF i Billund Kommune. Det er et godt budget, fordi det giver mere service til borgerne. Primært indenfor børne-, skole- og ældreområdet. Det er også et modigt budget, fordi vi som forligsparter viser, at vi tør efterleve vores visioner. Det er derfor ganske betydelige beløb, der afsættes til både dagtilbud og skole. Vi har fra S’side ofte sagt, at visionen om at være Børnenes Hovedstad forpligtiger. At afsætte flere midler til børn og skole har været en kamp, vi altid har kæmpet. Med de midler dagtilbudsområdet tilføres er det nu muligt, at forbedre normeringen i børnehaver og vuggestuer. Ligesom det er muligt, at sikre virkardækningen i folkeskolerne, når personalet er på kursus. Hvis det er det, personalet ønsker. For det helt afgørende er, at personalet får indflydelse på, hvad pengene konkret skal bruges til. Vi er glade for, at der fortsat ydes Cafe Jydepotten et betydeligt kommunalt tilskud. Det er en stor opgave, der løftes til gavn for nogle af vores aller svageste borgere. Og hvor er det godt, at det kan fortsætte. Når der forhandles budget drejer det sig altid om at give og tage. Der kan være ting, der ikke blev plads til og andet, man ikke kom igennem med. Det er betingelserne for alle parter. Et valg imellem serviceudvidelse og skattelettelse vil for S altid falde på serviceudvidelse. I dette års budget har vi imidlertid været i den heldige situation, at der var plads til begge dele. Derfor griber vi muligheden for indflydelse – det skylder vi borgerne.

Vær den første til at give point

  • Currently 0/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Hvem vil betale?

tirsdag, 21 oktober 2014 05:42 by Gitte

Når en oprensning af Engsøen interesserer borgerne - og medierne – så er det forståeligt. De rekreative muligheder er indlysende – for tænk, hvis vi kunne bade i søen og spise fiskene. Og tænkt, hvis vi kunne blive bekymringerne for kviksølvsforureningen kvit. Derfor er tanken også nærliggende: Er der overhovedet mulighed for at rense den sø?

Før vi har fundet nogen, der er villig til at betale for en oprensning, tror jeg imidlertid, man skal være varsom med at bruge penge på endnu en undersøgelse, som foreslået af Borgerlisten og DF. Hvis det var så let at sige, hvad en oprensning koster, så kunne man jo have gjort det for mange år siden, på baggrund af de mange undersøgelser, der allerede er lavet.  

 

En pris for oprensningen løser stadig ikke spørgsmålet om, hvem der skal betale. Vil staten? Vil regionen? Vil vi selv bidrage? Og hvordan vil vi stille os kommunalt, hvis valget kommer til at stå mellem lukning af et plejehjem – eller en skole – og så at oprense Engsøen? Det er altid en prioritering, hvordan vi bruger pengene. Der er således mange overvejelser og drøftelser, der bør foretages, inden vi kaster penge efter sådan en undersøgelse.

 

På trods af, at Grindstedværket hældte sit forurenede spildevand ud med statens godkendelse, så har staten endnu ikke vedkendt sig det økonomiske ansvar. Selvom det er samme fabrik, samme tilladelser og samme giftstoffer, som ved giftdepotet i Kærgaard Plantage. Det rigtige er derfor at få undersøgt, om nogen vil betale for en oprensning, inden der gøres andet.

 

Vær den første til at give point

  • Currently 0/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Budget 2015 investerer i børnene

