Gitte Ottosen
Politiker. Gruppeformand for Socialdemokraterne i byrådet i Billund Kommune
Gitte Ottosen

Det gik ikke

fredag, 19 juni 2015 06:32 by Gitte

Desværre gik valget ikke, som jeg – eller Socialdemokraterne – havde håbet. Selvom Socialdemokraterne er gået styrket ud af valget, så tabte vi regeringsmagten. Derfor er dagen i dag en tung dag. For mig og mange andre. Det er ærgerligt – for Danmark. Vi må samtidig sige farvel til en dygtig Statsminister – og partiformand. Helle Thorning-Schmidt har kæmpet bravt, og da hun måtte tage konsekvensen af vælgernes dom, tog hun det som en mand. Tilbage er der kun at sige tillykke til landets kommende statsminister Lars Løkke Rasmussen. Det var flot gået. Men pas nu på det Danmark vi kender. Du står foran en stor opgave, når du får de nøgler tilbage, som SR har lånt. Meget kan man imidlertid sige om dig Lars Løkke, men du er ikke ”en tøsedreng”, og du tør tage ansvar. Jeg er mere i tvivl om dig, Kristian Thulesen Dahl. Om du igen bare vil forsøge at maksimere din indflydelse et sted fra sidelinjen, hvor det ingenting koster. Om du fortsat vil være ”en tøsedreng” eller om du vil påtage dig det ansvar, som Danskerne har vist, at de forventer, ved at gøre DF til det største borgerlige parti. Tillykke – og held og lykke til jer begge.

Vær den første til at give point

  • Currently 0/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Kategorier:   Folketingsvalg | Private tanker
Menu:   E-mail | Permalink

Folketingsvalget

onsdag, 17 juni 2015 06:27 by Gitte

Den 15. september er der valg til Folketinget. Kapløbet mellem Rød og Blå blok er tæt. Det kan blive marginaler, der kommer til at afgøre valget – derfor er din stemme afgørende.Som socialdemokratisk gruppeformand peger jeg selvfølgelig på Socialdemokraterne. Du skal sætte dit kryds der, hvis du ønsker forandring. Ønsker, at der skabes vækst og nye job i Danmark og at skattelettelser til de rigeste ikke længere skal finansieres af de svageste. Hvis du ønsker en ny Regering.Socialdemokraternes lokale kandidat er Troels Ravn. Min anbefaling vil være, at du sætter dit kryds ved Troels. Herved kan vi få en repræsentant i folketinget, der har forståelse for de lokale problematikker og som kan rejse de lokale spørgsmål i folketingssalen. Et lokalt medlem, der bor og lever i vores del af landet - og kender de muligheder og udfordringer, netop Billund Kommune står overfor. 

Vær den første til at give point

  • Currently 0/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Endelig valg!

onsdag, 27 maj 2015 06:23 by Gitte

Indlæg i JV, VAF og ugeaviserne i uge 22/23 2015

Vi har ventet længe. Og som gruppeformand og byrådsmedlem venter jeg med spænding på resultatet. Fordi jeg ved, at valget bliver helt afgørende for vores fremtid. Hvis regeringsmagten tilfalder de partier, der ønsker nulvækst, så ved jeg nemlig godt, hvad det vil betyde for din og min virkelighed. Nulvækst er således en økonomisk spændetrøje, som år for år vil kræve nedskæringer i den offentlige sektor – besparelser i Billund Kommune. Jeg mener, at det er den forkerte vej. Vi har ikke brug for dårligere, men bedre velfærd. Vi skal ikke eksperimentere med færre hænder til vores ældre, syge, handicappede og børn. Det er vigtigt at tænke på den 18. juni, når krydset skal sættes. Jeg kan derfor kun opfordre til at stemme socialdemokratisk. Jeg vil samtidig anbefale, at sætte krydset personligt ved Troels Ravn – så har vi også en lokal mand på tinget efter valget. En socialdemokrat, der brænder og kæmper for vores område og de udfordringer, vi står overfor.

Vær den første til at give point

  • Currently 0/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Stem Troels Ravn i Folketinget

lørdag, 10 september 2011 14:42 by Gitte

Indlæg i Jyske Vestkysten, Vejle Amts Folkeblad og ugeaviserne i uge 37 

Den 15. september er der valg til Folketinget. Kapløbet mellem Rød og Blå blok er tæt. Det kan blive marginaler, der kommer til at afgøre valget – derfor er din stemme afgørende.Som socialdemokratisk gruppeformand peger jeg selvfølgelig på Socialdemokraterne. Du skal sætte dit kryds der, hvis du ønsker forandring. Ønsker, at der skabes vækst og nye job i Danmark og at skattelettelser til de rigeste ikke længere skal finansieres af de svageste. Hvis du ønsker en ny Regering.Socialdemokraternes lokale kandidat er Troels Ravn. Min anbefaling vil være, at du sætter dit kryds ved Troels. Herved kan vi få en repræsentant i folketinget, der har forståelse for de lokale problematikker og som kan rejse de lokale spørgsmål i folketingssalen. Et lokalt medlem, der bor og lever i vores del af landet - og kender de muligheder og udfordringer, netop Billund Kommune står overfor. 

