Gitte Ottosen
Politiker. Gruppeformand for Socialdemokraterne i byrådet i Billund Kommune

Min 1. maj tale på Engen i Grindsted 2009

søndag, 3 maj 2009 05:24 by Gitte

1 maj 2009 

Det er en ære for mig, at holde tale 1. maj på arbejderbevægelsens traditionelle kampdag. En dag, der symboliserer den kamp, der siden 1890 har været en vigtig del af det danske samfund. Det har været en vigtig del fordi, der i alle de år, altid har været noget at kæmpe for. Nedsættelse af arbejdstiden, forbedring af arbejdsvilkårene, sikkerhed og sundhed på arbejdspladserne, udviklingen af den velfærdsmodel vi har i dag - for blot at nævne nogle af hjørnestenene i den årlange kamp.  

Da jeg for nøjagtig et år siden stod her sidst, havde vi økonomisk vækst i Danmark. Mange havde i perioden forud oplevet store lønstigninger, ligesom mange med tilfredshed havde oplevet, at friværdien i deres bolig var steget betydeligt. Siden 2004 og frem til starten at 2008 var alt bare steget  – forbruget, friværdierne, investeringerne og priserne. Det gik så godt med den danske økonomi, at vores Finansminister Thor Pedersen  mente, at vi engang ville kunne købe hele verden. 

Mange troede den 1. maj 2008, at træerne ville vokse ind i himlen – ikke mindst regeringen, som kun kunne se risikoen for overophedning som problem og brugte dette til at holde kommunerne i en spændetrøje og straffe dem, hvis de brugte flere penge, end de havde budgetteret. Men vi ved også godt, at dem, der tjente mest på højkonjunkturen – var dem, der i forvejen havde mest – netop dem med de højeste lønninger og de dyreste huse. Ligesom vi også godt ved, hvem der betaler i dag, hvor højkonjunkturen er vendt til lavkonjunktur. 

I dag taler vi nemlig om krise – og krisen betegnes ”Finanskrisen”. Et begreb, som pt. er det mest googlede på internettet. Det er også et begreb, som alle forstår betydningen af – eller rettere næsten alle – når vi lige undtager den tidligere statsministerfrue Anne-Mette. ”Jeg gider slet ikke høre om den finanskrise. Hvor er den?” sagde Anne-Mette jo som bekendt, alt mens hun skubbede danseskoene af fødderne. 

Men den er her, Anne-Mette. Også selvom Billund Kommune, hvad job angår fortsat befinder sig i lidt af et smørhul, så er Finanskrisen håndgribelig nok, for dem, som den er gået ud over - for dem, der er blevet arbejdsløse. Og her er Region Sydjylland sammen med Region Nordjylland de regioner, der uden sammenligning er hårdest ramt. På regionsplan – og landsplan er der således ingen tvivl om, at krisen er over os. Siden juni 2008, hvor ledigheden bundede med 47.000 fuldtidspersoner, er ledigheden steget til i alt 80.000 fuldtidspersoner. Hver uge mister mere end 1.000 danskere deres job. Desværre tyder alt på, at krisen bliver dyb og langvarig. Og at vi må indstille os på, at ledigheden blot vil blive forværret i årene fremover.

Regeringen har fra starten negliceret krisen og dens omfang. De kom for sent i gang og de gør fortsat ikke nok, for at løse de omfattende problemer, som det danske samfund står overfor. En egentlig vækstpakke – som Socialdemokraterne har forslået, med massiv modernisering af den offentlige sektor, omstilling og opkvalificering af lønmodtagerne – ja, det mener vores nye statsminister Lars Løkke Rasmussen ikke, der er brug for. Der er ikke behov, siger Lars Løkke, for Finanskrisen er slut til efteråret. Hvordan kan han være overbevist om det – når eksperterne påstår det modsatte – når alle økonomiske tegn peger på det modsatte? Hvor mange flere skal miste deres job, før regeringen begynder at tage problemet alvorligt?

Ellers har vi jo fået pakker nok – både før og efter jul. I oktober 2008 fik vi  den første Bankpakke og i januar 2009 den anden Bankpakke. For Bankerne har levet godt under højkonjunkturen. De har velvilligt stillet kapital til rådighed, så vi danskere har kunnet øge vores forbrug. Derfor måtte vi have et par bankpakker, som kunne hjælpe bankerne, så de kunne hjælpe den danske økonomi med at få sat gang i hjulene igen. Og i kølvandet herpå kom – i marts måned - Regeringens forårspakke. En pakke, der på ingen måde er et modsvar på krisen. Forårspakke 2.0 skaffer således kun job til ca. 5000 i 2009 og 7.000 i 2010. Til sammenligning har vi i de første to måneder af 2009 set en stigning i ledigheden på godt og vel 12.000 personer, hvilket sætter effekten af forårspakken i relief.

Skattereformen, som er en del af forårspakken giver mest til dem, der tjener mest - mens de lavtlønnede, dem i lejebolig, pensionisterne og folk på dagpenge ikke får så meget ud af skatteomlægningen. Samtidig giver skattereformen en markant højere gevinst til de nordsjællandske kommuner end til yderkantsområderne, herunder Billund Kommune. Konsekvensen er et Danmark, der bliver drejet endnu mere skævt, end det er i forvejen.