fredag, 10 oktober 2014 05:32 by Gitte

Indlæg i JV, VAF og ugeaviserne i uge 42 2014

Byrådet har netop godkendt budgettet for 2015. Det er et godt budget, hvor vi har valgt, at investere i børnene og Billund Kommunes fremtid. I mange kommuner, har økonomien været så presset, at sparekniven er blevet svunget over både folkeskole- og dagtilbudsområdet. I Billund Kommune har vi imidlertid holdt fanen højt og har tilført ikke færre, men flere penge. Der er afsat midler til at styrke normeringen i daginstitutionerne, der tilføres flere midler til folkeskolen og til et kvalitetsmæssigt løft af de pædagogiske miljøer i både folkeskole og dagtilbud. Herudover er der tilført midler til ungdomsuddannelsesvejledningen og til renovering af eksisterende bygninger. Samlet er området tilført tæt på 100 mio. kr. over de næste 4 år. Den Socialdemokratiske gruppes udgangspunkt for efterårets budgetforhandlinger var, at vi ønskede, at styrke vores folkeskoler og daginstitutioner. Sådan er det også gået, for det er jo ved forhandlingsbordet, man har indflydelse. Jeg er helt klar over, at man i det daglige arbejde med børnene kunne ønske sig endnu mere. Men der er blevet taget et ganske stort skridt i næste års budget, og så må vi med udgangspunkt heri se på muligheder og udfordringer.        

Vær den første til at give point

  • Currently 0/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Tags:   , ,
Kategorier:   Kommune | Børn og unge | Økonomi | Budget
Menu:   E-mail | Permalink

Min 1. maj tale på Engen 2014

torsdag, 1 maj 2014 11:29 by Gitte

Kære alle sammen. Tak for ordret. Tak for, at jeg, som gruppeformand for den socialdemokratiske byrådsgruppe, må stå her i dag. Og tak til fagbevægelsen fordi I igen i år, laver det her arrangement.

1.maj signalerer rigtig mange ting for alle os, der er til stede her i dag. Historien fortæller os, at dagen er en kampdag og en festdag. Og dagen markerer, at når mennesker virkelig vil, så kan der opnås resultater. Derfor er 1. Maj også en dag til eftertænksomhed. Det er tid til et servicetjek af de normer og værdier, vi basere vores samfund på.

Jeg vil derfor gerne bringe kampen for større lighed i spil. Den kamp har altid været en socialdemokratisk kamp, det har været venstrefløjens kamp og fagbevægelsens kamp. Men kampen har haft svære ods i de seneste år. Det er nemlig gået den forkerte vej.

Fra perioden 2005 til 2012 er Danmark således det vesteuropæiske land, hvor uligheden er steget mest. Fra at have positionen som verdens mest lige land, så er vi i dag kun det 14. mest lige land i Europa.

Antallet af fattige er steget – og ikke mindst er antallet af fattige børn steget. Uligheden kommer også til udtryk i vores levealder. Der er i dag næsten 10 års forskel på, hvor gamle vi kan forvente at blive, alt efter om vi kan betegnes som nogen af de rigeste, eller nogen af de fattigste i Danmark. Faktisk er postnummeret helt afgørende for, hvor gamle vi bliver.

Så det må være på sin plads, at bringe kampen mod ulighed op på en 1. maj. Det er imidlertid en kamp, der ikke alene afgøres af kroner og øre. Vejen frem handler også om, at føre værdikamp mod de normer og holdninger, der retfærdiggør og fordrer uligheden. Jeg har i dag valgt at hæfte mig ved: Eksklusion, middelmådighed og snæversyn.

Eksklusion. Når danske arbejdspladser ikke i tilstrækkelig grad tør åbne op for arbejdskraft, der er anderledes. For mennesker der har et handicap, en anden hudfarve eller bare ikke er, ligesom vi andre. Når man ikke tør tage et socialt ansvar og sige, at mangfoldighed er en styrke. Så ekskluderer vi. Mennesker sættes i bås ud fra devisen: du er ikke god nok. Og jo længere tid, et menneske ekskluderes og holdes ude, jo længere er vejen ind på arbejdsmarkedet. At kunne hjælpe sine børn på rette vej er alt andet lige lettere, når man selv er en del af et arbejdsfællesskab. Derfor er kampen mod eksklusion en del af kampen mod ulighed.

Middelmådighed. Når mennesker ikke formår, at stræbe efter noget, der er bedre. Når de unge ikke synes, det er nødvendigt, at nå længere end far og mor. Når tankerne på vestjysk vis, bestandig kredser om, hvorvidt det kan svare sig. Ja, så bliver kampen mod ulighed en kamp, vi aldrig kan vinde. Det der gennem årtier har drevet menneskeheden. Har gjort, at vi generation efter generation hele tiden har oplevet, at være bedre uddannet end den forrige. Det, der har udviklet Danmark. Ja, det har været kampen for et bedre liv. Vi ved, at uddannelse rykker, når vi skal bryde den sociale arv. At uddannelse er helt afgørende. Men man kan ikke uddanne folk, der ikke selv vil det. En uddannelse er ikke noget man får, det er noget man tager. Og det kræver blod sved og tårer. Derfor er det nødvendigt, at ville det. Og derfor er kampen mod middelmådighed også en del af kampen mod uligheden.

