Gitte Ottosen
Politiker. Gruppeformand for Socialdemokraterne i byrådet i Billund Kommune
Gitte Ottosen

Ældremad

mandag, 28 februar 2011 13:44 by Gitte

Indlæg i Jyske Vestkysten, Vejle Amts Folkeblad og ugeaviserne i uge 8/9 2011

Siden 2007 har en af de varme kartofler i kommunen været maden til de ældre – herunder hvor den skal produceres og hvordan. En konsulentrapport beskriver nu en række valgmuligheder.

I den Socialdemokratiske byrådsgruppe ønsker vi at yde den bedst mulige service til vores ældre medborgere – både dem, der bor på plejecentrene og de hjemmeboende. Billund Kommune har i dag seks produktionskøkkener, nemlig på plejecentrene i Hejnsvig, Stenderup-Krogager, Sdr. Omme, Billund og på Fynsgade og Sydtoften i Grindsted. Hvis det står til os, så skal der produceres mad til egne beboere i disse køkkener, så længe de enkelte plejecentre eksisterer og køkkenerne er funktionsdygtige. Vi vil ikke være med til at lukke disse plejehjemskøkkener. Plejecentrene skal også kunne fortsætte med cafe-drift, såfremt det er økonomisk rentabelt.

Når vi taler om mad til hjemmeboende ældre, er vi pålagt at skulle harmonisere produktionen. Der skal være ens tilbud til alle i kommunen. Her prioriterer vi valgmuligheder og fleksibilitet højt. Dette vil kunne opnås ved en køle-vakuum-produktion. Der er i den forbindelse to valgmuligheder, enten en udvidelse af storkøkkenet ved Sydtoften eller en placering udenfor kommunen – svarende til, at Billund kommune indtræder i et kommunalt samarbejde og betaler for at blive medejer af et storkøkken i en anden kommune. Som udgangspunkt ser vi helst produktionen bevaret i kommunen. Vores endelige stillingtagen vil imidlertid afhænge af mulighederne for fleksibilitet og økonomi. Disse aspekter vil derfor indgå i vores drøftelser med resten af byrådet. I disse drøftelser vil vi også lægge vægt på, at den fremtidige madproduktion ses i sammenhæng med bolighandlingsplanen. Det er vigtigt, at vi vælger en model, der er fremtidssikret.

Har i øjeblikket 5.0 point givet af 2 læsere

  • Currently 5/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Min 1. maj tale på Engen i Grindsted 2008

torsdag, 1 maj 2008 21:46 by Gitte

1 maj 2008 

1 maj handler for mig om værdier – og om viljen til at kæmpe for de værdier. Det er især værdier som lighed og fællesskab, der har været bærende. 

Disse værdier har også været med til at skabe det samfund, som vi har i dag. Et samfund, der betegnes som et velfærdssamfund. Det velfærdssamfund er primært fagbevægelsens og socialdemokraternes projekt. Og det er et projekt, som vi kan være stolte af. Vi har skabt et samfund, der understøtter den enkelte, når han eller hun rammes af ledighed, sygdom eller andre sociale begivenheder. Et samfund, hvor der er skolegang til alle og hvor der tages hånd om de ældre og de svage. Det har kostet blod, sved og tårer. Det har krævet kampgejst og styrke. Det skal vi også huske hinanden på i dag – den 1. maj. 

Men vores visionen om øget lighed – ja den må vi i disse år se nedskudt. Her må vi erkende, at regeringen vil en anden vej. Det er uomtvisteligt, at forskellen mellem rig og fattig er vokset under Fogh’s regime. Magten og velstanden i Danmark 1. maj 2008 er uretfærdig og ulige fordelt.  

Fattigdomsproblemet har således været stigende siden 2001, hvor VK kom til magten. I Danmark er der pt. 196.000 fattige, hvor fattigdom defineres som det at leve for under 50 % af en normal (gennemsnitlig) indtægt. Og af de 196.000 fattige er den andel, der er fattige i mere end 3 år, steget fra 28.000 personer i 1997 til 46.000 i 2007. 