Har i øjeblikket 3.3 point givet af 6 læsere

  • Currently 3,333333/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Tags:   ,
Kategorier:   Folketingsvalg
Menu:   E-mail | Permalink

Sommeren 2011

lørdag, 30 juli 2011 14:41 by Gitte

Ferien er nu ved at være ovre for mit vedkommende. 4 ugers sommerferie skal man da heller ikke klage over – det er jo et privilegium. I år har det imidlertid også været hårdt tiltrængt, da jeg den 19. juni mistede min mor. Der var travlt på det tidspunkt, da det var midt i eksamenstiden. Hver dag var jeg ”på” og måtte engageret gennemføre eksaminationer af mine studerende. Og netop derfor har der efterfølgende været brug for tid til at gennemleve oplevelsen, til at forstå, at hun ikke er her mere – og til at føle smerten og savnet. Jeg har således brugt sommeren til at se billeder fra hendes liv, tænkt tanker om den fantastiske mor og mormor hun var, og så selvfølgelig til at fælde de tårer, der har været fortrængt i den travle periode.

Efter flere år med en voldsom fremadskridende Alzheimers og efter at have ligget en uge med stærke mavesmerter, heraf de sidste dage uden hverken at kunne spise eller drikke, ja så er der ingen tvivl om, at min mor fik fred, da hun for sidste gang lukkede sine øjne. Livskvalitet var ikke noget hun havde haft længe, og det er trods alt godt at tænke på, at hun ikke lider mere. Alligevel er det svært at miste sin mor. Minderne fra barndommen vælder op. Heldigvis er det gode minder. Minder om en mor, der altid var der for min søster og jeg. Der ofte stod med hjemmebagt franskbrød og hjemmelavet leverpostej, når vi kom hjem fra skole og havde veninderne med. Og som altid havde en skulder, både vi og veninderne kunne græde ud ved.

Ligeså god en mor hun har været livet igennem – ligeså god en mormor blev hun, da min søster og jeg fik børn. Hun elskede sine børnebørn og de elskede hende. Og de fulgte hende på vej ind i hendes sygdom med et smil på læben, for en demens rummer også pudsige episoder, som man er nødt til at more sig over, hvis ikke det hele skal blive for trist. Jeg er stolt af mine børn, som taklede deres mormor og hendes sygdom så flot. Som i kærlighed gerne passede hende, som hun tidligere havde passet dem.

Et liv er slut og min mor er gået til ro for sidste gang. Min ferie er ligeledes slut. Forude venter den travle hverdag og om hjørnet det folketingsvalg, vi alle desperat higer efter. Lad os håbe, at det bliver et godt efterår og at valget resulterer i det regeringsskifte, Danmark har så hårdt brug for.

Fortsat god sommer til jer alle.

Har i øjeblikket 5.0 point givet af 3 læsere

  • Currently 5/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Kategorier:   Folketingsvalg | Private tanker
Menu:   E-mail | Permalink

Min 1. maj tale på Engen 2011

tirsdag, 3 maj 2011 14:12 by Gitte

Kære 1. Maj- entusiaster, kære drenge, kære piger, kære mænd, kære kvinder – hvor er det dejligt at se jer.

Det er altid en speciel følelse at stå her 1. Maj. Historiens vingesus kan ikke undgå at påvirke, for vi ved alle, at 1. Maj  - udover at være en festdag – også er,  og altid har været, en kampdag. Og i et valgår er det rigtig godt, at markere sådan en kampdag. Vi må nemlig godt minde hinanden om, at det er nu, der skal kæmpes. For det er nu, vi har chancen - for et regeringsskifte. Og et regeringsskifte kommer ikke af sig selv. Vi skal ville det. Danmark skal turde det. Danskerne skal turde gå nye veje – finde nye løsninger på nutidens og fremtidens udfordringer.

Set med kommunale briller skal det nemlig ingen hemmelighed være, at jeg er ved at være godt og grundig træt af den siddende Regering. Træt af den dobbeltmoral, der gang på gang får minister efter minister til at råbe op og komme med højlydte trusler om økonomiske lussinger til kommunerne, hvis vi ikke gennemfører besparelser, effektiviseringer, afbureaukratiseringer, øget service og innovation. Når fakta er, at det er den Regering, som de selv sidder i, der har pålagt kommunerne den ene administrative byrde efter den anden. Der har indført et bureaukrati af regler og restriktioner og dermed været skyld i, at kommunerne har måttet overføre ressourcer fra varme hænder til kolde hænder. F.eks. har frit valg mellem offentlig og privat hjemmepleje både gjort det langt dyrere og administrativt langt mere besværligt at give de ældre hjælp. Tilsvarende har kommunerne brugt millioner af kroner og forvaltningstimer på at overholde loven om et obligatorisk måltid mad i daginstitutionerne  – for efterfølgende, da loven blev lavet om, at bruge yderligere timer på at administrere, at det nu er frivilligt. For slet ikke at tale om,  at der er investeret i køkkener, der slet ikke er brug for, fordi den enkelte institution, har valgt ordningen fra. Det er samtidig den samme Regering, der har gjort det nødvendigt at skære så hårdt i den offentlige service. Og det det er den Regering, der ikke på nogen måde har bidraget med noget, der kan løse de kommunale udfordringer. Udfordringer, der især følger af, at befolkningsmassen gradvis bliver ældre og at det specialiserede socialområde vokser. 