Snæversyn. Når vores syn på andre mennesker begrænses af vores egne normer og værdier. Når vi ikke ser mennesket bag etiketten ”ledig”, ”kontanthjælpsmodtager”, ”førtidspensionist”, ”plejehjemsbeboer” eller andet. Når vi dømmer folk ude, som i x-factor eller reality-programmerne med betegnelsen: ”du’r ikke”. Ja så får vi slet ikke set de ressourcer, det enkelte menneske har. Vi stirrer os blind på begrænsningerne og piller folk ned, frem for at bygge dem op. Vi betragter de ledige, som dovne arbejdsløse. Derfor er kampen mod snæversyn også en del, af kampen mod uligheden.

Måske synes I, at jeg er kontroversiel. At provokationerne er lige skrappe nok til en 1. maj, hvor vi jo lige skulle have det så rart. Men, der er altså meget, der ikke er rart i disse dage. I kommunerne væltes vi over ende af reformer, der har store konsekvenser for vores borgere. Samtidig har vi økonomiske udfordringer, der holder os i en spændetrøje. Ja. Er det ikke svært, at være socialdemokrat?, er der mange, der spørger. Det skal jeg bestemt ikke lægge skjul på, at det er. Men jeg ved, at det også ville have været svært, under en VK-regering. De nødvendige reformer ville stadig skulle gennemføres, og det ville stadig være vores borgere, det gjorde ondt på. Samtidig føler jeg mig overbevist om, at indholdet i reformerne ville skubbe uligheden endnu mere i den forkerte retning.

Og de økonomiske udfordringer, ja de ville have været endnu større, fordi vi ikke kunne nøjes med en vækst i de offentlige udgifter på 0,6% men måtte leve med en 0-vækst.

Det redder jo heller ikke meget, at sætte sig i et hjørne, og begræde den situation man er i. Som byråd er vores opgave altid at administrere indenfor de rammer Regeringen stikker ud – og sådan er det, uanset Regeringens farve.

Foran os venter de kommende budgetforhandlinger. Og der skal vi for alvor administrer indenfor de udstukne rammer. Vi går som bekendt ind i forhandlingerne med en blå borgmester ved roret. Det gør vi fordi vælgerne ville det sådan. Fordi de belønnede den siddende borgmester for, at det går så godt i Billund Kommune. Går det virkelig så godt?, kan man måske spørge. På mange måder gør det. Vi oplever år, hvor  LEGO’s mange millioner luner i kassen og kan bruges til gode anlæg i kommunen. Er det så borgmesterens fortjeneste? Næppe.  Og det går jo heller ikke godt på alle måder. Faktisk er vi piv-fattige, når vi ser på, hvad vi får ind i indkomstskatter. Årsagen er, at vores lønindkomster ikke er så høje i kommunen. Er det så borgmesterens skyld? Nej. Selvom vi gerne ville, så kan vi ikke gøre ham ansvarlig for de problemer.

Men det er det set-up der er, og udfordringerne er store.  Som jeg sagde, så er meget svært i disse dage. Og kampen mod uligheden er vores allesammens kamp. Kampen skal finde sted i byrådet, på Christiansborg og i de danske hjem. For udviklingen kommer ikke af sig selv, hvis vi vil bryde den negative sociale arv. Det handler om at ændre de nuværende værdier i den retning, vi ønsker verden skal bevæge sig i.

Vores børn vil måle os på, om vi gjorde det godt nok. Den tanke skal altid være i vores hoveder. Vi kommer til at gøre os umage, vi kommer til at anstrenge os. For det er os, der sammen skal bære Danmark videre.

Tak for ordet og fortsat rigtig god 1. Maj.