Samtidig lever flere børn i dag under fattigdomsgrænsen. I alt 60.000 børn lever i dag i fattigdom, hvor der var ca. 48.000 i 2001. De lever i familier, der ikke har råd til f.eks. sund mad og deltagelse i fritidsaktiviteter, ligesom deres kammerater. I tusindvis af børn vokser altså op med dårligere muligheder end deres kammerater. Dårligere muligheder for udvikle sociale netværk, arbejde med computer, få ernæringsrigtig mad mv. Det kan vi ganske enkelt ikke være bekendt! 

Tager vi flygtninge på starthjælp, så lider de og deres børn sociale og materielle afsavn, i en sådan grad, at det skader deres integration markant. Deres behov for tilstrækkelig og sund mad kan slet ikke kan blive opfyldt. Dårlig integration på arbejdsmarkedet og asociale tiltag som starthjælpen har betydet, at vi har fået en ny underklasse i Danmark - defineret alene ved sin etniske baggrund.  

Ydermere har en række udsatte grupper i det danske samfund i dag en tilværelse præget af livsvilkår, som almindelige danskere har svært ved at forestille sig. Det gælder eksempelvis hjemløse, alkoholikere, narkomaner og prostituerede. 

Er det den vej vi vil? Og er det noget vi kan være stolte af? Nej vel! 

Det danske samfund har udviklet sig til et af de rigeste samfund i verden. De seneste år har vi haft økonomisk opsving samt et overskud på ca. 70 milliarder kroner om året i statskassen. Men rigdom er jo ikke nok. Og vi må altså konstatere, at den borgerlige regering har brugt syv år ved magten til at øge uligheden i samfundet markant. Det er ikke Socialdemokratisk politik. Og vi må klart tage afstand fra det.

Op til valget i november 2007 struttede regeringen af økonomisk selvtillid og lovede, at der var plads til både velfærd og skattelettelser.  Inden valget  fik danskerne at vide, at den danske økonomi gik ufatteligt godt med bl.a. historisk lav arbejdsløshed, høje lønstigninger på det private arbejdsmarked og løfter om mere velfærd. Den daværende finansminister Thor Pedersen udtalte endda, "at snart kan vi købe hele verden." . Efter valget – blev der dannet ny regering og vi fik en ny Finansminister. Men det var bestemt ikke Løkken. Nu brugte regeringen i stedet ord som ”overophedning” og ”ansvarlighed”. Ord der slet ikke var nye for hverken Socialdemokrater eller andre danskere, vi havde nemlig hørt, hvad Nationalbankdirektøren sagde, da han i efteråret 2007 var ude og advare mod skattelettelser. Det var også derfor vi sagde, at man ikke både kan få velfærd og skattelettelser. Men vi skulle åbenbart først på den anden side af valget – før regeringen forstod, hvad nationalbankdirektøren og vi havde sagt.

Venstre kalder sig jo et ansvarligt parti. Regeringen har derfor også brugt de første måneder af 2008 på deres korstog mod uansvarligheden. Nu skal der oprettes ro og orden – efter at regeringen selv har været med til at øge overophedning ved at gennemføre skattelettelser – primært til gavn for de bedrestillede selvfølgelig. Korstoget er derfor sat ind overfor kommunerne og de offentligt ansatte.

Kommunalreformen har flyttet opgaver fra de tidligere amter til kommunerne og der har været en voldsom underfinansiering af de nye opgaver kommunerne har overtaget. Når kommunerne så oveni reformen skal leve med både skattestop og grænser for servicevækst, så er det svære betingelser, vi stilles over for. Samtidig har Finansministeren indført sanktioner overfor kommunerne efter parolen: Kan I ikke få de midler til at slå til, som vi stiller til rådighed for jer – ja så får I bare færre næste år.  

Det er da pædagogik, der er til at forstå! Og på den måde holder regeringen kommunerne i en spændetrøje og gør det hele tiden  vanskeligere og vanskeligere, at få det hele til at hænge sammen. Det kommunale selvstyre sættes under pres - samtidig med, at kommunerne tvinges til at gøre det beskidte arbejde med at foretage serviceforringelser og effektiviseringer. Ydermere kontrolleres kommunerne snart ihjel. Kære Anders, kære Lars: Lad kommunerne få fred. Lad medarbejderne få fred. 

