Gitte Ottosen
Politiker. Gruppeformand for Socialdemokraterne i byrådet i Billund Kommune
Gitte Ottosen

Rigtig godt nytår

onsdag, 30 december 2015 06:44 by Gitte

Snart rinder året 2015 ud og vi kan tage fat på endnu et år. Det er derfor tid til at sige tak, for året der gik. Tak for samarbejdet til politiske venner, venner der slet ikke er politiske, kommunens direktion og alle de andre ansatte, erhvervsliv og foreningsliv, frivillige sjæle og andre borgere, der gør en indsats.

Politisk har 2015 på mange måder været et godt år. Billund Kommune har ikke som mange andre kommuner skullet igennem store besparelser. Der har været plads til velfærdsudvidelser. Og som Byråd har vi i forbindelse med budgettet afsat et betydeligt beløb til børn og skole samt ældreområdet. Det er vigtige velfærdsopgaver for en kommune. Jeg håber, at midlerne i 2016 og fremadrettet vil bære frugt. Det er som jeg ser det en investering i fremtiden.

2015 var også året, hvor jeg fik en ny ven. En ven, der kommer fra Syrien. Han er det, vi i daglig tale kalder en flygtning. Vi forstår ikke altid hinanden – hverken sprogligt eller kulturelt. Men vi bliver begge hele tiden klogere på den verden og det samfund, vi lever i. Hans tilværelse er ikke let. Han er nu blevet familiesammenført med sin kone og sine 4 børn. Og der er ikke mange penge, at gøre godt med efter den nedsatte integrationsydelse. Savnet efter hjemlandet og familien er stort, og højest på ønskelisten står et job. Men hvordan får man et job i Danmark, når man ikke kan dansk? Og hvordan lærer man dansk, når man ikke er på en arbejdsplads, hvor man taler dansk, men på en sprogskole, hvor kammeraterne taler arabisk?  Og dog vil et job være det eneste, der kan sikre, at familien bliver en del af fællesskabet – ikke bare til gavn for min ven, men også for det danske samfund.

Mit store ønske for 2016 er, at vi i Danmark generelt – og i Billund Kommune specifik – bliver langt bedre til at skaffe job til flygtninge og andre, der er på kanten af arbejdsmarkedet. At vi vil opleve virksomheder, der står i kø for at tilbyde jobs til mennesker, der trænger til en chance og praktikpladser til de unge, der slet ikke har været på arbejdsmarkedet endnu. At vi alle vil tage et socialt ansvar og lærer kunsten, at række en hånd frem.

Min nye ven sagde forleden: ”Betragt mig som et menneske og ikke som en flygtning”. Jeg synes, det var meget smukt sagt. For i grunden er det jo det, det handler om. At vi skal betragte hinanden som mennesker.

Rigtig godt nytår til jer alle.

Vær den første til at give point

  • Currently 0/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Min 1. maj tale på Engen 2015

fredag, 1 maj 2015 06:18 by Gitte

Kære alle sammen. Tak for ordret. Tak for, at jeg, som gruppeformand for den socialdemokratiske byrådsgruppe, må stå her i dag. Og tak til fagbevægelsen fordi I igen i år, laver det her arrangement.

Det er en dejlig dag. Solen skinner, det er forår og tallene viser, at det går den rigtige vej - med Danmark. Selvom vejen for nogle har været hård, må vi alligevel godt have lov til at glæde os. For glæden rummer en erkendelse af, at livet er godt, at det er værd at leve - og en positiv forventning om fremtiden.

En fremtid, som vi alle har ansvar for at forme.