Vær den første til at give point

  • Currently 0/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Har Penge følelser?

torsdag, 14 november 2013 11:00 by Gitte

Indlæg i JV, VAF og ugeaviserne i uge 47, 2013

”Pengene har det bedst i borgernes lomme” – sådan lyder det ofte fra borgerlige politikere. Sikke noget vrøvl – penge kan ikke have det godt – penge er en død ting uden følelser. Desuden er det jo ikke pengene, men netop borgerne der skal have det godt. Derfor går Socialdemokraterne i Billund Kommune ikke til valg på løfter om skattelettelser – vi siger nej til skattelettelser, men ja til kommunal velfærd.

Socialdemokraterne er garant for en fortsat udvikling med et menneskeligt ansigt. Vi vil have reel borgerindflydelse. I ældreplejen vil vi sikre indflydelse på eget liv. Og generelt vil vi indføre tilfredshedsundersøgelser på de kommunale serviceområder. Vi ønsker også indflydelse på eget arbejde. Derfor vil vi decentralisere beslutninger til de led, hvor arbejdet udføres. Endvidere vil vi genetablere specialklasserne og hæve personalenormeringen i daginstitutionerne. I Billund Kommune skal pengene ikke have det godt, det skal borgerne.

Vær den første til at give point

  • Currently 0/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Enighed om budget

fredag, 13 september 2013 11:14 by Gitte

Indlæg i JV, VAF og ugeaviserne i uge 38/39 2013

Torsdag den 12. september blev der indgået budgetforlig for Billund kommune. Det er glædeligt, at valgkampen ikke fik lov til at stå i vejen for et fælles resultat, som alle partier kunne stå bag. Ligesom det for os er glædeligt, at der er rigtig mange socialdemokratiske fingreaftryk.  

Inklusionsopgaven fylder rigtig meget i skolerne, og området har haft vores bevågenhed, siden et flertal i byrådet besluttede, at nedlægge specialklasserne. For os er det derfor en grundsten i budgettet, at der afsat et betydeligt beløb til fagligt, at klæde skolernes lærere og pædagoger bedre på, til at løfte inklusionsopgaven. Konkret er der afsat 1,2 mio. kr. om året i 4 år. Herudover er flere af direktionens besparelsesforslag blevet trukket ud af budgettet igen. Områder, som vi allerede til 1. behandling af budgettet fremførte, vi ikke kunne acceptere, er således udtaget. De helt små børn skal ikke tidligere i børnehave, der kommer ikke turbo på de ældres toiletbesøg, besparelsen ved at hjemtage borgere er fjernet og Ungdomsskolen bevares som selvstændig institution.

Også flere nye tiltag, har fundet vej til budgettet. Bl.a. et forslag fra S om en bosætningskoordinator. Herudover bliver det iværksætterhus, S gik til valg på for 4 år siden, nu en realitet. Der afsættes en pulje på fritidsområdet til bl.a. leder- og træneruddannelse, der afsættes 1 mio. kr. om året til at forbedre den kollektive transport til ungdomsuddannelserne og der afsættes det hidtil største beløb i kommunens historie til udbygning af cykelstier. Alt i alt et godt resultat, som grundlag for kommunens arbejde de kommende år.

Har i øjeblikket 5.0 point givet af 2 læsere

  • Currently 5/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Finansministeren tog Ib's skattelettelser

onsdag, 4 september 2013 11:12 by Gitte

Indlæg i JV, VAF og ugeaviserne i uge 38/39 2013

I november 2012 lovede borgmesteren skattelettelser, hvis Venstre vel at mærke valgte HAM som spidskandidat. Her – for ud for budgetforhandlingerne – meddeler borgmesteren så, at der alligevel ikke er råd til skattelettelser, fordi pengene allerede er taget af Bjarne Corydon i form af en nedsættelse af selskabsskatten. Når man nu tilhører et parti, der prioritere skattelettelser frem for velfærd, burde det jo være helt OK! Og når man nu ved, at indkomstskatterne dækker vores drift, mens selskabsskatterne primært går til anlæg, så bliver undskyldningen rigtig søgt.