I Danmark er vi heldige, fordi vi har offentlig ansatte, der er idealistiske, fagligt dygtige og gerne vil gøre en forskel. Vi ved imidlertid, at det i fremtiden vil blive svært, at få hænder nok. Når flere i de kommende år går ud af arbejdsmarkedet og færre kommer derind – ja så bliver en offentlig medarbejder en mangelvare. Samtidig er flugten fra jobs i den offentlige sektor ved at være at være mærkbar. Hvordan kan vi i det hele taget skabe en bedre velfærd, hvis der i fremtiden ikke er nogen, der vil arbejde med at levere den?.  

Den offentlige medarbejder er med i hele vores livsforløb – nærmest fra vugge til grav. Det er medarbejdere i den offentlige sektor, der passer os, når vi er små, underviser os, når vi skal i skole, tager sig af os, når vi bliver syge og passer os, når vi bliver gamle. Hvis vi synes, at vores liv er så meget værd, hvorfor vil vi så ikke give de mennesker, der følger os livet igennem nogle ordentlige arbejdsbetingelser? 

Vi er ganske simpelthen nødt til at forbedre arbejdsmiljøet i den offentlige sektor – ellers ender vi med slet ikke at have nogen offentlig sektor. Velfærd og arbejdsmiljø er i øvrigt ikke et spørgsmål om det ene på bekostning af det andet. Vi får den bedste hverdag for børnene, for de syge og for de ældre, ved at skabe et bedre arbejdsliv. Så lad os tage fat der. 

Et bedre arbejdsmiljø vil gøre det mere attraktivt at arbejde i den offentlige sektor. Men vi er altså også nødt til at se på lønnen. En lønstigning på 12,8 % over 3 år er historisk høj – er der blevet sagt. Jeg vil kalde det peanuts. Det retter IKKE op på forskellen mellem det private og det offentlige arbejdsmarked. Men det afhjælper, at forskellen ikke bliver uddybet.  I den private sektor steg lønnen alene 4,3 pct. fra fjerde kvartal 2006 til fjerde kvartal 2007.  

Så det er forståeligt, at FOA medlemmerne og andre i den offentlige omsorg i øjeblikket kæmper for bedre løn og bedre ansættelsesvilkår. Vi har i den forbindelse hørt i medierne, at den konservative Mads Lebæk forhandlingsleder fra KL til gengæld har svært ved at forstå, hvorfor FOA er i konflikt, når nu SOSU-assistenterne rent faktisk var blevet tilbudt 15% over 3 år. Urimeligheden heri er imidlertid indlysende for os andre – for hvem var det lige, der skulle betale? Pædagoger og dagplejemødre! 

Nej. Pengene må komme fra den Finansminister, der har holdt kommuner og regioner i et jerngreb i 7 år. Jeg vil derfor ønske de aktionerende al mulig held og lykke med det pres, de har lagt på de offentlige arbejdsgivere. Og jeg håber, at FOA’s forsøg i går på at få dialog i gang må lykkes. 

Danmark er et rigt land. Vi har råd – ikke bare til at bevare – men også til at udbygge velfærdssamfundet. Det er det, vi skal minde hinanden om i dag. 

Vi skal også minde hinanden om, at selvom rammerne er stramme, er der forskel på, om der lokalt sidder en IB eller en Socialdemokratisk borgmester, som vil gøre en forskel. 

Der er således stadig masser at kæmpe for. Så op på barrikaderne – og hold fanen højt hævet. Det her er vores dag.   

Rigtig god 1. maj.

Har i øjeblikket 4.8 point givet af 6 læsere

  • Currently 4,833333/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

Det er ikke "løkken", når det kommunale selvstyre sættes under pres

lørdag, 15 marts 2008 09:02 by Gitte

For alle os, der torsdag-fredag deltog i KL's årsmøde i Ålborg står det nu helt klart, at ikke nok med, at de lokalpolitiske rammer er blevet meget snævre - der er desværre heller ikke meget håb forude.

