Gitte Ottosen
Politiker. Gruppeformand for Socialdemokraterne i byrådet i Billund Kommune

Venstre ved man, hvor man har

søndag, 14 september 2008 02:03 by Gitte

Der er i hvert fald ingen tvivl om, at Venstre lokalt er lige nøjagtig der, hvor Venstre er landspolitisk. Den nye stil er nu, at man glad og gerne giver med den ene hånd, hvorefter man uden at kny, tager med den anden hånd.

 

Landspolitisk ser vi det ved, at regeringens uansvarlige skattelettelser - som vi jo alle ved, gavner de økonomisk bedst stillede – nu i finanslovudspillet følges op af en tvungen pensionsopsparing. Vi skal fremover være tvunget til at spare en procent op af vores løn. Det såkaldte SP-bidrag. En sådan skjult skat rammer skævt og vil især belaste de socialt og økonomisk svageste.

 

Argumenterne er, at det er nødvendigt, for at bremse privatforbruget. Et privatforbrug, der for rigtig mange i forvejen bremses helt tilstrækkeligt, af de stigende priser på brød, mælk og andre fornødenheder. Det er i øvrigt mindst et år for sent, at ville bremse privatforbruget. Den økonomiske vækst ER gået i stå.

 

Lokalt ser vi samme uansvarlige politik komme til udtryk i budgetforliget. Og det resulterer jo så desværre i ”kommunal discount”, som Ruth Lauridtsen fra Venstre betegner det. Til social- og sundhedsområdet gives der med den ene hånd, idet området tilføres 16 mio. kr. Penge, området i øvrigt slet ikke mærker, at de får, da det alene drejer sig om, at tilrette budgettet til det faktiske forbrug. Det kan man da kalde, at få ”tilført midler”.  Med den anden hånd pålægges området så at finde besparelser på 5 mio. kr. og en døgnportion mad til de ældre lægges skal stige med 10 kr. En omvendt Robin Hood kunne man fristes til at kalde forligspartierne. Og helt i denne – falske – Robin Hoods fodspor tages der lidt fra børnene og de unge også. SFO-taksten forhøjes således med 200 kr.  og det vil ikke længere være muligt, at tage en 10. klasse i kommunen med afgangsprøve.

 

Det er meget muligt, at man som ”byrådspolitiker ikke formår at sætte sig ind i, hvad budgetforliget egentlig indeholder”, men der er i hvert fald ingen tvivl om, at budgetforligets indhold kan forstås på flere måder..

Har i øjeblikket 5.0 point givet af 3 læsere

  • Currently 5/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Kategorier:   Kommune | Børn og unge | Økonomi | Budget
Menu:   E-mail | Permalink