Regeringen har introduceret en såkaldt 0-vækst hos kommunerne. Det er den, der har ført til de omfattende forringelser, nedskæringer og fyringer rundt om i kommunerne. I virkeligheden er den såkaldte 0-vækst nemlig en minusvækst. Årsagen er, at den demografiske udvikling hele tiden øger behovet for velfærdsydelser, samtidig med, at kommunerne hele tiden får nye opgaver.

Også i Billund kommune har vi måttet finde besparelser. Mange af jer har allerede mærket det på jeres egen krop. Og de der ikke har, vil sandsynligvis komme til det. For der er ingen nemme løsninger, når indtægterne falder og udgiftsbehovet stiger. Og holder vi ikke budgettet, så får vi bare endnu færre penge at gøre med næste år. Så skæres der i bloktilskuddet. Det er en del af den sanktionslovgivning, som Folketinget har vedtaget. Og bag Finansministeren står Kristian Truelsen Dahl jo som bekendt parat med sin pumpgun. Så kommunerne må makke ret. Det er en bunden opgave vi har fået.

I Billund kommune har vi tænkt i reformer for at undgå at skære for meget i servicen. Det drejer sig om daginstitutionsområdet, skoleområdet og ældreområdet. Og det handler primært om at etablere større og mere rentable enheder. Jeg er helt klar over, at stort ikke nødvendigvis godt. Nej. Men det er heller ikke nødvendigvis skidt. Og hvor vi beholder de små enheder, må vi i hvert fald alle gøre os klart, at det er de andre områder, der kommer til at betale hertil.

Hvor der kommer reformer, vil der også komme forandringsprocesser. Og vi ved alle, at der kan være tale om rigtig store forandringer for både borgere og medarbejdere. Medinddragelse og medejerskab er for mig elementære elementer i enhver forandring. Det er det, der gør, at alle trækker i samme retning, og det er det, der skaber tryghed lige netop der, hvor det ellers kan gøre ondt. Tro mig – jeg arbejder for det. Jeg arbejder for medinddragelse og medejerskab. Også lokalt skal vi nemlig lytte til helt almindelige menneskers behov for en god og tryg hverdag. Og det er noget af det, kommunen skal være langt bedre til.

Men hvordan har det kunnet gå så galt? Hvad er det der gør, at det velfærdssamfund, som vi alle kender, er under forandring og nedbrydning? Jeg ser ikke anden forklaring end at den siddende Regering ikke har udvist rettidig omhu.

Da Regeringen kom til i 2001 overtog de nemlig et Danmark i økonomisk balance. Der var et pænt overskud på statsfinanserne. Og det fortsatte faktisk med at gå rigtig godt frem til 2009. Summer vi alle år med overskud sammen svarer det til knap 400 mia. kr. 400 mia. kr. – det er da også en sjat penge. Og det er da lidt af en bedrift at få vendt et overskud på i gennemsnit 50 mia. kr. om året til et underskud på 80 mia. kr. Nu ved vi selvfølgelig, at det ikke er de skrappeste regnedrenge Regeringen har fundet sig, og at den nuværende finansminister for en månedstid siden indrømmede en regnefejl på 45 mia. Men alligevel – der har været penge i det her – der har været penge i Danmark. Og jeg tror, at vi alle godt have brugt bare 10-20 mio. af dem i Billund Kommune. Tænk hvad vi kunne have fået for de penge.

Fakta er i hvert fald, at pengene nu er væk. De er blevet formøblet og brugt til skattelettelser til dem, der i forvejen har så rigeligt – derfor har de heller ikke formået at sætte gang i væksten, for hvordan skal dem, der allerede bruger mest, overhovedet være i stand til at bruge mere?

Pengene er i hvert fald slet ikke blevet brugt til det de burde, nemlig til at investere i fremtiden. Vi står i en situation, hvor vi stadig ikke er i stand til at takle de demografiske udfordringer vi står over for, når vi om føje år vil opleve, at for hver gang 5 forlader arbejdsmarkedet, ja så er der kun 4, der bevæger sig derind. Og vi står i en situation, hvor væksten i Danmark er en af de laveste i Europa – og forsat vil være det, så langt øjet rækker. Danmark er fanget i lavvækst. Forskning, udvikling og uddannelse er nogle af de værktøjer man kunne have brugt. Men dansk erhvervsliv har stort set ikke udviklet sig de sidste 10 år – produktiviteten er overhovedet ikke steget. Og vi er heller ikke blevet bedre uddannet. Jeg er ked af at sige det, men Danmark halter bagefter. Og når Danmark halter bagefter, så er også vores velfærdssamfund i krise. For hvor skal pengene komme fra?  

Efter 10 år med VK og et Danmark, der bløder kan man med rette spørge: Hvor er reformerne blevet af? Hvorfor er der ikke udviklet teknologi, så kommunerne i sundhedssektoren og ældreplejen kan håndtere den faldende arbejdsstyrke og det stigende behov? Hvorfor er danske virksomheders produktivitet igennem de fede år – og efter nedsættelse af selskabsskatten - ikke steget? Og sidst men ikke mindst: Hvorfor er der ikke flere, men færre unge, der tager en ungdomsuddannelse?