"Det er ikke en opgave for den enkelte kommune, at definere den overordnede økonomiske politik - det er Folketingets opgave", bekendtgjorde Lars Løkke som forklaring på, hvorfor det kommunale råderum indskrænkes mere og mere i kommunerne.  Og selvfølgelig har han ret i, at det er Folketingets opgave, at definere den overordnede økonomiske politik. Men selvom det er sådan, virker det jo alligevel ikke indlysende, at regeringen først skal have lov til, at definere de ressourcer, vi har til rådighed dernæst , hvilke opgaver vi skal løse og herefter bestemme, hvordan vi skal straffes, når hverdagen med al sin gru viser os, at pengene ikke slår til. Der skal være sammenhæng mellem de midler, som den enkelte kommune har til rådighed og de opgaver, som kommunen skal løse - alt andet virker urimeligt.

Kommunerne er aldrig blevet kompenseret tilstrækkeligt for de mange udgifter, der fulgte i kølevandet på Strukturreform og kommunesammenlæg. Alt dette betød nemlig mange nye opgaver, som kommunerne måtte "effektivisere" sig til at kunne løse. Herefter kom så et folketingsvalg ind af bagdøren i efteråret 2007 hvor Venstre, Konservative samt DF følte sig nødt til at bringe flere nye opgaver ind i kommunerne - opgaver der nu var en del af Kvalitetsreformen. Og forud var vi alle blevet lovet skattelettelser - så hvor skulle pengene komme fra til alle de nye opgaver? Såvel skattelettelser som kvalitetsreform handlede vel ene og alene om genvalg og begrebet vælgerbedrag er af flere blevet brugt i den sammenhæng.

Når man således har gennemført skattelettelser samtidig med, at man har påført kommunerne flere opgaver og så - efter valget - siger: Desværre økonomien er overophedet og vi har ikke råd til at kompensere jer for de mange opgaver I er blevet pålagt - ja så virker det utroværdigt. Ikke mindst set i sammenhæng med, at økonomien jo ikke er blevet mere overophedet i den forløbne periode. Nationalbankdirektøren var allerede forud for valget ude og kritisere regeringens oplæg til skattelettelser. Nej - økonomien er slet ikke blevet mere overophedet siden dengang - faktisk taler man i øjeblikket om, at dansk vækst er gået helt i stå og at afmatningen er i gang. Så argumenterne for at "holde igen" kan diskuteres.

Samtidig er regeringens sanktionspolitik overfor kommunerne udtryk for mistillid og for et ønske om, at holde kommunerne i et jerngreb. "Løkken" er lagt om halsen og "den røde løber er rullet ud til afvikling af det kommunale selvstyre", som Erik Fabrin KL's formand udtalte på årsmødet. En udtalelse fra en af Venstres egne, som nok burde give stof til eftertanke. Samme Erik Fabrin sagde også, at den nye Finansminister er "mere centralistisk end den gamle", hvilket også underbygger synspunktet om, at økonomien mere og mere diktres fra Christiansborg - og at kommunerne bare har at makke ret.

Socialdemokraternes "frihedsrettigeheder" til kommunerne er derimod udtryk for et helt andet menneskesyn. Et menneskesyn, der bygger på tillid. Samtidig klinger ordet "frihedsrettigheder" godt. De opgaver, som de enkelte kommuner står over for er forskellige - borgerne har ikke de samme behov alle steder i landet. Netop derfor skal vi have frihed, så vi i vores kommune kan løfte de opgaver, der knytter sig til vores kernevelfærd på en tilfredsstillende måde i forhold til borgerne.   

 

 

Har i øjeblikket 5.0 point givet af 7 læsere

  • Currently 5/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5

De første 100 dage med Billund Kommune

søndag, 1 april 2007 15:42 by Gitte

  Den 26. marts modtog  jeg og resten af byrådet en mail fra Jyske Vestkysten med følgende ordlyd:

  Kære byrådsmedlem

 Når vi har rundet påsken, er det 100 dage siden, at det nye Billund Byråd indledte arbejdet.  I den anledning vil JydskeVestkystens Grindsted/Billund-redaktion gøre en slags status. Derfor denne mail.