På landsplan, hvor valget nærmer sig med raske skridt, er det derfor vigtigt at kæmpe for at bevare regeringsmagten. Vi ved jo, at alternativet er, at overlade ansvaret for Danmarks ve og vel - og økonomi - til en mand, der ikke engang kan styre sin egen økonomi. Jeg må indrømme, at når jeg ser Lars Løkkes nye kampagnevideo på FB: ”Har du tre minutter – så kig med”, ja så kan jeg ikke lade være med at tænke på Faktas mangeårige slogans: ”Det tager kun 5 minutter, men vi vil så gerne, at du bliver lidt længere”. Det var en kampagne, der skulle fortælle, at den fortravlede familie hurtigt kunne få sine indkøb overstået i Fakta. Desværre tror jeg ikke, at der er ret meget vi hurtigt får overstået med lille Lars for bordenden.

Mit perspektiv er selvfølgelig kommunalt. Jeg ser på, hvad det vil betyde for os helt lokalt. Og her kan jeg ikke lade være med at frygte konsekvenserne af Venstres bebudede nulvækst. Det er jo ikke fordi, vi ikke har det svært allerede i dag. Svært ved at få råd til den nære velfærd.

Men nulvækst er en økonomisk spændetrøje, som år for år vil kræve nedskæringer i den offentlige sektor – besparelser i vores kommune. Jeg mener, at det er den forkerte vej. Vi har ikke brug for dårligere, men bedre velfærd. Vi skal ikke eksperimentere med færre hænder til vores ældre, syge, handicappede og børn. Jeg vil i dagens anledning derfor gerne citere vores statsminister, som til KL’s topmøde i marts udtalte: ”Hvis I synes det har været stramt med S ved roret - så bliver det meget værre med Lars Løkke”. Det håber jeg, at I alle tænker på, den dag krydset skal sættes. Og hvor jeg kun kan opfordre til, at I sætter det personligt og ved Troels Ravn.

Så for at bruge endnu et slogan, nemlig Danske Banks, så vil jeg gerne komme med endnu en opfordring – nemlig til Lars Løkke. Kære Lars, gør du nu det, du er bedst til, bliv du bare i hængekøjen.

Har I tre minutter, vil I i kampagnevideoen også se, at Venstre gerne vil byde udlændinge, der VIL Danmark velkommen. Men at de vil lukke af for udlændinge, der ikke vil. Den holdning, den formulering leder mig over til mit næste emne, nemlig begrebet næstekærlighed.

Et stort antal flygtninge banker i disse år på Danmarks dør og beder os om at lukke op. Millioner er på flugt fra krigszoner eller humanitære katastrofer. Især i Syrien, Irak og Sydsudan flygter folk fra overgreb og borgerkrig. Europa står over for det, der er betegnet som den største flygtningekatastrofe siden anden verdenskrig.

Hvad vil næstekærlighed være i den forbindelse? Ja, det vil være, at hjælpe mennesker i nød.

Næsten er vores nabo, mennesker vi mere eller mindre tilfældigt møder på vores vej, og som trænger til hjælp. Næstekærlighed er omsorg for andre mennesker – ansvarlighed for vores medmennesker. r vores næste i en verden, hvor, solidariteten skrumper og egoismen vokser?

Bortset fra enkelte radikaliserede elementer, så VIL alle som udgangspunkt Danmark – både herboende danskere og fremmede, som kommer hertil. Det er jeg overbevist om. Men det gælder for alle, at der kan ske noget i løbet af livet, som farver vores indstilling. Under alle omstændigheder betyder en god start, den rigtige forståelse for den kultur og det fællesskab man er en del af rigtig meget, når man skal integreres i et fremmed land. Derfor har vi også en særlig forpligtigelse til at tage godt imod de mange flygtninge, der i disse år kommer til Danmark. At udvise næstekærlighed. Det er vores ansvar og vores opgave at vise dem til rette. At fortælle dem, hvad der er rigtigt og forkert - i Danmark.

Desværre tales der mest om fejlslagen integration og negative konsekvenser ved at modtage flygtninge. Danskerne udviser faktisk langt mindre gæstfrihed over for mennesker på flugt end vores naboer i Sverige – selvom svenskerne tager imod seks gange så mange flygtninge som os.