Og også i Billund Kommune, hvor borgerne ikke kommer til at mærke de store gevinster af skatteomlægningen - også her negliceres problemerne. ”Finanskrisen har her i kommunen kun gjort ca. 100 mennesker arbejdsløse”, sagde borgmesteren forleden glad ved uddeling af Erhvervsfremme-prisen, mens han helt undlod at fortælle, hvor mange virksomheder der pt. er på arbejdsfordeling. Når virksomhederne må skære, ved vi imidlertid godt, at det ofte er dem, der sidst kom ind på arbejdsmarkedet, der ryger først. Vi ved også, at en krise som den, vi oplever i øjeblikket stiller store krav til arbejdsmarkedet. Krav om, at arbejdskraften omskoles og uddannes. Og her må man som kommune og borgmester være på forkant. For vi har her – sandsynligvis – kun set en forsmag på en krise, der sammenlignes med 30’ernes depression.

Det er naivt at tro, at krisen kommer til at gå uden om vores kommune. Mange slagteriarbejdere fra Grindsted fik job på Vestas i Lem, da Dansih Crown i sin tid måtte lukke. I tirsdags hørte vi så, at Vestas fyrede 1275 medarbejdere i Danmark, fordi de flytter en del af produktionen til udlandet. Det vil også være naivt at tro, at det ikke vil kunne mærkes i Billund Kommune. 

I Billund Kommune neglicerer Borgmesteren således de problemer, der er kommet i kølvandet på Finanskrisen samt de problemer, vi desværre nok må forvente vil blive forstærket i perioden fremover. Borgmesteren ser ikke problemerne. Fuldstændig ligesom borgmesteren og hans bagland lukker øjnene, for så mange andre problemer i kommunen.  Venstre hører ikke medarbejderne på institutionerne og andre steder, når de siger, at nok er nok. De forstår ikke, at lange byggebehandlingstider er et problem for borgere og virksomheder. De forstår ikke behovet for cykelstier. Og de tror, at succes kan måles på, hvor mange undersøgelser, man kan få sat i gang.  

Da budget 2009 blev indgået lod Venstre-flertallet atter de svage stå for skud, da resultatet blev, at børnene og de gamle måtte betale for at økonomien kunne hænge sammen. Højere madpris og besparelser indenfor ældreområdet på 5 mio. kroner, det var prisen, de ældre måtte betale i vores kommune. Det er klart, at det skaber frustrationer. Frustrationer hos de ældre, der nu kun kan få gjort rent, hver 3. uge. Frustrationer hos personale og pårørende, som oplever, at tiden til omsorg er beskåret. 

Der er også andet personale, der i det forløbne år har måttet sande, at Venstre ved man, hvor man har, nemlig til højre for midten. Det er kommunens personale i Park og Vej afdelingen. Stærkt fremført af Venstre besluttede et flertal i byrådet, at udlicitere afdelingen. Den beslutning forstod de heller ikke, var i strid med ”Rammeaftalen om medindflydelse og medbestemmelse”. Spørgsmålet om et udbud havde aldrig været drøftet i MED hovedudvalget. Informationspligten var derfor ikke blevet overholdt. Overtrædelsen af Rammeaftalen viser desværre, at Venstre har meget lidt respekt for de aftaler, der er indgået med medarbejderne.  

Spørgsmålet er, hvorfor det sker gang på gang, at medarbejderne i vores kommune ikke tages alvorligt – at de ikke inddrages? Og hvorfor besparelserne gang på gang skal gå ud over de svageste?  Svaret er, at det er fordi, at Venstre ignorerer helt almindelige menneskers helt almindelige behov – behov for forståelse, værdighed og indflydelse. 

I Billund Kommune trænger vi derfor også snart til nogle pakker. Nogle pakker med gode servicetilbud til borgerne. Og kan I ikke levere sådanne pakker, så siger vi: ”pak sammen og gå hjem”. Lad nogle andre komme til. Lad os komme til. For vi tror, at vi kan gøre det bedre. Vi kan heller ikke gøre alle tilfredse, men vi kan tage fat på områder, der betyder noget. Vi kan lytte og vi kan give medarbejderne medindflydelse. Og vi kan sætte ind på at forbedre arbejdsmiljøet de steder, hvor der er brug for det. Vi skal genskabe anstændigheden, værdigheden og den grundlæggende tillid til det gode i alle mennesker.  

Uanset, om man er socialdemokrat, SF’er eller bare til venstre for midten, så synes jeg, at vi skal bruge dagen i dag, til at sige til hinanden, at det her Venstre-tyrani, det vil vi ikke længere være med til. Nu må det have en ende. Og da det nu er valgår, så synes jeg også, at vi skal blive enige om, at den kamp – for det bliver en kamp – den vil vi kæmpe sammen.  

Så op på barrikaderne – og hold fanen højt. Der er netop i år rigtig meget at kæmpe for.  

Rigtig god 1. maj.

Har i øjeblikket 4.2 point givet af 10 læsere

  • Currently 4,2/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5