Gitte Ottosen
Politiker. Gruppeformand for Socialdemokraterne i byrådet i Billund Kommune

En epoke er slut

søndag, 22 november 2015 06:41 by Gitte

Jeg har her til aften meddelt min byrådsgruppe, at jeg ikke ønsker, at være Socialdemokraternes borgmesterkandidat til kommunalvalget i 2017. Det har været en tung og svær beslutning. Kommunalpolitik har været en stor en del af mit liv de sidste 10 år, og har fyldt rigtig meget. Men nu har jeg besluttet, at fra den 1. januar 2018 er det uigenkaldeligt forbi. Der skal fremover være mere plads til mig selv og min familie.

Når man går ind i en valgkamp, som oppositionens borgmesterkandidat, skal man være indstillet på at give sig selv 120%. Sådan er det i en kommune, hvor så mange stemmer borgerligt. Det kræver derfor rigtig mange ressourcer, og jeg har gjort op med mig selv, at jeg ikke er indstillet på endnu engang, at kæmpe denne kamp. Det er derfor, jeg trækker mig. Og jeg gør det nu, så mit parti har god tid til at finde en ny borgmesterkandidat.

Jeg vil heller ikke være at finde på listen over Socialdemokraternes andre kandidater til det kommende byrådsvalg. Det er tid til at give stafetten videre.

Indtil valget af en ny borgmesterkandidat er fundet, regner jeg med at fortsætte som gruppeformand.

Det har været et privilegium at stå i spidsen for Socialdemokraterne i Billund Kommune. Det kan jeg kun være taknemmelig for.

Vær den første til at give point

  • Currently 0/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Tags:   ,
Kategorier:   Private tanker | Gruppen
Menu:   E-mail | Permalink