Lad os prøve i stedet at tale om gevinster ved indvandringen. Det gode, det gør ved os, at hjælpe andre mennesker, at hjælpe folk på flugt. Den arbejdskraft vi snart kommer til at mangle i Danmark, de mange hænder der i disse år kommer hertil. Det er ikke bare munde, der skal mættes, men også hænder, der kan tage fat. Hvis vi tager vel imod. Hjælper tilrette og viser vejen.

Det er okay, at være bekymret. Men lad os passe på, at debatten ikke bliver fordrejet.

Kommuner er under pres. Og også i Billund Kommune, er det ikke uden problemer, at finde steder, hvor de nye flygtninge kan bo.

Det er også en opgave, at skaffe kontaktfamilier til de mange flygtninge. Helt almindelige mennesker, helt almindelige familier, der siger ja, til at hjælpe vores nye venner til rette. I 80’erne var det så populært, at være kontaktfamilie, at der her i Grindsted faktisk manglede flygtninge til de mange, der rakte hænderne frem. Tænk, hvis det kunne blive sådan igen.

Og tænkt, hvis ansvaret for hinanden det var noget vi udøvede i alle livets forhold. På arbejdspladser, i skoler, i sportsklubber. At hjælpe hinanden og at arbejde sammen er med til at skabe og styrke fællesskabet.

For når vi betragter alle som ”gode nok”. Når ingen er mere værd end andre. Og når indfaldsvinklen er, at der er plads til alle - så ser vi på menneskers ressourcer - fremfor begrænsninger. Og så er der - altid - en vej frem. Så bygger vi op, fremfor at bryde ned.

Tak for ordret og rigtig god 1. maj. 

 

Vær den første til at give point

  • Currently 0/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Mangfoldighed i ForeningsDanmark

søndag, 14 december 2014 06:10 by Gitte

Det er heldigvis sådan, at mangfoldigheden trives i det ForeningsDanmark, mange af os er så stolte af, at være en del af. Det betyder bl.a., at vores børn kan gå til fodbold og spejder og at vi selv kan dyrke vores interesser. Kommunen støtter foreningerne i form af aktivitetstilskud, driftstilskud og etableringstilskud, og Folkeoplysningsloven regulerer bestemmelserne om tilskud. Det er derfor både ubehjælpsomt og uheldigt, når Eva Bach fra Dansk Folkeparti i medierne fremturer med hvilke foreninger, Kommunen burde undlade at give tilskud til.

En forening skal godkendes som værende folkeoplysende for at få tilskud i henhold til Folkeoplysningsloven. Og Fritidsrådet SKAL godkende alle foreninger som værende folkeoplysende, såfremt deres vedtægter og aktiviteter ikke er i strid med Folkeoplysningsloven.

Når Eva Bach således beklager sig over, at de foreninger hendes egne børn er medlem af, ikke kan få tilskud, så kunne det tyde på, at deres vedtægter og aktiviteter er i strid med Folkeoplysningsloven.

Og når Eva Bach yderligere mener, at udlændinge ikke skal kunne få støtte til deres foreninger, så er det altså ikke Billund Kommune, men Folkeoplysningsloven der siger, at det kan de, hvis vedtægter og aktiviteter lever op til kravene.

Der foregår en stor integrationsfremmende indsats i mange af de frivillige foreninger, som med stor dygtighed rummer børn og unge af mange forskellige nationaliteter. Det bør også Dansk Folkeparti bakke op om – uden at pege fingre af andre, som i øvrigt holder sig indenfor Folkeoplysningslovens rammer.