Vi inviterer alle byrådsmedlemmer til at svare på to spørgsmål om de første 100 dage med Billund Kommune.

Spørgsmålene: Hvad er gået godt i de første 100 dage, og hvad skal gøres bedre i fremtiden?

Vi beder jer svare pr. mail inden mandag den 2. april klokken 10.00, og vi anmoder om korte svar - maksimum 150 ord! Ikke nogen helt nem opgave, men med 25 svar er det nødvendigt med korte enheder. Vi bringer jeres svar i påsken.

Og her er svaret jeg skrev:

Vi kom rigtig godt fra start. Vi havde en god og frugtbar proces med visioner og mål for den nye kommune. Processen var præget af et godt og fornuftigt samarbejde hen over midten.  Kemien mellem os politikere, på tværs af partiskel, syntes jeg er god.  Det er vigtigt for det videre arbejde med vores nye kommune.

 

Desværre har der ved selve ”implementeringen” af de gode tanker været problemer. Det økonomiske grundlag viste sig at være elendigt. Regeringens udligningsreform straffede Billund Kommune hårdt. Vi har derfor haft en svær og ubehagelig budgetlægningsproces, præget af store besparelser som har ramt borgerne.  Samtidig har den praktiske sammenlægning af vores to kommuner vist sig at være vanskeligere end antaget. Det har bl.a. tæret på medarbejdernes kæfter. ”Klima-barometret” har ikke været i top på de to rådhuse og vi har som politikere desværre ikke været gode nok til at registrere dette i tide.

Har i øjeblikket 5.0 point givet af 4 læsere

  • Currently 5/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Tags:  
Kategorier:   Kommune | Kommunesammenlægning | Budget
Menu:   E-mail | Permalink

1. behandling af budget 2007

onsdag, 20 september 2006 15:08 by Gitte

Indlæg på byrådsmødet den 20. september 2006

Det budget vi i dag har til 1. behandling er et såkaldt 95%-budget og rummer store besparelser.  Det er besparelser inden for børne- og ældreområdet og i forhold til de unge. Stort set igen områder er gået fri – heller ikke de kommunale veje og vores grønne områder.   

Samtidig kan et samlet overskud på godt 9 mio. kr. på det skattefinansierede område ikke siges at være imponerende.  Vi skriver i vores visioner, at vi gerne vil være en udviklingskommune. At vi vil skabe betingelser i kommunen for forsat vækst, således vi kan tiltrække flere indkomster til dækning af dagligdagens servicebehov.  Hvordan er det lige vi får skabt råderum herfor, når vi har skåret så mange steder og alligevel kun har 9 mio. kr. til at klare uforudsete udgifter og takle en kommunesammenlægning, vi endnu ikke helt kan overskue?  Det er for at sige det mildt en rigtig skidt start for vores nye kommune. Men det er de betingelser vi har – og det er de betingelser, vi har haft at lægge et 2007-budget ud fra.  

Betingelserne er leveret af vores regering. Og det er urimelige vilkår, regeringen byder os. Først pålægger de os nye opgaver og herefter får vi ikke de penge, der skal til, for at løse opgaverne. 

Når der skal ske nedskæringer er der altid en risiko for, at det kommer til at gå uforholdsmæssigt meget ud over de svageste.  Derfor er det vigtigt for os som socialdemokrater, at de besparelser, som – nødvendigvis må finde sted – ikke kommer til at ramme helt skævt. Det er for os også vigtigt, at der bliver taget hul på at diskutere andre måder, at gøre tingene på.  Kun på den måde kan vi foretage et kvalitetsmæssig løft i kommunen og få skabt det nødvendige råderum, så vi på sigt kan blive en kommune, der tiltrækker nye virksomheder og borgere. Vi har indgået budgetforlig - ikke fordi vi gerne vil foretage besparelser, men fordi vi som et ansvarligt parti gerne vil have indflydelse. Derfor står vi ikke udenfor – men indenfor.  