I det fremlagte budgetforslag for 2014-17 er der indlagt besparelser, fordi kommunen er begrænset af den serviceramme, kommuneaftalen pålægger os at overholde. Overskridelser vil medføre økonomiske sanktioner i form af mistet bloktilskud. Besparelser er altså nødvendige for at overholde servicerammen. Desværre er besparelser ofte at ligestille med serviceforringelser. I det konkret forslag skal børn f.eks. tidligere i børnehave og toiletbesøg skal overstås hurtigere af de ældre. Besparelser, vi fra den socialdemokratiske gruppe klart er imod.

Billund Kommunes indtægtsgrundlag i form af indkomstskatter er lavt i forhold til landets øvrige kommuner. Årsagen er, at vi ikke har så høje indkomster. Var borgmesteren kommet igennem med sine skattelettelser kunne vi være kommet i den situation, at vi ikke havde haft indtægter nok til at dække den serviceramme vi er tildelt. Hvilket ville have betydet yderligere besparelser på driften. Så uanset hvem, der har taget pengene fra borgmesteren, så kan vi i hvert fald være glade for, at skattelettelserne ikke bliver en realitet, selvom det var borgmesterens valgløfte.

Har i øjeblikket 5.0 point givet af 1 læsere

  • Currently 5/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Hvor skal vi spare - Anni?

lørdag, 20 juli 2013 04:27 by Gitte
Indlæg i JV, VAF og ugeaviserne i uge 30, 2013

I et tidligere læserindlæg har jeg forholdt mig kritisk til Venstres forslag om nulvækst i den offentlige sektor. Som lokalpolitiker ved jeg, at kommunerne også fremover skal tænke anderledes og selvfølgelig skal vi spare, hvor vi kan. Men nulvækst i 7 år kan ikke undgå, at medføre store nedskæringer på områder, der er helt afgørende for vores velfærdssamfund.

Anni Matthiesen (V) skriver som svar herpå, at det ikke længere er muligt i den offentlige sektor, bare at dele ud til højre og venstre og, at det skal kunne betale sig, at drive virksomhed i Danmark. Disse synspunkter er jeg på ingen måde uenig i. Jeg påpeger alene, at nulvækst vil kunne mærkes og at nulvækst ikke ville kunne lade sig gøre uden at skære i kernevelfærden. Anni Matthiesen påpeger videre, at tingene sagtens kan gøres lidt mere effektivt i mange styrelser og ministerier. Jeg skal ikke kunne sige, om dette er rigtigt, hertil er mit kendskab til de forskellige arbejdsgange i styrelser og ministerier for ringe. Det kan dog konstateres, at i 10 år med borgerligt styre gik omkostningerne kun en vej – nemlig opad. Jeg forholder mig alene til, at de 46 mio. kr. vi i givet fald ville skulle spare i Billund kommune er voldsomt.

Jeg bliver derfor nødt til at spørge dig, Anni, om du virkelig ikke mener, at 46 mio. kr. ville kunne mærkes i vores kommune? Det kunne være interessant at høre, hvor vil du foreslå, at nedskæringerne skal foretages. I vores daginstitutioner, hvor udgifterne pr. barn i forvejen er lavere end gennemsnittet i regionen? Eller på folkeskoleområdet, hvor der allerede er sparet meget de senere år? Eller er det udgifterne til vores allersvageste borgere du forestiller dig, at skære i – f.eks. indenfor ældre-  eller handicapområdet? Du har jo været ansat i kommunen og er tæt på borgmesteren, så det kan du sikkert svare på.

Har i øjeblikket 5.0 point givet af 2 læsere

  • Currently 5/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Nulvækst vil forringe velfærden - også i Billund kommune

fredag, 12 juli 2013 04:20 by Gitte

Indlæg i JV, VAF og ugeaviserne i uge 29, 2013

I den seneste tid er Venstres forslag om nulvækst fra 2014-2020 blevet debatteret heftigt i medierne. Venstre mener ikke, det vil kunne mærkes. Venstre mener blot, vi skal effektivisere i kommunerne.  Nu viser en undersøgelse fra Arbejdebevægelsens Erhvervsråd imidlertid, at alene i Billund Kommune vil vi skulle spare 46 mio. kr. og fyre 70 medarbejdere.

