Gitte Ottosen
Politiker. Gruppeformand for Socialdemokraterne i byrådet i Billund Kommune

Socialdemokraternes talerør?

onsdag, 21 maj 2008 01:53 by Gitte

Læserbrev bragt i Jyske Vestkysten 

 

Den 20. maj bragte JV et indlæg fra Leif Krarup, Venstre under overskriften ”Det er da egentlig pudsigt”.  I indlægget beskyldes JV for at være en loyal partiavis, der fungerer som socialdemokraternes talerør, idet Leif Krarup skuffet konstaterer, at JV ikke længere kan kaldes en ”venstreavis”. Og hvor er vi da heldige med det! Der er landsdækkende venstre-aviser nok. Så lokal dækning, der er upartisk må være i alles interesse – også Venstres. 

 

Når jeg læser, hvad avisen bringer fra byrådsmøderne, ser jeg i øvrigt en del andre refereret end socialdemokrater. Jeg synes faktisk, at vi fra den socialdemokratiske gruppe kommenterer mange ting på møderne, som ingen af aviserne interesserer sig for. Men det er jo under alle omstændigheder sådan, at man skal sige noget på møderne, for at blive citeret. Og jeg er ked af at sige det, men her er der altså forholdsmæssigt flere byrådsmedlemmer fra de øvrige partier end fra Venstre, der deltager i debatten. Det kan der være mange årsager til, men sådan er det altså - ret objektivt set. Dette ville Leif Krarup også ved selvsyn kunne konstatere, hvis han overværede møderne.

Har i øjeblikket 4.8 point givet af 6 læsere

  • Currently 4,833333/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Tags:  
Kategorier:  
Menu:   E-mail | Permalink