Vær den første til at give point

  • Currently 0/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Integrationsindsats

søndag, 14 december 2014 06:05 by Gitte

Indlæg i JV, VAF og ugeaviserne i ige 51 2014

Integrationsindsatsen i Billund Kommune har høj prioritet for Beskæftigelsesudvalget. Vores udgangspunkt er, at ikke-etniske danskere skal være en del af det danske fællesskab, da det er vejen til livskvalitet og fodfæste på arbejdsmarkedet. Selvforsørgelse må være målet – for os alle. Vejen hertil kan imidlertid være lang, hvis man er placeret i en fremmed kultur, har voldsomme traumer med sig i bagagen og arbejdsmarkedet ikke er tilstrækkeligt åbent.

Integrationspuljen er afsat til at fremme integrationen og ideen er, at få pengene ud at arbejde der, hvor den egentlige integration finder sted. Det er der, hvor mennesker mødes, at vi lærer af hinanden og at relationer opbygges og styrkes. Eva Bach fra Dansk Folkeparti har ikke helt samme opfattelse og stiller i medierne spørgsmål ved, om der virkelig er behov for at integrere med-borgere, der allerede har boet her i flere år. Hertil må jeg sige, at det er der i højeste grad brug for. Virkeligheden taler sit tydelige sprog. Nettoledigheden er ifølge tal fra Danmarks Statistik således 3,1% for borgere i den erhvervsaktive alder med dansk oprindelse mod 5,7% for borgere med ikke-vestlig oprindelse. Tilsvarende får drenge og piger med dansk oprindelse højere karakterer ved folkeskolens afgangsprøver end indvandrere og efterkommere. Samtidig ved vi også, at mange – selv efter en del år her i landet - stadig ikke har lært at tale sproget. Så der er fortsat brug for mange integrationsfremmende foranstaltninger.

I Beskæftigelsesudvalget har vi i år valgt, at bruge Integrationspuljen bredt og alsidigt. Dels på virksomhedsrettet kulturel læring gennem leg. Dels på at etablere fællesskaber og knytte bånd på tværs af kulturer gennem afholdelse af en stor fest i kommunen. Og dels på at støtte aktiviteter – herunder modersmålsundervisning - i Tamilsk Samordningsudvalg. Man kan altid diskutere, om modersmålsundervisning er integrationsfremmende eller ej. Imidlertid peger rigtig mange undersøgelser på, at et godt udviklet modersmål er den bedste forudsætning for at lære dansk og andre fag.

Integrationspuljen bruges således ikke til at bygge parallel samfund op, men på at integrere de borgere, der har en anden oprindelse end dansk så godt som muligt.

Vær den første til at give point

  • Currently 0/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Budget 2015 opruster på beskæftigelsesområdet

fredag, 10 oktober 2014 05:36 by Gitte

Indlæg i JV, VAF og ugeaviserne i uge 42 2014

I det budget, som byrådet netop har vedtaget, er der en klar oprustning på beskæftigelsesområdet. Det ses bl.a. ved, at der er afsat ressourcer til en styrkelse af den virksomhedsrettede indsats. Dialogen og samarbejdet med vores lokale virksomheder er nemlig helt afgørende, når vi skal skaffe job til ledige på enten dagpenge eller kontanthjælp. Det er også vejen frem, når vi skal fremskaffe den arbejdskraft, virksomhederne fremadrettet har behov for. Det handler dels om synliggørelse af jobåbninger, til gavn for både ledige og virksomheder, og det handler om, at uddanne og præge de unge i retningen af fremtidens arbejdsmarked.

Når den virksomhedsrettede indsats styrkes er det samtidig målet, at kunne få etableret flere virksomhedscentre på virksomhederne. Virksomhedscentrene er primært til gavn for de mest udsatte af vores borgere, der således vil indgå i opgaveløsninger på de konkrete virksomheder. Hensigten er, at skaffe mennesker på kanten af arbejdsmarkedet beskæftigelse gennem et praktikforløb, hvor der er en mentor tilknyttet.

I budget 2015 er der også afsat midler til yderligere 10 kommunalt finansierede EGU-praktikpladser. EGU-elever tager deres skoleophold på Produktionsskolen, mens praktikdelen finder sted på en privat eller offentlig arbejdsplads.  

