Gitte Ottosen
Politiker. Gruppeformand for Socialdemokraterne i byrådet i Billund Kommune

Mig og mit liv

Jeg er Socialdemokrat, fordi jeg ønsker lige muligheder for alle – livet igennem

Jeg er 55 år gammel. Jeg er gift med en dejlig mand og havde - indtil sommeren 2008 - 4 mindst lige så dejlige børn. Dels to børn af ”egen avl” og dels to ”bonusbørn”. Jeg bor på landet med dyr og marker og masser af plads – og ikke mindst masser af arbejde. Og når jeg ikke er optaget af min fritid, så arbejder jeg på Erhvervsakademi SydVest i Esbjerg, hvor jeg underviser en flok unge mennesker.

Jeg er født i 1958 i en baggård i det indre Ålborg.. Min far var tømrer, men sad hver aften til langt ud på natten og læste. Han var nemlig i gang med en uddannelse som bygningsingeniør ved siden af jobbet. Siden hen flyttede vi til Vejle, hvor jeg boede det meste af min barndom tæt på vand og skov og natur.

Da jeg var 20 år gammel flyttede jeg tilbage til Ålborg for at tage min uddannelse. Det var dejlig langt hjemmefra, synes jeg dengang og samtidig i den by, hvor mine bedsteforældre boede, så det føltes alligevel trygt og rart.

Jeg tog i Ålborg en Cand. Oecon. uddannelse på universitetet og fik i øvrigt samme sted grundlagt mit politiske engagement. Det første år jeg studerede, meldte jeg mig således ind i Socialistisk Folkeparti og var i de fleste af de år, min uddannelse varede aktiv indenfor studenterpolitikken. Det var for mig vejen til indflydelse på min hverdag. Samtidig fik jeg herigennem lejlighed til at debatterer en lang række vigtige politiske emner. I en periode var jeg også med i SF’s kvindegruppe, men jeg må tilstå, at rigtig rødstrømpe, det har jeg aldrig været. Jeg mener, det er vigtigt, at få kvinder ind i bestyrelser og på topposter – både i det private erhvervsliv og i det offentlige – primært for at skabe en bedre ligevægt og anlægge en kvindelig synsvinkel i de beslutninger, der træffes. Men jeg mener ikke, det bør finde sted for enhver pris – den bedste mand (m/k) bør være den person, der skal sidde på posten.

I det sidste år af min uddannelse blev jeg mere og mere opmærksom på, at der var mange andre politiske aspekter, der var vigtige – end de studenterpolitiske. Jeg var blevet væsentlig klogere i løbet af min uddannelse og var til dels også påvirket af det job, jeg havde i min studietid som socialpædagogvikar på et ungdomshjem for døv/blinde. Jeg syntes ikke længere, at Socialistisk Folkeparti havde løsningerne på de problemer jeg så. Resultatet blev, at jeg meldte mig ud af Socialistisk Folkeparti. Siden da har jeg ved hvert eneste valg – uanset om det har været et folketingsvalg, et kommunalvalg eller valg til Europaparlamentet – stemt socialdemokratisk.

Da jeg var færdig med min uddannelse, rejste jeg til København for at få arbejde. Det var svært at få arbejde i starten af 80’erne, og Nordjylland var bestemt ikke lige stedet, at søge lykken. Mit første job var på en forskningsinstitution under Landbrugsministeriet. Her var jeg 1½ år hvorefter jeg fik arbejde i KOMGAS, der var de regionale naturgasselskabers interesseorganisation. Her havde jeg bl.a. et tæt samarbejde med kommunalpolitikere fra naturgasselskabernes bestyrelser og med Energiministeriet. Jeg var i KOMGAS i 5 år – indtil jeg mødte den mand, jeg efterfølgende blev gift med og fik børn med. Bent er jyde – solidt plantet i den ”jyske muld” og på ”den fædrene gård”. Så der var ikke andet at gøre, end jeg måtte pakke og sige farvel til kæresten og et ellers lovende karriereforløb for at flytte til Grindsted.

Det var næsten som at komme hjem igen! Det var dejligt at få luft under vingerne og mærke den jyske blæst. Men det var også svært, at flytte ind på en gård med en stor flok køer, som vi havde på daværende tidspunkt. Selvom jeg elsker dyr og har et godt tag på dem, var jeg uvant med arbejdet og kunne indimellem godt savne storbyens sorgløshed og muligheder. Det var også svært, at blive glad for et nyt arbejde, når jeg faktisk var rejst direkte fra drømmejobbet. Men kontakten med unge mennesker og interessen for det at undervise, har gjort mig mere og mere glad for jobbet på Erhvervsakademi Vest, som årene er gået. Det er et spændende job med ofte store omvæltninger. Uddannelsespolitisk har jeg samtidig været tæt på en række beslutninger, da jeg i en årrække har siddet som næstformand i Datamatikerlærerforeningens bestyrelse.