Blandt en af Regeringens allerstørste fadæser er, at den er ved at tabe en hel generation på gulvet. I dag får hver femte, der forlader folkeskolen ikke en ungdomsuddannelse. Samtidig er det de unge, der bliver hårdest ramt af krisen, og der bliver slet ikke gjort nok for at skaffe praktikpladser.

Udviklingstendenserne på beskæftigelsesområdet er også deprimerende for de unge. Det kan godt være, eksperterne vurderer, at ledigheden er ved at være toppet. Men fakta er, at langtidsledigheden stiger, og tilgangen til permanente ydelser stiger. Og netop en meget stor gruppe af de unge er på permanent forsørgelse. Desværre har Billund Kommune suverænt den største stigning i Regionen i antallet af netop unge på offentlig forsørgelse. Stigningen på over 5%.

Vi ikke tabe en hel generation på gulvet. Vi vil ikke have 70’ernes og 80’ernes ungdomsarbejdsløshed tilbage. Der skal gøres noget. Derfor kan vi heller ikke bruge den nuværende Regering længere. De har jo haft chancen. Men har ikke løst problemet.

Vi skal spare siger Regeringen. Det er argumentet for, hvorfor de ikke løser de udfordringer Danmark står overfor. Det er argumentet for, hvorfor kommunerne skal skære i velfærden. Men det er jo lige præcist det, vi ikke skal. Der spares alt for meget, og der forbruges og efterspørges alt for lidt. Frygten for arbejdsløshed gør forbrugerne forsigtige, så de holder på pengene. Derfor falder de private virksomheders omsætning – og de må fyre medarbejdere. Vi har tværtimod brug for investeringer og aktiviteter, der kan hjælpe os ud af krisen og som kan løse fremtidens udfordringer. Jeg ser derfor et Danmark, der har brug for forandring, hvis vi skal genskabe en fremtid for helt almindelige mennesker.

En Regering, der efter 10 år ikke har vist sig voksen til opgaven kan man nemlig ikke betro sit land. Mit håb er derfor, at I sammen med mig vil AFSÆTTE den siddende regering ved det kommende valg.

Tak for ordet og fortsat rigtig god 1. Maj.

Har i øjeblikket 4.0 point givet af 4 læsere

  • Currently 4/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Min 1. maj tale på Engen 2010

mandag, 3 maj 2010 00:44 by Gitte

Kære 1. Maj- entusiaster, kære drenge, kære piger, kære mænd, kære kvinder – hvor er det dejligt at se jer.

Den 1. Maj er en historisk dag – det er også en kampdag og en festdag. Og nogen steder er det også en konfirmationsdag – det er derfor jeg først er kommet nu – og i øvrigt går hurtigt igenJ

Den 1. maj er et symbol på arbejderklassens kamp for bedre levevilkår - en kamp som har været en vigtig forudsætning for de relativt velfungerende samfund, vi har skabt i Europa. Vores samfund er i forandring. Der er andre kampe, der skal kæmpes i dag – end tidligere. Vi har unge, der ikke kan komme ind på arbejdsmarkedet, der ikke kan få en praktikplads. Og vi har børn, der bliver hægtet af allerede i folkeskolen. Vi har ældre, der kun får gjort rent hver 3. Uge. Kampen for bedre levevilkår slutter aldrig.

 

Når jeg er særlig glad for at stå her i dag, så er det fordi jeg ved – og I ved – at i Billund Kommune der er der kampgejst. Og det er jo rigtig godt at slå fast på sådan en 1. Maj. Rigtig mange mennesker vil noget andet end vores Venstre-dominerede land – noget andet end vores Venstre-dominerede kommune. Det beviste I under kommunalvalget. Det er flot, når borgere i en traditionel venstre-kommune peger fingeren nedad og siger: Du’er ikke! Retningen blev markeret – målet blev sat: vi vil noget andet. Vi vil undgå, at det er altid er de svagest der må trække det tungeste læs. Børnene, de ældre, dem der har fået en skæv start i livet og dem, der lever i livets skyggeside. Kampen herfor er i gang. Men det bliver det lange seje træk frem mod næste folketingsvalg - næste kommunalvalg . I skal kæmpe – sammen med mig – og sammen med Ole og Troels. Så når vi målet.

Og der bliver rigeligt at kæmpe for. Det kan jeg godt love jer. Landet – vores Danmark - er jo i en forfærdelig forfatning. Det største økonomiske tilbageslag siden 2. Verdenskrig, er det blevet kaldt. Vi har tabt 5,2% af bruttonationalproduktet – Danmark er med andre ord blevet 5,2% fattigere. Ledigheden er stigende – bruttoledigheden er nu over 160.000 personer. Væksten i samfundet er gået helt i stå. Underskuddet på de offentlige finanser er på næsten 100 mia. og den offentlige nettogæld tilsvarende. Regeringen har godt og grundig brugt de 8½ år, hvor de har siddet på regeringsmagten til at køre Danmark i sænk. Var det en privat virksomhed udskiftede man ledelsen – lad os håbe, at den danske befolkning gør tilsvarende, når lejligheden kommer.