Oprustningen på beskæftigelsesområdet hænger sammen med den Beskæftigelsesplan, byrådet godkendte i september måned. De mange intentioner i Beskæftigelsesplan 2015 ville således vanskeligt kunne gennemføres, hvis ikke Byrådet havde godkendt styrkelsen af især den virksomhedsrettede indsats. Så det er dejligt, at budgettet nu er faldet endeligt på plads med godkendelse af V, DF og S.

Vær den første til at give point

  • Currently 0/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Min 1. maj tale på Engen 2014

torsdag, 1 maj 2014 11:29 by Gitte

Kære alle sammen. Tak for ordret. Tak for, at jeg, som gruppeformand for den socialdemokratiske byrådsgruppe, må stå her i dag. Og tak til fagbevægelsen fordi I igen i år, laver det her arrangement.

1.maj signalerer rigtig mange ting for alle os, der er til stede her i dag. Historien fortæller os, at dagen er en kampdag og en festdag. Og dagen markerer, at når mennesker virkelig vil, så kan der opnås resultater. Derfor er 1. Maj også en dag til eftertænksomhed. Det er tid til et servicetjek af de normer og værdier, vi basere vores samfund på.

Jeg vil derfor gerne bringe kampen for større lighed i spil. Den kamp har altid været en socialdemokratisk kamp, det har været venstrefløjens kamp og fagbevægelsens kamp. Men kampen har haft svære ods i de seneste år. Det er nemlig gået den forkerte vej.

Fra perioden 2005 til 2012 er Danmark således det vesteuropæiske land, hvor uligheden er steget mest. Fra at have positionen som verdens mest lige land, så er vi i dag kun det 14. mest lige land i Europa.

Antallet af fattige er steget – og ikke mindst er antallet af fattige børn steget. Uligheden kommer også til udtryk i vores levealder. Der er i dag næsten 10 års forskel på, hvor gamle vi kan forvente at blive, alt efter om vi kan betegnes som nogen af de rigeste, eller nogen af de fattigste i Danmark. Faktisk er postnummeret helt afgørende for, hvor gamle vi bliver.

Så det må være på sin plads, at bringe kampen mod ulighed op på en 1. maj. Det er imidlertid en kamp, der ikke alene afgøres af kroner og øre. Vejen frem handler også om, at føre værdikamp mod de normer og holdninger, der retfærdiggør og fordrer uligheden. Jeg har i dag valgt at hæfte mig ved: Eksklusion, middelmådighed og snæversyn.

Eksklusion. Når danske arbejdspladser ikke i tilstrækkelig grad tør åbne op for arbejdskraft, der er anderledes. For mennesker der har et handicap, en anden hudfarve eller bare ikke er, ligesom vi andre. Når man ikke tør tage et socialt ansvar og sige, at mangfoldighed er en styrke. Så ekskluderer vi. Mennesker sættes i bås ud fra devisen: du er ikke god nok. Og jo længere tid, et menneske ekskluderes og holdes ude, jo længere er vejen ind på arbejdsmarkedet. At kunne hjælpe sine børn på rette vej er alt andet lige lettere, når man selv er en del af et arbejdsfællesskab. Derfor er kampen mod eksklusion en del af kampen mod ulighed.

Middelmådighed. Når mennesker ikke formår, at stræbe efter noget, der er bedre. Når de unge ikke synes, det er nødvendigt, at nå længere end far og mor. Når tankerne på vestjysk vis, bestandig kredser om, hvorvidt det kan svare sig. Ja, så bliver kampen mod ulighed en kamp, vi aldrig kan vinde. Det der gennem årtier har drevet menneskeheden. Har gjort, at vi generation efter generation hele tiden har oplevet, at være bedre uddannet end den forrige. Det, der har udviklet Danmark. Ja, det har været kampen for et bedre liv. Vi ved, at uddannelse rykker, når vi skal bryde den sociale arv. At uddannelse er helt afgørende. Men man kan ikke uddanne folk, der ikke selv vil det. En uddannelse er ikke noget man får, det er noget man tager. Og det kræver blod sved og tårer. Derfor er det nødvendigt, at ville det. Og derfor er kampen mod middelmådighed også en del af kampen mod uligheden.