Efter at have siddet i byrådet i snart 8 år, været med til 7 budgetforhandlinger og talt med rigtig mange forældre, ældre, pårørende, medarbejdere, foreningsbestyrelser, frivillige, virksomheder og mange andre, ja så ved jeg, at en besparelse på 46 mio. kr. vil kunne mærkes. Nulvækst vil betyde, at vi bliver nødt til, at skære i vores kernevelfærd. At folkeskolen og ældreplejen – endnu engang – må stå for skud. Derfor tager jeg skarpt afstand fra Venstres forslag. Og jeg kan slet ikke forstå, at man ikke kan tænke større tanker efter at tilbragt over et år i en hængekøje.

Det er aldrig nemt, at effektivisere i den offentlige sektor. Det viser de seneste års smalhals. Og det kan sjældent gøres på en måde, som ikke for nogle vil opleves, som en forringelse af velfærden. Vi skal selvfølgelig fortsat blive bedre til at gøre tingene anderledes. Tænke nyt og spare, hvor vi kan. Det nødvendiggør den demografiske udfordring vi står over for. Men tingene skal siges som de er – også af Venstre. Og vil man have nulvækst – ikke bare i et, men i syv år – ja, så skal der altså andre og endnu voldsommere nedskæringer til, end dem vi hidtil har set. 

Venstres udgangspunkt er, at den offentlige sektor er en bremse for privat vækst. Jeg mener, det er en fejlslutning, at se sådan på det. Den offentlige og den private sektor er en forudsætning for hinanden. Lokalt er bosætningen - og dermed arbejdskraft til virksomhederne - afhængig af, at vi har gode børnehaver, gode skoler, gode fritidsfaciliteter mv.

Har i øjeblikket 5.0 point givet af 2 læsere

  • Currently 5/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Min 1. maj tale på Engen 2013

torsdag, 2 maj 2013 11:25 by Gitte

Kære alle sammen. Tak for ordret. Tak for, at jeg må stå her i dag. Og tak til fagbevægelsen fordi I igen i år, laver det her arrangement.

At den 1. maj er et symbol på arbejderklassens kamp for bedre levevilkår, ved vi alle. Fremtidens kamp bliver måske at fastholde de vilkår vi har.

Vi ved nemlig, at der er grænser for den offentlige sektors vækst. Fordi, der er for få til at forsørge de mange. Hverdagen er derfor besparelser, nedskæringer og serviceforringelser. I kender selv ordene. I kender selv betydningen.

Heldigvis bliver vi også kreative i kommunerne. Finder nye løsninger. Inspireres af tanker om ”mere for mindre” og at ”køre lidt længere på literen”.   

Jeg husker i den forbindelse tydeligt, en søndag morgen, hvor jeg sad med min avis og en portion havregryn. Børnene og manden var ikke hjemme – ellers havde vi selvfølgelig fået rundstykker. Jeg var helt alene med min havregryn - bortset fra en kat der ville ud og en hund, der ville ind. Det var der, det stod, at den offentlige sektor ”skal køre længere på literen”. Først var jeg ved at få havregrynen galt i halsen. For når hverdagen ofte er, at vi svigter, der hvor det gør ondt – så virker bemærkningen nærmest ”dumsmart”. Bagefter tyggede jeg dog lidt længere - både på havregrynen og ordene. Billedligt talt betyder det jo bare, at vi skal bruge midlerne bedre.

Den virkelighed vi står midt i er, at flere vil have mere samtidig med, at alle har en forventning om, at de skal betale mindre. Derfor bliver enderne altså uhyre vanskelige at få til at nå sammen. Og derfor – tror jeg - fremtiden vil medføre, at vi kommer til at gribe dybt ned i rettigheder, der af alle opfattes som velerhvervede. Rettighederne der har eksisteret, så længe vi kan huske. Fordi vi har betalt vores skat gennem livet, har vi også fået adgangsbillet til ydelserne.

Måske I husker Karl Marx – marxismens fader - og hans berømte ord: Yde efter evne og nyde efter behov. Sådan fungerer velfærdsstaten imidlertid ikke. Fordi de fleste af os tager, hvad vi har ret til, uanset om vi har behov eller ej. For vi har jo betalt vores skat.