Formuen er formøblet. Det er således ikke 4 år siden vi ifølge daværende finansminister Thor Petersen snart ville kunne købe hele verden. Det er heller ikke 2 år siden, Anders Fogh i en nytårstale mente, den største risiko for Danmark var, at det kom til at gå for godt.

Der er kommet andre boller på suppen, som man siger og nu pointerer Lars Løkke, at det Regeringen forsøger, er at holde hovedet koldt og krudtet tørt. Det sker i form af: Konvergensprogram, spareplan og katastrofekurs. Det er således Regeringen svar på problemerne. Faktum er dog, at det er regeringens manglende rettidige omhu der er skyld i, at krisen har ramt så hårdt som den har i Danmark. For krisen har bidt sig fast og regningen – den sendes i stort omfang til kommunerne.

Nulvækst i 2011 og besparelser på 4 mia. i 2012 og 2013. Det er den regning, som kommunerne skal betale for Regeringens uansvarlige politik. Ifølge regeringens egne beregninger betyder det, at 8000 kommunalt ansatte skal finde sig et andet job. Ifølge kommunernes beregninger betyder det langt flere. Det vil komme til at gå ud over velfærden - allerede i 2011. "Nulvækst” lyder pænt. Men det virkelige ord er nedskæringer og det i et omfang, som vi aldrig nogen sinde har set. For kommunerne står med et stort udgiftspres, fordi der bliver flere ældre borgere og fordi det specialiserede socialområde vokser. Derfor betyder nulvækst, at serviceniveauet allerede i 2011 går mærkbart ned. Resultatet vil også blive stor nedgang i den private beskæftigelse, der er afhængige af offentlige bestillinger. Der gives ingen plads til den nære velfærd. Den borgernære service bliver det store offer i regeringens spareplan. Set med kommunale briller virker det som om Regeringen, holder både hoved og hjerte koldt. Og krudtet holdes heller ikke tørt, for så havde opskriften været reformer frem for nedskæringer.

Vi har at gøre med et historisk vælgerbedrag. En Regering, der giver ufinansierede skattelettelser og samtidig lover, at det ikke vil gå ud over velfærden. Jeg tror, at de skal have deres skolepenge tilbage. For vi andre ved jo godt, at når der kommer færre penge ind, ja – så mangler de penge i kassen. Jo, jo – på lang sigt, er pengene i kassen igen siger Claus Hjort og Lars Løkke. Det er nu det jeg kalder et lån. At skattelettelserne er givet til de bedst stillede danskere for lånte penge. Penge, som de har lånt af den almindelige dansker. Det er både uansvarligt og usolidarisk. 

I Billund Kommune skal der findes 30-50 mio. kr. i budgettet for 2011. Vi hører ikke til de vanskeligst stillede kommuner i landet. Men vi er dog en del af det udkants-Danmark, som der debatteres så meget om i disse dage. Vi må kæmpe for vores ret til at eksistere, vores ret til fortsat at være på landkortet som en kommune med både landdistrikter, små og lidt større byer. 30-50 mio. kr. er mange penge i en kommune af vores størrelse, med en gennemsnitsindkomst, der ligger under landsgennemsnittet og med et stagnerende indbyggerantal. Det vil kunne mærkes.  

”Pengene skal tjenes, før de kan bruges”, siger vore lokale Venstrefolk. Det er selvfølgelig rigtig nok, men i øvrigt fuldstændig i strid med den politik de fører, på landsplan. De ufinansierede skattelettelser er jo årsagen til de voldsomme nedskæringer, der ligger foran os. Det bliver borgmesteren der kommer til at føre sparekniven. Jeg – og mit parti -  frygter for den nære velfærd. De forhold vi må byde børnene, de ældre, de mange udsatte. Og jeg frygter for processen. Vores borgmester er ikke kendt for dialog, medinddragelse og medbestemmelse. Vi kan kun håbe, at han og Venstre har lært af de lussinger de fik ved sidste kommunalvalg.     

Vi skal alle i månederne fremover vise, at vi er mange, der ønsker en hverdag præget af gensidig respekt, forståelse og solidaritet. Og vi skal arbejde for, forringelserne kommer til, at gøre så lidt ondt, som muligt. I den kamp kan I hjælpe med læserbreve og høringssvar.

1.maj er en festdag. En festdag, hvor vi fejrer arbejdsbevægelsens sejrer. Det skal vi gøre i dag. Men det er også en dag, hvor vi skal huske hinanden på de mange kampe, vi fortsat mangler at vinde – ikke kun for vores skyld, men for det samfund vi ønsker at skabe’s skyld.

Vores børn vil måle, om vi har gjort det godt nok. Den tanke skal altid være i vores hoveder, når vi fastlægger de politiske ambitioner. Vi har kun vort land og vor kommune til låns. Og normalt når man låner noget, skal man afleverer tilbage i god stand. Vi har brug for, at der endelig kommer politisk lederskab, så vi kan aflevere et land og en kommune til vores børn og børnebørn, som vi er stolte af.  Vi skal derfor fastholde, styrke og udvikle velfærdssamfundet. Vi skal have fokus på fællesskabet og sørge for, at der fortsat er stærke hænder og varme hjerter, der kan hjælpe dem, der mister fodfæstet i ræset eller aldrig rigtigt kom med på vognen.