Snæversyn. Når vores syn på andre mennesker begrænses af vores egne normer og værdier. Når vi ikke ser mennesket bag etiketten ”ledig”, ”kontanthjælpsmodtager”, ”førtidspensionist”, ”plejehjemsbeboer” eller andet. Når vi dømmer folk ude, som i x-factor eller reality-programmerne med betegnelsen: ”du’r ikke”. Ja så får vi slet ikke set de ressourcer, det enkelte menneske har. Vi stirrer os blind på begrænsningerne og piller folk ned, frem for at bygge dem op. Vi betragter de ledige, som dovne arbejdsløse. Derfor er kampen mod snæversyn også en del, af kampen mod uligheden.

Måske synes I, at jeg er kontroversiel. At provokationerne er lige skrappe nok til en 1. maj, hvor vi jo lige skulle have det så rart. Men, der er altså meget, der ikke er rart i disse dage. I kommunerne væltes vi over ende af reformer, der har store konsekvenser for vores borgere. Samtidig har vi økonomiske udfordringer, der holder os i en spændetrøje. Ja. Er det ikke svært, at være socialdemokrat?, er der mange, der spørger. Det skal jeg bestemt ikke lægge skjul på, at det er. Men jeg ved, at det også ville have været svært, under en VK-regering. De nødvendige reformer ville stadig skulle gennemføres, og det ville stadig være vores borgere, det gjorde ondt på. Samtidig føler jeg mig overbevist om, at indholdet i reformerne ville skubbe uligheden endnu mere i den forkerte retning.

Og de økonomiske udfordringer, ja de ville have været endnu større, fordi vi ikke kunne nøjes med en vækst i de offentlige udgifter på 0,6% men måtte leve med en 0-vækst.

Det redder jo heller ikke meget, at sætte sig i et hjørne, og begræde den situation man er i. Som byråd er vores opgave altid at administrere indenfor de rammer Regeringen stikker ud – og sådan er det, uanset Regeringens farve.

Foran os venter de kommende budgetforhandlinger. Og der skal vi for alvor administrer indenfor de udstukne rammer. Vi går som bekendt ind i forhandlingerne med en blå borgmester ved roret. Det gør vi fordi vælgerne ville det sådan. Fordi de belønnede den siddende borgmester for, at det går så godt i Billund Kommune. Går det virkelig så godt?, kan man måske spørge. På mange måder gør det. Vi oplever år, hvor  LEGO’s mange millioner luner i kassen og kan bruges til gode anlæg i kommunen. Er det så borgmesterens fortjeneste? Næppe.  Og det går jo heller ikke godt på alle måder. Faktisk er vi piv-fattige, når vi ser på, hvad vi får ind i indkomstskatter. Årsagen er, at vores lønindkomster ikke er så høje i kommunen. Er det så borgmesterens skyld? Nej. Selvom vi gerne ville, så kan vi ikke gøre ham ansvarlig for de problemer.

Men det er det set-up der er, og udfordringerne er store.  Som jeg sagde, så er meget svært i disse dage. Og kampen mod uligheden er vores allesammens kamp. Kampen skal finde sted i byrådet, på Christiansborg og i de danske hjem. For udviklingen kommer ikke af sig selv, hvis vi vil bryde den negative sociale arv. Det handler om at ændre de nuværende værdier i den retning, vi ønsker verden skal bevæge sig i.