Vi bliver derfor nødt til at hente solidariteten frem igen. Fagbevægelsens gode gamle dyder om, at de brede skuldre skal bære de tungeste læs. Alle skal vi ønske at bidrage til fællesskabet uden selv – nødvendigvis - at få del i ydelserne. Jeg ser en velfærdsstat som fremad målrettes efter behov og ikke efter rettigheder – som i dag. SU, børnecheck, hjemmehjælp – nogle har behov og kan få – andre må betale selv, fordi de godt kan. Til gengæld får vi også fremover råd til gode børnehaver, gode skoler. Og mulighed for fortsat at tage os af hinanden, når beskæftigelsesmulighederne svigter på grund af sygdom, alder, handicap eller ledighed. Mulighed for at hjælpe og værne om vores allersvageste medborgere.

Når nu enderne er så svære at få til at hænge sammen. Så kan vi vel benytte os af frivillig arbejdskraft, ville I måske sige. Jeg siger nej. Den danske velfærdsstat må aldrig basere sig på frivilligt arbejde. Det frivillige skal kun være et supplement og bygge ovenpå velfærdsstaten. Derfor tager jeg også afstand fra Fredericia kommunes tanker om, at lade forældrene passe børn i daginstitutionernes ydertimer. Og jeg betragter med gru den udvikling der er i England, hvor flere og flere frivillige varetager decidere plejeopgaver.

Frivillige skal udføre arbejde, der ellers ikke ville blive gjort. Og de skal gøre det, fordi de har lyst. Som på Karensminde – f.eks. – og biblioteksfilialerne i Vorbasse og Sdr. Omme og på plejecentrene. Når blot vi respekterer grænsen, skal vi hilse det frivillige arbejde velkommen. For et samfund uden frivillige er et fattigt samfund. Det handler det om samfundsansvar og om, at være der for andre.  Både de frivillige og de der får hjælp af de frivillige, har nemlig glæde af fællesskabet.  

I disse år taler man meget om den inkluderende skole. Hvilket jo også handler også om fællesskaber.  

Dette var baggrunden for, at et flertal i byrådet i bestemte, at der ikke længere skal være specialklasser i Billund Kommune. At alle børn skal inkluderes i almindelige klasser. Den dag beslutningen blev taget var en sorgens dag. Det er børnene, der tages som gidsler i kampen på at nå en urealistisk drøm. Både de børn der er i vanskeligheder og de andre børn i klassen.

Ikke fordi skolen ikke skal være inkluderende. Men fordi der på trods af gode hensigter, altså er grænser for inklusion.

Rigtig mange børn kan deltage i en almindelig klasse. Men rigtig mange er ikke alle. Nogle børn kan ikke. De vil i bedste fald bare være på ”tålt” ophold. Og i værste fald vil de opleve, at blive ekskluderet frem for inkluderet.

 

Beslutningen var forkert. Derfor stemte jeg og mine imod. Og derfor gør vi, hvad vi kan for at tilbagerulle beslutningen. Den ekspertise vi har på Sdr. Skole - de lærerkræfter  - skal i spil igen.

 

Kvalificerede og dybt engagerede lærere kendetegner vores kommune. Efter overenskomstforhandlinger, lockout og regeringsindgreb kommer der også en hverdag. Engagementet skal tændes – igen. Tændes ved medindflydelse.

Til november skal I bestemme, hvem der skal træffe beslutningerne i byrådet de næste 4 år. Og jeg vil gerne i al fortrolighed hviske jer i øret, at den siddende borgmester, er ved at blive lidt metaltræt.  Nogen i kommunen – nok mest hans egne – synes at han har gjort det udmærket. Andre er ikke enige. Men jeg vil gerne slå fast- at bliver det til 4 år mere, så bliver det også til 4 år af det samme. Og et kryds, ved en anden venstre kandidat, er altså også et kryds ved Ib Kristensen.

Så sæt jeres kryds med omhu. Lev jeres liv med omhu. For kun sammen er vi stærke. Enighed gør stærk. Husk det.

Rigtig god 1. maj.

Har i øjeblikket 5.0 point givet af 2 læsere

  • Currently 5/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5