  
Fortsat god 1. Maj.

Har i øjeblikket 5.0 point givet af 3 læsere

  • Currently 5/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Min 1. maj tale på Engen i Grindsted 2008

torsdag, 1 maj 2008 21:46 by Gitte

1 maj 2008 

1 maj handler for mig om værdier – og om viljen til at kæmpe for de værdier. Det er især værdier som lighed og fællesskab, der har været bærende. 

Disse værdier har også været med til at skabe det samfund, som vi har i dag. Et samfund, der betegnes som et velfærdssamfund. Det velfærdssamfund er primært fagbevægelsens og socialdemokraternes projekt. Og det er et projekt, som vi kan være stolte af. Vi har skabt et samfund, der understøtter den enkelte, når han eller hun rammes af ledighed, sygdom eller andre sociale begivenheder. Et samfund, hvor der er skolegang til alle og hvor der tages hånd om de ældre og de svage. Det har kostet blod, sved og tårer. Det har krævet kampgejst og styrke. Det skal vi også huske hinanden på i dag – den 1. maj. 

Men vores visionen om øget lighed – ja den må vi i disse år se nedskudt. Her må vi erkende, at regeringen vil en anden vej. Det er uomtvisteligt, at forskellen mellem rig og fattig er vokset under Fogh’s regime. Magten og velstanden i Danmark 1. maj 2008 er uretfærdig og ulige fordelt.  

Fattigdomsproblemet har således været stigende siden 2001, hvor VK kom til magten. I Danmark er der pt. 196.000 fattige, hvor fattigdom defineres som det at leve for under 50 % af en normal (gennemsnitlig) indtægt. Og af de 196.000 fattige er den andel, der er fattige i mere end 3 år, steget fra 28.000 personer i 1997 til 46.000 i 2007. 

Samtidig lever flere børn i dag under fattigdomsgrænsen. I alt 60.000 børn lever i dag i fattigdom, hvor der var ca. 48.000 i 2001. De lever i familier, der ikke har råd til f.eks. sund mad og deltagelse i fritidsaktiviteter, ligesom deres kammerater. I tusindvis af børn vokser altså op med dårligere muligheder end deres kammerater. Dårligere muligheder for udvikle sociale netværk, arbejde med computer, få ernæringsrigtig mad mv. Det kan vi ganske enkelt ikke være bekendt! 

Tager vi flygtninge på starthjælp, så lider de og deres børn sociale og materielle afsavn, i en sådan grad, at det skader deres integration markant. Deres behov for tilstrækkelig og sund mad kan slet ikke kan blive opfyldt. Dårlig integration på arbejdsmarkedet og asociale tiltag som starthjælpen har betydet, at vi har fået en ny underklasse i Danmark - defineret alene ved sin etniske baggrund.  

Ydermere har en række udsatte grupper i det danske samfund i dag en tilværelse præget af livsvilkår, som almindelige danskere har svært ved at forestille sig. Det gælder eksempelvis hjemløse, alkoholikere, narkomaner og prostituerede. 

Er det den vej vi vil? Og er det noget vi kan være stolte af? Nej vel! 

Det danske samfund har udviklet sig til et af de rigeste samfund i verden. De seneste år har vi haft økonomisk opsving samt et overskud på ca. 70 milliarder kroner om året i statskassen. Men rigdom er jo ikke nok. Og vi må altså konstatere, at den borgerlige regering har brugt syv år ved magten til at øge uligheden i samfundet markant. Det er ikke Socialdemokratisk politik. Og vi må klart tage afstand fra det.

Op til valget i november 2007 struttede regeringen af økonomisk selvtillid og lovede, at der var plads til både velfærd og skattelettelser.  Inden valget  fik danskerne at vide, at den danske økonomi gik ufatteligt godt med bl.a. historisk lav arbejdsløshed, høje lønstigninger på det private arbejdsmarked og løfter om mere velfærd. Den daværende finansminister Thor Pedersen udtalte endda, "at snart kan vi købe hele verden." . Efter valget – blev der dannet ny regering og vi fik en ny Finansminister. Men det var bestemt ikke Løkken. Nu brugte regeringen i stedet ord som ”overophedning” og ”ansvarlighed”. Ord der slet ikke var nye for hverken Socialdemokrater eller andre danskere, vi havde nemlig hørt, hvad Nationalbankdirektøren sagde, da han i efteråret 2007 var ude og advare mod skattelettelser. Det var også derfor vi sagde, at man ikke både kan få velfærd og skattelettelser. Men vi skulle åbenbart først på den anden side af valget – før regeringen forstod, hvad nationalbankdirektøren og vi havde sagt.

Venstre kalder sig jo et ansvarligt parti. Regeringen har derfor også brugt de første måneder af 2008 på deres korstog mod uansvarligheden. Nu skal der oprettes ro og orden – efter at regeringen selv har været med til at øge overophedning ved at gennemføre skattelettelser – primært til gavn for de bedrestillede selvfølgelig. Korstoget er derfor sat ind overfor kommunerne og de offentligt ansatte.