Vores børn vil måle os på, om vi gjorde det godt nok. Den tanke skal altid være i vores hoveder. Vi kommer til at gøre os umage, vi kommer til at anstrenge os. For det er os, der sammen skal bære Danmark videre.

Tak for ordet og fortsat rigtig god 1. Maj.

Vær den første til at give point

  • Currently 0/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Hvor var Kim Godsvig i valgkampen?

lørdag, 23 november 2013 11:09 by Gitte

Indlæg i JV, VAF og ugeaviserne i uge 48, 2013

Socialdemokraterne gik som det eneste parti til valg på, at genetablere specialklasserne i Billund Kommune. Det gjorde vi, fordi vi mener, at beslutningen om at nedlægge specialklasserne i 2010 var forkert. Vi har derfor lige siden kæmpet imod beslutningen. Sidst stillede vi i januar 2013 et forslag i byrådet om at genetablere specialklasserne. På daværende tidspunkt støttede C vores forslag – resten af byrådet stemte imod. Under valgkampen tilkendegav De Konservative imidlertid klart det modsatte, nemlig at de ikke kunne gå ind for en tilbagerulning af beslutningen om at nedlægge specialklasserne.

Valget viste os desværre med al tydelighed, at vælgerne ikke var enige med S om at genetablere specialklasserne. 76,3% stemte således på partier, der ikke mente, specialklasserne skal genetableres. Vælgernes holdning hertil må vi tage til efterretning. Vi har således besluttet, at se fremad og fokusere på, hvordan vi kan få inklusionsindsatsen til at lykkes. Der blev afsat i alt 4,8 mio. kr. i budget 2014 til et kompetenceløft af lærere og pædagoger i folkeskolen. Som en del af konstitueringsaftalen med V og DF er vi yderlige blevet enige om, at tage stilling til eventuelle korrektioner i inklusionsprocessen på baggrund af den planlagte evaluering. Det er af allerstørste betydning for os, at alle kræfter sættes ind på at få løst inklusionsopgaven, og det vil vi arbejde ihærdigt for – også fremadrettet. Men vi må erkende, at vi ikke har flertallet til at genetablere specialklasserne. Hvis Kim Gosvig mener, det nu er vigtigt – hvor var han så i valgkampen?

Vær den første til at give point

  • Currently 0/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Enighed om budget

fredag, 13 september 2013 11:14 by Gitte

Indlæg i JV, VAF og ugeaviserne i uge 38/39 2013

Torsdag den 12. september blev der indgået budgetforlig for Billund kommune. Det er glædeligt, at valgkampen ikke fik lov til at stå i vejen for et fælles resultat, som alle partier kunne stå bag. Ligesom det for os er glædeligt, at der er rigtig mange socialdemokratiske fingreaftryk.  

Inklusionsopgaven fylder rigtig meget i skolerne, og området har haft vores bevågenhed, siden et flertal i byrådet besluttede, at nedlægge specialklasserne. For os er det derfor en grundsten i budgettet, at der afsat et betydeligt beløb til fagligt, at klæde skolernes lærere og pædagoger bedre på, til at løfte inklusionsopgaven. Konkret er der afsat 1,2 mio. kr. om året i 4 år. Herudover er flere af direktionens besparelsesforslag blevet trukket ud af budgettet igen. Områder, som vi allerede til 1. behandling af budgettet fremførte, vi ikke kunne acceptere, er således udtaget. De helt små børn skal ikke tidligere i børnehave, der kommer ikke turbo på de ældres toiletbesøg, besparelsen ved at hjemtage borgere er fjernet og Ungdomsskolen bevares som selvstændig institution.

Også flere nye tiltag, har fundet vej til budgettet. Bl.a. et forslag fra S om en bosætningskoordinator. Herudover bliver det iværksætterhus, S gik til valg på for 4 år siden, nu en realitet. Der afsættes en pulje på fritidsområdet til bl.a. leder- og træneruddannelse, der afsættes 1 mio. kr. om året til at forbedre den kollektive transport til ungdomsuddannelserne og der afsættes det hidtil største beløb i kommunens historie til udbygning af cykelstier. Alt i alt et godt resultat, som grundlag for kommunens arbejde de kommende år.