Og årene er gået hurtigt med de unge mennesker på jobbet og børnene i min hverdag – både mine bonusbørn og mine egne. Der har altid været gang i dem alle 4, så der har været noget at holde styr på – om ikke andet så i tankerne.

Min bonusdatter Mette er i dag 38 år og underviser på Erhvervsakademiet i Århus. Mette er gift med Mikkel, min ynglingssvigersøn, der også er webmaster på min hjemmeside. Mette og Mikkels hjernekapacitet byder altid på udfordringer og bare et par timer sammen med dem gør, at man kan blive "tanket op" til alle livets genvorligheder. I efteråret 2010 var Mette og Mikkel skyld i, at der skete noget helt fantastisk i vores liv, da de skænkede os vores første barnebarn. Lille Smilla er selvfølgelig hele familiens solstråle. 

Min bonussøn Anders nåede desværre kun at blive 27 år, da han den 13. juli 2008 blev dræbt i en tragisk motorcykelulykke. Savnet er ufattelig stort for os alle. Det at miste sit barn er nok det værste der findes. Og jeg ved, at vi alle vil være mærket af det, så længe vi lever. Anders var noget helt specielt og han nåede i sit korte liv langt mere, end de fleste andre vil komme til - selv i et langt liv. Hans egagement og glæde var smittende og jeg er utrolig taknemmelig for, at jeg opnåede at kende ham 18 ud af de 27 år. Anders var foregangsmand og hotelejer med stort H. Han ejede såvel Hotel Lyngheden som Hotel Fjordgården og Hotel Ansager.

Martin er 23 år, fyldt af ungdommens kræfter og engangement. Hænderne sidder godt på Martin, han kan bryde ned og bygge op - helt bogstaveligt. Med hensyn til både elarbejde og snedkerarbejde kan han mere end de fleste. Han er uddannet som tjener på Hotel Lyngheden, arbejdede siden hen som restaurantchef på Hotel Fjordgården og er i dag ansat på Henne Kirkeby kro. Herudover har han eget teambuilding firma sammen med sin ven Morten og er i gang med at bygge et mindre og - ikke mindst - et ældre landsted om, som han har købt. 

Cecilie er 18 år og går på gymnasiet i Grindsted efter et efterskoleophold på Ågård efterskole. I øjeblikket er hun imidlertid i USA, hvor hun går på high school. Det at skulle få en hverdag til at fungere uden min lille pige, har været rigtig svært. Jeg takker hver dag de højere kræfter for de elektroniske hjælpemidler der - trods alt - gør savnet til at bære. Men helt ærlig: hvad skulle vi have gjort uden mobil, mail, facebook og Skype? Cecilie er en rigtig dansemus og gymnastik-pige. Herudover er hun vild med, at bo på landet. Hun har haft mange dyr i tidens løb. Hun har elsket dem alle - meget mere, end jeg elskede at passe dem, når hun mistede interessen. Tidligere var målet at overtage Ansager Dyrhospital; ambitionerne har aldrig fejlet noget:-) For tiden taler hun mest om at blive journalist. Cecilie er som Bent og jeg også socialdemokrat. 

På gården er vi for flere år siden kommet af med køerne. Og i sommer kom jeg af med mine sidste heste. Hestene har været en stor del af mit liv de sidste 23 år. Jeg har redet dem, tilredet andre, passet og plejet dem og taget imod flere af dem som føl. Beslutningen var hård. Men jeg har måttet erkende, at 60 timers arbejde om ugen, hvilket har været situationen efter jeg kom i byrådet, ikke levner plads til ret mange fritidsinteresser. Og da Cecilie efterhånden har mistet interessen, ja så var det en beslutning, der måtte tages. Jeg har nu kun et par heste, som ikke er mine egne og derfor kun kræver ganske lidt - af mig. Jeg har altid syntes, det var dejligt, at kunne omgive sig med dyr, og der har som sagt været mange i tidens løb. Og så har vi gennem mange år været i gang med en større ombygning af stuehuset. Det tager lidt tid, når man gør alting selv. Og det er et projekt, der ikke rigtig vil tage en ende, da det som mange andre store projekter, har det med at ”gribe om sig”. F.eks. har det også været nødvendigt i mellemtiden at anlægge en sø og omlægge en vej. Ombygningen kan imidlertid også betragtes lidt som et beskæftigelsesprojekt for Bent - så han ikke kommer til at kede sig, det vil nemlig være helt forfærdeligt for ham at komme i den situation!

I forhold til Socialdemokraterne har jeg engageret mig rigtig meget i politik i de senere år. Jeg sidder i byrådet - hvor jeg blev valgt ind 1. gang i november 2005, 2. gang i 2009 og 3. gang i 2013. Jeg er gruppeformand for den sicialdemokratiske byrådsgruppe og i denne periode også formand for Beskæftigelsesudvalget.  Jeg prioriterer i mit politiske arbejde samarbejde højt og forsøger at bidrage til at gøre Billund kommune til en god kommune at bo i.