Kommunalreformen har flyttet opgaver fra de tidligere amter til kommunerne og der har været en voldsom underfinansiering af de nye opgaver kommunerne har overtaget. Når kommunerne så oveni reformen skal leve med både skattestop og grænser for servicevækst, så er det svære betingelser, vi stilles over for. Samtidig har Finansministeren indført sanktioner overfor kommunerne efter parolen: Kan I ikke få de midler til at slå til, som vi stiller til rådighed for jer – ja så får I bare færre næste år.  

Det er da pædagogik, der er til at forstå! Og på den måde holder regeringen kommunerne i en spændetrøje og gør det hele tiden  vanskeligere og vanskeligere, at få det hele til at hænge sammen. Det kommunale selvstyre sættes under pres - samtidig med, at kommunerne tvinges til at gøre det beskidte arbejde med at foretage serviceforringelser og effektiviseringer. Ydermere kontrolleres kommunerne snart ihjel. Kære Anders, kære Lars: Lad kommunerne få fred. Lad medarbejderne få fred. 

I Danmark er vi heldige, fordi vi har offentlig ansatte, der er idealistiske, fagligt dygtige og gerne vil gøre en forskel. Vi ved imidlertid, at det i fremtiden vil blive svært, at få hænder nok. Når flere i de kommende år går ud af arbejdsmarkedet og færre kommer derind – ja så bliver en offentlig medarbejder en mangelvare. Samtidig er flugten fra jobs i den offentlige sektor ved at være at være mærkbar. Hvordan kan vi i det hele taget skabe en bedre velfærd, hvis der i fremtiden ikke er nogen, der vil arbejde med at levere den?.  

Den offentlige medarbejder er med i hele vores livsforløb – nærmest fra vugge til grav. Det er medarbejdere i den offentlige sektor, der passer os, når vi er små, underviser os, når vi skal i skole, tager sig af os, når vi bliver syge og passer os, når vi bliver gamle. Hvis vi synes, at vores liv er så meget værd, hvorfor vil vi så ikke give de mennesker, der følger os livet igennem nogle ordentlige arbejdsbetingelser? 

Vi er ganske simpelthen nødt til at forbedre arbejdsmiljøet i den offentlige sektor – ellers ender vi med slet ikke at have nogen offentlig sektor. Velfærd og arbejdsmiljø er i øvrigt ikke et spørgsmål om det ene på bekostning af det andet. Vi får den bedste hverdag for børnene, for de syge og for de ældre, ved at skabe et bedre arbejdsliv. Så lad os tage fat der. 

Et bedre arbejdsmiljø vil gøre det mere attraktivt at arbejde i den offentlige sektor. Men vi er altså også nødt til at se på lønnen. En lønstigning på 12,8 % over 3 år er historisk høj – er der blevet sagt. Jeg vil kalde det peanuts. Det retter IKKE op på forskellen mellem det private og det offentlige arbejdsmarked. Men det afhjælper, at forskellen ikke bliver uddybet.  I den private sektor steg lønnen alene 4,3 pct. fra fjerde kvartal 2006 til fjerde kvartal 2007.  

Så det er forståeligt, at FOA medlemmerne og andre i den offentlige omsorg i øjeblikket kæmper for bedre løn og bedre ansættelsesvilkår. Vi har i den forbindelse hørt i medierne, at den konservative Mads Lebæk forhandlingsleder fra KL til gengæld har svært ved at forstå, hvorfor FOA er i konflikt, når nu SOSU-assistenterne rent faktisk var blevet tilbudt 15% over 3 år. Urimeligheden heri er imidlertid indlysende for os andre – for hvem var det lige, der skulle betale? Pædagoger og dagplejemødre! 

Nej. Pengene må komme fra den Finansminister, der har holdt kommuner og regioner i et jerngreb i 7 år. Jeg vil derfor ønske de aktionerende al mulig held og lykke med det pres, de har lagt på de offentlige arbejdsgivere. Og jeg håber, at FOA’s forsøg i går på at få dialog i gang må lykkes. 

Danmark er et rigt land. Vi har råd – ikke bare til at bevare – men også til at udbygge velfærdssamfundet. Det er det, vi skal minde hinanden om i dag. 

Vi skal også minde hinanden om, at selvom rammerne er stramme, er der forskel på, om der lokalt sidder en IB eller en Socialdemokratisk borgmester, som vil gøre en forskel. 

Der er således stadig masser at kæmpe for. Så op på barrikaderne – og hold fanen højt hævet. Det her er vores dag.   

Rigtig god 1. maj.

Har i øjeblikket 4.8 point givet af 6 læsere

  • Currently 4,833333/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Tag til København Ib

onsdag, 16 april 2008 03:37 by Gitte

 Indeholdt i finansloven for 2008 er der en mekanisme med individuel modregning i bloktilskuddet for 2009 i tilfælde af, kommunerne under et overskrider de budgetterede drifts- og anlægsudgifter. Finansloven blev først vedtaget flere måneder inde i budgetåret, nemlig i april måned 2008. Da Billund Kommune ved årsskiftet overførte anlæg fra 2007 til 2008 er kommunen derfor nødt til udskyde anlægsinvesteringer fra 2008 til 2009 svarende til et beløb af ca. samme størrelsesorden. 