Har i øjeblikket 5.0 point givet af 2 læsere

  • Currently 5/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Elastik i metermål

søndag, 1 september 2013 11:05 by Gitte

Indlæg i JV, VAF og ugeaviserne i uge 35/36 2013

Når Klara Noer i sit læserbrev skriver, at der ikke er klasser på 31 elever på Søndre Skole vil mit svar være, at det er, som man betragter det. Spørgsmålet er således, om det tætte samarbejde, der er lagt op til mellem almen- og specialklasser, reelt kan betegnes som en sammenlægning – eller om det ikke kan. At sammenlæsningen i de forskellige timer skal finde sted, hvor det ”giver mening”, bliver således elastik i metermål. Det kan være alt fra nogle få timer til næsten alle timer. Det er derfor, jeg kalder det en sammenlægning. Antallet af elever der på den måde skal samarbejde, er ganske stort på enkelte årgange. På en årgang er det således 31 elever, hvor den ”samarbejdende klasse” består af hhv. 5 specialelever og 26 almenelever. Det er en stor klasse – selvom der foregår holddannelse afhængig af emne og fag.

Intentionen med byrådsbeslutningen om, at nedlægge specialklasserne på Søndre Skole var, at de nuværende specialklasseelever skulle fortsætte i deres klasser skolegangen ud. Når udviklingen nu er blevet en anden, håber jeg på trods af min bekymring, at resultatet bliver godt og at alle får noget ud af samarbejdet. Både specialbørnene og de andre børn i klasserne.      

Har i øjeblikket 5.0 point givet af 1 læsere

  • Currently 5/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Kan børnene magte det?

tirsdag, 20 august 2013 10:58 by Gitte
Indlæg i JV, VAF og ugeaviserne i uge 34/35 2013

I 2010 besluttede et flertal i byrådet at nedlægge specialklasserne på Søndre Skole. En beslutning den socialdemokratiske gruppe aldrig har lagt skjul på, at vi var imod. Vores udgangspunkt var dengang som nu, at inklusionen er gået for vidt. Nedlæggelsen af specialklasserne skal således sættes i relation til Folketingets mål om, at der i 2020 kun skal være 3%, der går i specialklasser. Set i det perspektiv er vi nemlig gået meget vidt i Billund kommune, idet målet allerede var nået dengang i 2010, hvor beslutningen blev taget, da kun 2,6% her i kommunen gik i specialklasse.

Da beslutningen blev taget, var der også enighed om, at de børn, der på daværende tidspunkt gik i specialklasse på Søndre Skole kunne fortsætte her resten af deres skolegang. Det kan derfor undre mig, at de specialklasser børnene har gået i, her ved starten af dette skoleår er blevet sammenlagt med andre ikke-specialklasser. I en enkelt klasse går der således 31 børn i klassen. Hvilket må siges at være en meget stor klasse og ikke mindst for børn, der kan have vanskeligt ved at klare samværet med mange mennesker på en gang.

Jeg kan ikke vide, på hvilket grundlag beslutningen om sammenlægning af klasser er taget. Jeg kan heller ikke vide, om det er en beslutning, børnene og forældrene har bakket op om og er glade for. Derfor har jeg også de bedste ønsker om, at det bliver en succes. Men jeg bliver nødt til at udtrykke min bekymring for, om børnene nu kan magte det? Og om de børn, der ikke kommer fra de tidligere specialklasser, fremover får de udfordringer, der skal til? Det har i hvert fald aldrig været intentionen, at specialklassebørnene skulle rives ud af deres vante rammer og sammenlægges med andre klasser.  

Har i øjeblikket 5.0 point givet af 1 læsere

  • Currently 5/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5