Har i øjeblikket 5.0 point givet af 2 læsere

  • Currently 5/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Kategorier:   Kommune | Kommunesammenlægning | Økonomi | Budget
Menu:   E-mail | Permalink

Reform koster hver borger over 1000 kroner

tirsdag, 28 februar 2006 13:43 by Gitte


 

Det er konsekvensen af den kommunal- og udligningsreform, som regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale offentliggjorde i går sidst på dagen. Reformen kommer til at koste Ny Billund Kommune 29 millioner kroner, altså mere end 1000 kroner per indbygger. Gitte Ottosen, socialdemokratisk medlem af økonomiudvalget, er chokeret:
- Selv om der er åbnet op for nogle overgangsregler, så vil det meget hurtigt komme til at gøre ondt i Billund Kommune. Med regeringens skattestop er der alene besparelsesvejen tilbage. Og det vil gå ud over serviceniveauet på en helt kontant måde. Det er helt urimelige betingelser, den borgerlige regering hermed byder os, oven i købet med Radikal støtte, siger Gitte Ottosen, som forudser store serviceforringelser.

Har i øjeblikket 5.0 point givet af 2 læsere

  • Currently 5/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Tags:  
Kategorier:   Kommune | Kommunesammenlægning | Økonomi
Menu:   E-mail | Permalink

Ny udligningsreform rammer Ny Billund kommune hårdt.

mandag, 27 februar 2006 13:25 by Gitte
Pressemeddelelse
Kommunal- og udligningsreformen som regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale netop har offentliggjort, kommer samlet til at koste Billund kommune 29 mill. kr.  Til sammenligning får Varde kommune en gevinst på 49 mill. kr.

Gitte Ottosen, socialdemokratisk medlem af økonomiudvalget udtaler:
"Selv om der er åbnet op få nogle overgangsregler, så vil det meget hurtigt komme til at gøre ondt i Billund kommune. Med regeringens skattestop er der alene besparelsesvejen tilbage. Og det vil gå ud over serviceniveauet på en helt kontant måde. Det er helt urimelige betingelser den borgelige regering hermed byder os, oven i købet med Radikal støtte!" Gitte Ottosen håber nu at admistrationen hurtig får et samlet overblik over hvad det helt konkret betyder.
"Vi må så få det drøftet hurtigst muligt, og se nogle udspil på hvad der kan gøres. Problemet bliver jo ikke mindre ved at udskyde ubehagelige beslutninger - tværtimod" siger Gitte Ottosen.

Har i øjeblikket 5.0 point givet af 2 læsere

  • Currently 5/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Tags:  
Kategorier:   Kommune | Kommunesammenlægning | Økonomi
Menu:   E-mail | Permalink

Skattestigning - intet problem!

mandag, 6 februar 2006 04:38 by Gitte

 Jyske Vestkysten den 6. februar 2006

Det var lige før ovenstående var konklusionen i Jyske Vestkystens artikel om udligningsreformen i torsdagsavisen. Konsekvensen af en skatte stigning er til at overse, stod der. Nu er det ikke helt så enkelt.  For det første kan alene 80 % af ”de tabte penge” udskrives i ekstra skat. Så under alle omstændigheder skal der også findes besparelser.
Men her i Ny Billund kommune er situationen speciel.  Hvis sammenlægningsudvalget besluttede at hæve skatten med de maximale 0,79 %, så bliver det ikke en udgift på 764 kr. som JV skriver.  Der må være sket en fejl. I JV’s eksempel, med en husstands skattepligtig indkomst på 550.000 kr. er beløbet  godt 4.000 kr. ekstra. Men værre er, at kun 1/3 del af kommunens borgere, kommer til at betale næsten det hele. Nemlig de borgere som nu bor i Billund kommune. De samme borgere som i forvejen får deres skatteprocent forhøjet ved ægteskabet med Grindsted.  Skattestigningen ville så blive ca. 1,5 % for Billund og 0,4 % for Grindsted. Samlet ville vi få en kommuneskat på ca. 21.1 %. Den enkelte familie kan jo så selv regne ud hvad det betyder for dem.
Det er en voldsom stigning.  Og i øvrigt er en kommuneskat på over 21, ikke ligefrem noget som trækker nye virksomheder og borgere til kommunen.
Jeg mener det er helt urimelige betingelser, den borgerlige regering sammen med de Radikale har besluttet for Ny Billund kommune.  Men det er vist tydeligt for enhver politisk iagttager, at hele aftalen er et skrøbeligt korthus. Derfor er der nok ikke mange chancer for at få noget ændret. Sammenlægningsudvalget står derfor over for en ubehagelig, men nødvendig udfordring.