Selvom vi har mange og voldsomme investeringer liggende foran os er vi altså tvunget til at udskyde anlæg fordi vi har en regering, der ikke vil acceptere det kommunale selvstyre og som pålægger kommunerne helt urimelige sanktioner, hvis de ikke kan få de begrænsede midler de får stillet til rådighed til at slå til. Og det gør de efter parolen: hvis I har svært ved at få det til at løbe rundt med det vi stiller til rådighed – ja så giver vi jer bare endnu mindre næste år. Så kan I ”lære det - kan I”!  

Det er mere end beklageligt, at vi må udsætte vigtige investeringer. Regeringen har ikke set, hvor stærkt det går med opbygningen af Lalandia i Billund. Men det går stærkt og det er på høje tid, at vi får infrastrukturen omkring Billund projekteret og tilrettelagt.  At infrastrukturen omkring Billund fungere har ikke kun betydning for Billund Kommune. Vi – og regeringen - er nødt til at se det i et større perspektiv. Vores egen andedam må ikke begrænse vores udsyn og må ikke begrænse vores initiativer. Landets næststørste lufthavn ligger faktisk i vores kommune og folk skal kunne komme til og fra lufthavnen – det er Trekantsområdet afhængig af – det er hele den sydjyske region afhæng af.  

Økonomisk er infrastrukturen omkring Billund en stor mundfuld, der vil belaste kommunens budget i mange år frem. Og måske er det for stor en mundfuld for en kommune af Billunds størrelse, at løfte alene.  Det er i hvert fald et spørgsmål, man med rette kan rejse, når de betingelser regeringen stiller op er så begrænsende for os. Får vi ikke snart et regeringsskifte – ja så kan vi vel se frem til, indkørslerne til Lalandia er etableret i 2012 og at krydset Nordmarksvej/Åstvej  er færdigt i år 2018 – i hvert fald hvis der også de følgende år, kun  vil være råd til investeringer af samme størrelsesorden som i år.  

Det er også derfor, vi fra den Socialdemokratiske gruppe i byrådet har foreslået, at borgmesteren sætter sig ind i sin bil og kører en tur til København for at drøfte sagen med sine partikollegaer på Christiansborg. Billund Kommunes situation ER speciel. Både kommunens og investeringernes størrelse taget i betragtning og så det faktum, at vores udvikling, vores vejnet har afgørende regional betydning. Derfor siger den Socialdemokratiske gruppe: ”Ib, tag til København. Få lavet en særaftale, en dispensation, en aftale om medfinansiering – eller andet. Det eneste der er helt sikkert er, at bliver du herhjemme – så sker der i hvert fald ingenting”.

 

  

Har i øjeblikket 4.6 point givet af 7 læsere

  • Currently 4,571429/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

En aften med Villy

tirsdag, 1 april 2008 01:52 by Gitte

I går - mandag den 31. marts - var jeg sammen med en del andre til møde med Villy Søvndal på Ungdomsgården i Grindsted. Villy holdt oplæg om den politiske situation og efterfølgende var der stiftende generalforsamling i SF-Billund. Også som Socialdemokrat er det vigtigt at høre de budskaber, som SF's partformand kommer med. Og netop som Socialdemokrat er det jo samarbejdet til venstre, der skal bære et kommende regeringsskifte igennem.

Villy var, som altid, spændende at høre på og kom langt omkring - både i forhold til det landspolitiske og det lokalpolitiske. Som kommunalpolitiker hæftede jeg mig især ved 3 ting. For det første, at kommunernes økonomi på grund af straffesanktioner og lignende presses så hårdt som aldrig før og at det er vigtigt, at vi lokalpolitikere forstår at adressere den vrede, der vil komme fra befolkningen, det rette sted hen - nemlig til regeringen og Dansk Folkeparti. For det andet hæftede jeg mig ved, at et stærkt samarbejde mellem Socialdemokraterne og SF ikke bare er vigtigt, men også den eneste mulighed vi for øjeblikket har for at kunne vælte regeringen. Villy pointerede iøvrigt, at stemmer til SF ikke længere kun "tages" fra Socialdemokraterne, men også hentes fra Venstre og Dansk Folkeparti. Med de berømte ord: "nok er nok" findes der også i disse rækker utilfredshed med den voksende ulighed i det danske samfund. Og for det tredie hæftede jeg mig ved, at også Villy er enig med mig i, at vores nuværende regering på grund af den stigende bureaukratisering fjerner ressourcer fra centrale velfærdsområder. Jo mere bureaukrati, der er i ældreplejen, jo mindre tid er der til at drage omsorg om den ældre - tilvarende tages der tid fra både samvær og pædagogisk arbejde i forhold til vores børn i børnehaver og skoler. 

Det var alt i alt et par gode timer i samvær med Villy. Personligt oplevede jeg det imidlertid gennem en tågedis. Men det var ikke Villy's skyld. Årsagen er, at jeg har fået foretaget en øjenoperation, som gerne skulle betyde, at jeg kommer til at se bedre. For øjeblikket er mit udsyn imidlertid lidt søret, men ørene fejler heldigvis ikke noget........... 

Har i øjeblikket 4.7 point givet af 7 læsere

  • Currently 4,714286/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Tags:  
Kategorier:   Kommune | Økonomi | Folketingsvalg | Private tanker
Menu:   E-mail | Permalink