Har i øjeblikket 5.0 point givet af 2 læsere

  • Currently 5/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Tags:   ,
Kategorier:   Kommune | Kommunesammenlægning | Økonomi
Menu:   E-mail | Permalink

Give kan gøre Billund større

mandag, 21 marts 2005 17:52 by Gitte
Vejle Amts Folkeblad mandag den 21. marts 2005

Grindsted - Billund kommuner er som bekendt langt i fusionsforhandlingerne, en proces som tilsyneladende er foregået på en positiv måde. Vi er stærkt på vej til at få en ny kommune med ca. 27.000 indbyggere. En absolut lilleput i forhold til de megakommuner, som bliver vores naboer.

Men her - lige før - den fremtidige struktur bliver fastlåst for de næste 30 - 40 år - er der grund til at stoppe op, og tænke sig om endnu engang. Hvad var der lige, der skete. Sådan som jeg husker det, var Grindsted fra starten meget åben over for andre kommuner, hvilket også kom til udtryk på borgermødet i Lynghallen. Billund var nok noget mere lukket. Så skete der en hel masse ”bøvl” med Give. De planlagde bl.a. en folkeafstemning uden først at have en ordentlig dialog med Grindsted/Billund. I det hele taget vidste de ikke rigtig, hvad de ville, og man må vel sige, at byrådet i Give var uprofessionel i hele håndteringen af sagen.

Ovenstående er imidlertid sådanne ting, som ikke må afgøre den fremtidige struktur. Her bør man løfte sig op og se det hele lidt mere i helikopterperspektiv. Det er det, som indenrigsministeriet sammen med Thorkild Simonsen gør netop nu. Og kigger man ned fra helikopteren, så er den ny Billund kommune altså meget lille. Der kan med rette stilles spørgsmål ved, om en sådan kommune i fremtiden ville kunne løfte de opgaver som pålægges, og samtidig kunne skabe den tilstrækkelige udvikling for området.

Strukturkommissionen kom frem til, at de mest effektive kommuner vil være på omkring 40.000 indbyggere. Netop den størrelse, som Billund kommune ville kunne få, såfremt Give kommer med.

Får vi denne størrelse, vil kommunen også bedre kunne komme i betragtning f.eks. ved placeringen af de nye beskæftigelsescentre. Indvendingerne er jeg opmærksom på. Det bliver anført, at Give kommune har en økonomi og struktur, som ikke er fristende for Billund. Men alt det kan jo løses, når der kommer dygtige politikere i det nye byråd.

Jeg ved, at der er stærke kræfter i Give byråd, som ønsker, at der bliver en ny mulighed for at tilslutte sig Billund. Der er heller ikke megen tvivl om, at rigtig mange borgere i alle de tre gamle kommuner synes om ideen. Jeg ved, at indenrigsministeriet og Thorkild Simonsen gerne ser det.

Mit håb er derfor, at politikerne og specielt borgmestrene i Grindsted og Billund, endnu engang vil overveje sagen, og give fremtiden en bedre chance for vores nye kommune. Det er den nok vigtigste beslutning som de nogensinde kommer til at træffe.
Det kan nås endnu, sagen er ikke lukket!

Har i øjeblikket 4.0 point givet af 4 læsere

  • Currently 4/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Tags:  
Kategorier:   Kommune | Kommunesammenlægning
Menu:   E-mail | Permalink